Kanin ragout

Weekend, lørdag og jeg slendrede glad i kulden mod min yndlingslagter for at forkæle mig selv med en af hans gode bøffer.  En god plan, en velsmagende plan – men også en plan der blev ændret i sidste øjeblik.
For i køledisken lå en frisk kanin og så ualmindelig indbydende ud. Kanin ragout med stegt kaninlever og nyre

Med kræet pakket pænt ind valfartede jeg til det knap så ringe discountmarked i stormetropolen for at handle ind.  Jeg besluttede mig til at gå klassisk. Skalotteløg, hvidløg, timian, champignoner, hvidvin, fløde og gulerødder.
Hvilket iøvrigt minder mig hvad jeg virkelig hader ved danske supermarkeder. Som nævnt skulle jeg bruge gulerødder, så jeg endte op med en “snackpose” fordi jeg ikke lige kunne se hvad jeg skulle kunne nå at bruge 3 kilo gulerødder til!
Lad os dog for gud skyld få mindre portioner eller muligheden for at tage hvad vi har brug for. Det kan være det er god økonomi, men det er dulme madsvineri.

Hel fransk kanin
Hel fransk kanin

Jeg havde aldrig før parteret en hel kanin og et hurtig smut forbi vores allesammens Internet fik hurtigt

Nå tilbage til hvad det her virkeligt drejer som om: maden! Kaniner kommer med hjerte, nyre og lunger – så dem fjernede jeg først. Nyrer og lever er en specialitet i sig selv havde jeg læst mig til, så de blev renset omhyggeligt og lagt til side.
Derefter fjernede jeg benene, for til sidst at gå igang med at fjerne fileterne. Læg kaninus på maven og  følg rygraden med en skarp kniv og med lidt snilde – vupti. To flotte filetter.
Filetterne, nyrerne og leveren blev lagt på køl – mens resten blev brunet pænt på en varm pande og efterfølgende lagt til side i en skål indtil de skulle over igen.

Bagerst for- og bagben. Nyrer og så leveren. Foran igen filleterne
Bagerst for- og bagben. Nyrer og så leveren. Foran igen fileterne
Kanin stykkerne brunes
Kanin stykkerne brunes

Mens jeg brunede løs – hakkede jeg en bakke champignoner, hakkede dem i kvarte. Vaskede mine små gulerødder, skrællede en håndfuld kartofler og skar dem i skiver. Hvidløg blev knust med knivsbladet og hakket fint.

Kartolfler i skiver, champignoner i kvarte, gulerødder, fint hakkede skalotteløg, hakket hvidløg
Kartofler i skiver, champignoner i kvarte, gulerødder, fint hakkede skalotteløg, hakket hvidløg

Først røg de hakkede skalotteløg på en varm pande og da de var begyndt at blive klare røg gulerødder og champignoner på panden.

Efter skalotteløgene er blevet klare - ryger champignoner og gulerødderne på panden
Efter skalotteløgene er blevet klare – ryger champignoner og gulerødderne på panden

Da champignonerne havde “smidt” deres vand – røg der et som Hüttemeyer sagde, et godt skævt hvidvin i panden. Ned til det røg hvidløg og timian. Jeg brugte tørret timian. Det hele fik lov til at reducere en smule.

Hvidvin hældes i sammen med hvidløg, gulerødder og timian
Hvidvin hældes i sammen med hvidløg og timian

Derefter blev de store kaninstykker placeret i panden så de blev dækket så meget som muligt og til sidst røg der en halvkvartnoget (ok kan ikke huske hvor meget – men det var enten en halv liter eller en kvart 🙂 ) fløde derned. Så skruede jeg ned og lod det simre for svag varme.
Efter en tyve minutter tid lagde jeg kartofleskiverne ned, så de kunne nå at blive kogt møre.  Alt i alt fik kaninen lov til at simre en times tid.

Til sidst i med en god gang fløde og lad det simre
Til sidst i med en god gang fløde og lad det simre

Lige inden timen var gået – blev min støbejernspande sat over på et blus for fuld styrke.
Filetterne blev skåret ud i mindre stykker (ala mørbradbøf) og krydderet med salt og peber. Nyrer og  lever krydres først på panden.

Filet stykkerne gennemstegte jeg i smør. Til sidst blev nyrer og leveren stegt pæn rosa. Det hele anrettet smagsfuldt i en ordentlig dynge af velsmag – og nydt med smasken, glæde og tanken om at nogle gange skal man være glad for ikke at dele med andre:)

Kanin ragout med stegt kaninlever og nyre


Udgivet

i

af

Kommentarer

21 svar til “Kanin ragout”

  1. Anders Avatar

    Hold nu k…. det ser godt ud!

    Hvad må man slippe for sådan et dyr hos en slagter?
    .-= Anders´s last blog ..GastroMand Anmelder: Svensk Surstrømning =-.

  2. Kasper Bergholt Avatar

    Det er virkelig en flot kødfuld kanin, står der 1,4 kilo på pakken? Jeg har tidligere ikke set hele dyr, kun halve og kvarte (i ISO i sin tid).

    Jeg har en historie siddende fast om en lille fransk landsby, hvor en mand, måske borgmesteren, hver søndag spankulerede ned ad hovedgaden med en lille støbejernsgryde med kanin, rosé, urter, løg og diverse andre sager afhængig af årstiden til bageren. Den kom i ovnen om morgenen og hentet henad sen frokost.

    Det skal prøves en dag — selvom dit approach også er rigtigt fornuftigt!

    /Kasper

  3. Signe Avatar

    Hvad er det for en yndlingsslagter du har – det er dælme ikke tit man støder på hele kaniner i danske forretninger (jeg plejer at købe frossen kanin i Metro)?
    Retten ser lækker ud 🙂
    .-= Signe´s last blog ..Blomkål med vinaigrette =-.

  4. Morten Avatar

    @Anders – jeg slap cirka kroner 170 for den, hvilket jeg ikke syntes var dyrt for noget der sagtens kunne have klaret en 4-5 personer til middag. (som rester smagte det også fantastisk.

    @Kasper – Det var også første gang jeg nogensinde jeg har set en frisk kanin hos min slagter, så det var også bare med at slå til da jeg så den.
    Jeg er så heldig at min slagter godt kan lide os kunder der går op i mad – så han får nogle gange lidt ekstra spændende hjem og vi støtter ham så ved at købe det.

    Jeg var i Normandiet her sidste efterår og var svært glad hver gang jeg kom i et supermarkede og slenterede forbi deres kød diske – fyldt med kaniner og andre spændende lækkerier som vi aldrig får lov til at købe herhjemme.

    Så din historie rammer med en del mere atmosfære lige ned i ferieminderne:)

    @Signe – Det er Slagter Bertelsen – http://www.slagterbertelsen.com/ – som er min yndlingslager. Udemærket service og som sagt tager han nogle gange spændende ting hjem.

    Det smagte også rigtig godt:)

  5. aftenstjerne Avatar
    aftenstjerne

    Jeg synger med i koret om gulerøddernes pakkestørrelser. Løg er endnu værre. Jeg vil have et par zittauerløg i mellemstørrelse, et par enkelte hvide løg og et par røde. Til det skal jeg så købe 6 kg og smide 1/3 ud 🙁

    Fin kaninragout du fik lavet der.

  6. Morten Avatar

    Ja det er sådan set utroligt at det kun er bage kartofler og nye kartofler man kan få i løs vægt i et supermarked. For mig personligt kan jeg kun sige at de går glip af en ekstra omsætning til daglig – for der er mange ting jeg vælger fra af netop denne grund eller vælger at gå i en special butik.

  7. madfar Avatar

    Ikke ofte man ser friske kaniner i dette land, hurra for din slagter. Kan desværre kun købe frosne fileter hos min egen slagter men det er god kvalitet og bedre end ingenting. En af mine venner er italiener og for dem er det osse hverdagskost med friske kaniner, han opdriver dem privat til ca. 50.- kg så kan da godt være jeg skal melde mig på banen næste gang.
    Mht. størrelser af diverse fødevarer så er der bare noget de ikke forstår i danske supermarkeder. Vi vil ha’ kvalitet og ikke altid kvantitet, men det er nok 25 års discountstorm der har ødelagt de fleste tilgang til det at købe fødevarer, de fleste går hen hvor de får mest muligt for deres penge og ikke hvor de får det bedste for deres penge…..bare en tanke! sætter selv kvalitet øverst på dagsordenen herhjemme, så må vi spare en xtra tomme på fladskærmen og thailandsturen 😉
    MadFar
    .-= madfar´s last blog ..Cafelatte – med hjemmelavet mandelmælk. =-.

  8. HanneK Avatar

    Det ser dæleme godt ud!
    Jeg skal vist på udkig efter kaniner.

  9. Morten Avatar

    @Madfar

    Det er netop en sjældenhed at finde en hel frisk kanin, hvilket også var grunden til at jeg blev nød til at købe den.
    Jeg ville have ærget mig hvis jeg ikke havde gjort det:)

    Når vi nu er ved hade ting ved danske supermarkeder så vil jeg da godt lige nævne et par ting jeg også har på listen.

    – Neutralmarineret kyllingebryster, hvilket basalt set er at betale mere for vand. Det kan godt være de fleste ikke kan smage forskel, men det er basalt set snyd og bedrageri!
    – Opfroset kød der sælges som frisk med klistermærke der siger det ikke må fryse. Skal man have en slagter afdeling, så goddamn gør det det ordenligt.
    Hvor er den professionelle stolthed!
    – En dårlig vedligeholdt grøntsagsafdeling – det er ikke fedt at komme hjem og se der mug i bunde.

    og sidste men ikke mindst..
    Ensartet udvalg over hele linjen!

    Det er til at blive rendyrket frankofil over!

    🙂

    @Hannek – god kanin jagt:)

  10. Anne Avatar
    Anne

    Jeg er så heldig at avle mine egne friske kaniner – de går og har et herligt liv indtil en dag: vupti – gryde tid! 🙂
    Rigtig god opskrift den her! Det kunne være dejligt, hvis du satte mængder på ingredienserne Morten.
    Mange hilsner – Anne

  11. Morten Avatar

    Hej Anne

    Det med mængder er noget Lars og jeg har sloges med hinanden om da vi startede grydeskeen. Han er meget bedre til den del en jeg er.

    Det er en debat der har kørt rundt omkring – hvordan formidler man bedste en opskrift, med mængder eller?
    Humlen er at der forskel på råvarer. Hvis jeg nu siger brug 4 hvidløg og mine er gamle og stræke i smagen – og dem du vælger er helt friske og milde?

    Personligt tror jeg mere på at beskrive teknikken jeg bruger og så holde sig et par gode råd i mente.

    1: Smag
    2: Smag ofte
    3: Tilsæt kun lidt af gangen af en smagsgiver – du kan altid tilsætte mere efter
    4: Smagning.
    5: Tilsæt indtil du er tilfreds.

    mvh

    Morten

  12. Kristian Avatar
    Kristian

    Jeg skal hilse og sige at denne ragout også smager fantastiskt lavet over bål. En langsommelig affære, men vi var 7 glade gutter som smovsede godt efter at have tilberedt 2 kaniner i godt med hvdivin, fløde, friske krydderurter og en enkelt øl 🙂

    Tak for opskriften.

    Mvh
    Kristian

  13. Morten Avatar

    Hej Kristian

    Det var da fremragede:) Lavet over blå ligefrem – lyder som en hyggelig stund i har haft der:)

  14. radiser Avatar
    radiser

    dam det var dyrt for en kanin må jeg sig øngler selv kaninder til at spise vis en slagter tag den pris så kan jeg godt sætte min op

  15. […] Hvis du spøger kineserne, så er næste år kaninens år. Og det er det i mere end én forstand, i hvert fald i følge Huffington Post. Mediet spår en kaninrevolution på spisebordene, da kødet foruden smagen både har økonomiske, bæredygtige og sundhedsmæssige fordele. Altsammen eftertragtet af den bevidste spiser. Men det bliver ikke kun rigtigt at ligge kanin i indkøbskurven. Som en del af ‘grow your own’-bølgen vil Firstmover-madører i deres spiselige haver også selv holde spisekaniner, eller urbane kyllinger, som GOOD kalder dem. New Yorkerne står eftersigende i kø for at lære at opdrætte, dræbe, flå, partere og tilberede de små hippe plysdyr. Jeg spår, at der går en rum tid før AOF, Aalborg, får kaninrevolutionen på kursuslisten. Fred være med det, så længe jeg kan få lov til at sætte mig til bords og nyde en utraditionel julemiddag. […]

  16. Elisabeth Avatar

    Har pt. gang i lidt kaninopdræt, og i den forbindelse snuste jeg lidt rundt efter spændende opskrifter på mad, hvor dyrene skal spille hovedrollen når de bliver store nok…
    Din opskrift her er hermed skrevet ned og gemt til ninus’erne er blevet store nok 😀

  17. Hans Norge Avatar
    Hans Norge

    Hej Morten og Lars.
    Fin side i har der, der bliver fortalt godt om tilberedningen og på en morsom måde. Det eneste jeg savner er en knap at trykke på, så der kan laves en udskriftsvenlig version af opskriften til min private kogebog. Ellers kan jeg fortælle, at her i Norge hvor jeg nu bor, måtte jeg slippe 292 kr for en kanin på 1,3 kg, så den skal laves og spises med ære og andagt.

  18. […] Kanin Du har set Disneys juleshow hele din barndom, og har behov for at afdække om alle kaniner taler med en hæs stemme, og er gode til at stå på skøjter. Du savner tiden i praktik på den bondegård i Jylland, hvor du blev sat til at muge ud, og får her mulighed for at gøre det i mindre målestok. Du mangler en undskyldning for at tage på dyrskue og kigge på store tyre – desuden elsker du at have hold i ryggen efter en dag på “kaninhop-banen”. Største fordel: Smager glimrende i en ragout.. Største ulempe: Svært at vælge den rigtige opskrift.. Her er dog én. […]

  19. Gourmet elskeren Avatar

    Umm jeg skal virkelig ud på den nærliggende kaninfarm her i løbet af ugen og se om ikke jeg kan finde en frisk slagtet en af slagsen så jeg kan prøve kræfter med din opskrift. Ser ihvertfald fortryllende ud:)

  20. Sidse Avatar
    Sidse

    Jeg synes ikke, det er et problem med grønt i store portioner. Jeg avler kaniner i baghaven, så vi kan altid afsætte gulerødder… og kartoffelskræller, kernehuse, brødrester, blomkålsblade og brocollistokke. Kanin i hvidvin har jeg aldrig prøvet, min ragout er med rødvin, og den er god. Men der findes nok ikke noget, man kan koge i vin og fløde og drysse med bacon-tern og så til at smage dårligt. Importeret fransk kanin tror jeg heller ikke er i samme klasse som dansk, græsfodret, velfærds-variant 😉

  21. Nanna Lam Avatar

    Kod og animalske biprodukter (5% vildt, 5% kanin), bageriprodukter (4% pasta), vegetabilske biprodukter (0,1% haveurter, 0,1% granat?blemel), mineraler.

Skriv et svar til aftenstjerne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *