Jeg har et helt specielt forhold til tomatsovs. Sådan en sag kan laves på så mange forskellige måder med ganske få råvarer. Det hele kommer an på teknikken der anvendes. jeg har tidligere skrevet om en anden tomatsovs som jeg har lavet, så jeg tænkte det her var en perfekt mulighed for at udforske tomatsovsens herligheder.
Denne gang begrænsede jeg mig til pasta, San Marzano tomater (de smager bare bedre!), forårsløg, balsamico, hvidløg, olie og en gang købepølser som tilbehør. Næste spørgsmål var at beslutte sig hvilken teknik jeg ville bruge.
Tomaterne smagte usædvanlig godt, vinterens kulde blev til lysegrønt forår, græsset bølgede grønt i den svage brise, kort sagt, smagsprøven fortalte sit tydelige tomat sprog. Det ville være en synd at koge dem – så jeg tænkte straks på den klassiske metode hvor man lader varmen fra den nykogte pasta “tilberede” sovsen.
Forårsløget ville give lidt bid og balsamicoen sødme og syre. Et meget lille stykke hvidløg, finthakket og knust under knivsblad med salt skulle lige give det ekstra. Grunden til at jeg valgte at knuse hvidløget så fint var for at det hurtigt ville blive tilberedt af pastaens varme og den lille mængde skulle gardere mod at hvidløg smagen kom til at dominere.
Nå, nok om mine overvejelser og lad os dykke ned i velsmagens simple tilgang. Først skulle der hakkes og knuses!
Jeg havde valgt en gang pasta penne og mens de kogte glad – rørte jeg tomater, forårsløg, hvidløg, olie og det knuste hvidløg sammen.
Jeg snittede et par pølser fra et af de lokale discountmarkeder i tykke skiver og stegte dem godt brune på begge side. Det var faktisk en ganske fin pølse. God smag.
Da pølserne var stegt og vandet hældt fra pasten blev det hele rørt sammen med tomat mikset. Hvis i kigger på siden af skålen kan i se hvordan væden nærmest er cremet.
Det hele røres godt sammen, smages til med salt, balsamico og olie. Husk at balsamicoen ikke skal overdøve tomatsmagen – bare lige gå ind og understøtte!
Det var en fantastisk pasta ret. Ren i smagen og jeg vil godt tillade mig at sige værdig til at blive spist i Romulus og Remus by. En god ren smag af sommer, tomat og Italien.
Derudover var den ganske nem at tilberede. Det vigtigste var at vælge de rigtige tomater og en god, sød balsamico 🙂
Skriv et svar