Æggemad med hjemmelavede ristede løg

Åh, at stå i det hjemmelige køkken og vide at man laver skægge eksperimenter, gør en ydmyg, og hvad kan være mere ydmygt end en æggemad.  Jeg havde et par løg i overskud og tænkte der måtte være flere måder at kunne udnytte dem på.
Æggemad med ristede løg

Æggemad med ristede løg

Først skal der koges æg. Vand i gryde, æg i, bring det til kogepunktet, tag gryden af og lad dem stå i tolv minutter. Den lette måde at koge dem på. Her vil det være en god ide at lave mayonaisen, læs opskriften her.
Æg

Æg

Dæk bunden af en lille gryde med en billig rapsolie. Pil et hvidløg, skyl lidt rosmarin hvis du har det frisk (ellers brug tørret. Læg det i et tefilter eller lignende så du ikke få en masse små stykker rosmarin med) og tænd for pladen på mellem varme.  Husk at det er varm olie og det er ikke til at spøge med. Hold et låg parat til at ligge over hvis der sker noget og lad ikke gryden stå uden opsyn! Med olie er det altid bedre at være på den sikre side. Jeg har arrene til at bevise det!
Olie med rosmarin og hvidløg

Olie med rosmarin og hvidløg

Hak et løg, helst så ensartet som muligt.
Hakkede løg

Hakkede løg

Put de hakkede løg i olien.
Løgene lige kommet i olien

Løgene lige kommet i olien

Løgene skal kun simre, så vær opmærksom på at det simrer.
Løgene når de begynder at tage farve

Løgene når de begynder at tage farve

Efter et stykke tid begyndte løgene at tage farve, og nu er det vi skal holde godt øje med løgene.
Løgene begynder at se fine ud, nu skal der holdes øje med dem

Løgene begynder at se fine ud, nu skal der holdes øje med dem

Løgene er færdige og skal hurtig op

Løgene er færdige og skal hurtigt op

Løgene røg op på et stykke køkkenrulle og blev drysset med en smule salt.
Løgene ligges på lidt køkkenrulle og drysses med lidt fint salt

Løgene ligges på lidt køkkenrulle og drysses med lidt fint salt

Æggene var pillet, løgene var stegte og smagte godt. En halv skive rugbrød blev dækket med et skiveskåret æg. Tilpas mayonaise blev lagt forsigtigt på toppen og til sidst de ristede løg.
Æggemad med ristede løg

Æggemad med ristede løg

Nej det smagte ikke som de ristede løg fra den lokale discountbutik, men det smagte dulme godt. Hverken hvidløget eller rosmarinen smagte igennem, men gav lige nok nuance til at det blev lidt mere spændende.
Æggemad med ristede løg

Æggemad med ristede løg

Relaterede indlæg:

, , , , , , , , , , ,

2 Responses to Æggemad med hjemmelavede ristede løg

  1. Sifka 15. december 2008 at 15:31 #

    Fristende.

    Sifka´s last blog post..Skumkyser

  2. Morten 15. december 2008 at 21:47 #

    Meget:)

    Faktisk var det lidt spændende. Vi har tit en forventning til hvordan noget skal smage, specielt når det er en ting som for eksempel rødkål og som her ristede løg.
    Først krævede det at jeg lige skulle over min forventning før jeg virkeligt kunne værdsætte smagen.

    Sjovt som vi er vanedyr i stort som småt, makes you wonder:)

Skriv et svar

Pin It on Pinterest

Share This