Stegt ål med nye kartofler og persillesmørsovs

Torsdag er en god dag at komme hjem lidt tidligt. Det er nemlig dagen hvor fiskevognen er på besøg.

I dag faldt jeg for hans ål. Det slog mig at jeg ikke havde fået stegt ål i rigtig mange år og faktisk aldrig selv havde prøvet at tilberede dem.

De kære aflange kræ var venligst flået af manden i kølevognen, så der var en hovedpine mindre. Det eneste jeg skulle var at handle lidt persille, nye danske kartofler, smør og æg for at være parat. Derhjemme stod der en lille flaske hvidvin, rasp, salt og peber. Alt hvad der skulle bruges til et lille aftensmåltid mens solen var på vej ned.

De fire ål blev skåret i ens stykker.  De nye danske blev skrubbet og sat over at koge.

Rasp blev blandet med groft knust peber og salt, og 3 æg blev pisket med en gaffel. Alt var parat til paneringen.

En stor pande blev sat på komfuret for fuld blus. Stykkerne blev vendt først i æg og så i rasp blandingen. Tre meget store klatter smør røg i panden og da det var bruset af, røg ålestykkerne ned på panden. Når de er blevet flot brune skal de vendes. Det samme gøres på den anden måde.

Jeg var blevet anbefalet af min moder at tage dem op efter det, og skifte smørret. Det kan risikere at have en bismag åbenbart (jeg tror på hende, hvilken søn ville ikke!?), så med panden ren og nyt smør på, røg stykkerne på panden igen og blev stegt færdig.

Imellemtiden reducerede jeg et par spiseskefulde hvidvin i en gryde til der kun var under en teskefuld tilbage. Salt, peber og smør (en sjettedel pakke) røg i gryden og fik lov til at smelte langsomt. Lige før servering blev hakket persille smidt i gryden og smagt til med lidt salt.
Hvidvinen skulle lige give lidt syre til smørret og det virkede faktisk ganske godt. Nu var det også lidt inspireret af bearnaisesovs og den reduktion man bruger der.

Det hele ligges henslængt på en tallerken og så må der slubres, nydes snaps og andet traditionelt hvis man har de lyster.