På min nys overståede ferie til Normandiet i Frankrig skulle faderen og jeg ud og have os en gang alt godt fra havet.
Valget faldtp på byen Port de Bessin der ligger ni kilometer fra Bayeux . Dels var det tæt på havet, men det var også byen hvor de allierede under anden verdenskrig fik deres olie landsat gennem en ekseptionel olieledning – operation Pluto. En perfekt kombination af interesser. Historie og alt godt fra havet.
Det havde så småt dryppet i store stimer tidligere på dagen, da vi havde været ude og se på nogle gamle tyske kanonstillinger og det blev værre hen under aften.
Frygtløs og mest fordi at vi begge elsker at drøne rundt udenfor i stormvejr og andet sjovt drog vi afsted til Port de Bessin.
Byen ligger omkranset af to høje bakker der løber fra kysten og ind i landet. Havnen ligger sikkert bagved et sluse system der beskytter fiskeflåden mod det kraftige tidevand.
Mens skyerne samlede sig bag os over Bayeux og vinden tog til ankom vi til en dystert udseende havn, fik parkeret bilen og skulle nu finde et sted at få en omgang fruits de mer.
Det var sidst på turist sæsonen og de fleste steder stod lukkede. Men blandt de åbnede faldt vi for La Marie du Port.
Kriterierne var simple. Dugen på borderne var af en hvis kvalitet, der sad folk uden for og mens vi læste menu korte (venligst også sat op på engelsk) var der flere franskmænd der valgte at komme igen senere da alt var optaget indenfor.
Noget der forsatte indtil vi forlod stedet mætte og kolde senere.
Vi fandt os et bord udenfor, strategisk placeret så vi sad så meget i læ vi kunne. Blæsten var taget til og regnen gik fra støv til styrtende.
Inde fra strømmede et varmt og gyldent lys ud, mens os placeret udsat for vejrets luner med små klukkende smil over borderne nikkede anerkendende til hinanden. Jeg havde aldrig smagt friske østers og hvor kunne det være bedre end at prøve det i Normandiet som producerer rigtig mange af dem


En meget venlig betjening fik hurtigt taget vores ordrer på drikkevarer mens vi hurtigt fik bestemt os for en fruits de mer. Det kan vel oversættes frit til: “havets frugter”. Mens vi ventede på fadet og et imponerende udvalg af værktøj bliv stillet på bordet, kunne jeg fra mit hjørne under baldakinen fascineret sidde og se mørke skyer rulle voldsomt fremad mod havet. Omkranset som byen lå mellem de to bakker var det et spetakulært syn.
Der gik ikke så lang tid, som det føltes, før et meget stort fad blev stille på det dertil indrettede stativ. På en bund af is og tang lå en stor krebs, jomfruhummere, østers, en hjemmerørt mayonaise der smagte godt af sennep, lidt citron og indbød os til at gå igang. Under stor guffen og diskret smasken tog vi fat på fadets glæder.


For det meste sad jeg så regnen ikke ramte mig, men når de store vindstød rigtig slog til, så var det tid til at blive våd. Vand op af venstre ben, ned af ryggen og over maden. Men hvad gjorde det, havets frugter var friske og velsmagende, selskabet godt og udsigten storslået. Ikke mindst blev vi enige om at det ville blive til en god historie når vi kom hjem igen.


Jeg startede forventningsfuld med en østers. Først naturel og resten af mine seks med lidt citron. Meget er sagt om østers, fra Karen Blixen til Anthony Bourdain, men jeg må indrømme at jeg ikke havde forventet en så ren smag af hav. Specielt citronen var med til at fremhæve de gode egenskaber.
Derefter var det et langt orgie med alt godt fra havet.
Det var med velbehag af vi betalte regningen og skyndte os ind tilbage til bilens varme og turen tilbage i Bayeux.
Skriv et svar