Fredag aften vel ankommet hjemme efter at have hjulpet en god ven med at flytte. Alt for mange ture op til femte sal med flyttekasser fyldt med bøger havde sat sine spor. Trætheden havde sat sine spor og tørsten krævede sin ret.
Jeg har normalt fem glasflasker liggende i køleskabet med vand. Herligt koldt vand når det er varmt eller til saftevand. Mine tanker havde kredset omkring dem under togturen hjem. Åh et herligt glas koldt saftevand, drukket i sofaen foran en god film. Oh herlige afslapning.
Jeg åbnede køleskabet og foran mig lå en sprængt flaske. Nedeunder den stod bakken med parmesanhjulet. Bakken var fyldt til underkanten af hjulet med is og halvdelen af osten var dækket af is og glaskår! Men en venlig tanke til fysikundervisningen der trods alt ligger alt for mange år siden, fik hurtigt opklaret grunden.
Jeg havde fyldt flasken helt op med vand og lukket patentproppen. Køleskabet havde så frosset omkring halvdelen af vandet. Da vand udvider sig når det bliver koldt havde det sprunget flasken og det iskolde vand var blevet til is efter det havde plasket ned over osten.
Vand blev kogt i elkedlen. En tallerken blev skoldet og osten blev sat over på den og omhyggeligt fik jeg fjernet de få glasskår der lå på den.
Derefter blev den skyllet grundigt. To ekstra bakker blev også skoldet og osten lagt til tørring i dem.
Køleskabet fik derefter den store rengøringstur.
Hold da op! Sikke et chok! Nu to dage efter ser det heldigvis ud til osten er kommet godt igennem dramaet. Men det blev ikke til meget afslapning den aften.
Men osten overlevede!
Skriv et svar