Tid til endnu en opskrift fra mit besøg i Sveriges land, og endnu et eksperiment med mit Texturas sæt. Min chokoladeskum var den første skum jeg lavede med sættet, og det var tid til at gå fra dessertens land til hovedretternes kontinent.

Vi havde anskaffet os et par bøffer fra en svensk slagter i Malmø midtby. Råstegt kartoffel og noget så eksotisk som en gul bede (jeg nægter at skrive gul rødbede, men det var hvad det var) var blevet valgt som tilbehør. Bøf, bede og kartoffel skulle bare på en varm pande med frisk rosmarin og hele knuste hvidløg. Det hele venligt krydret med salt og peber. Enkelt, simpelt og lækkert.
I den lille bog der fulgte med mit Texturas sæt, er der en opskrift på en skum af sherry vineddike og uden tøven blev den valgt som “sovs”. Et hurtigt kig på hylderne viste at det istedet måtte blive en god balsamico der dannede grundlaget. Nu er bogens opskrifter lavet til en del flere personer end der var tilstede så vi skar kraftigt ned på mængden. 50 g balsamisk edikke, 25 gram vand og 1 dose lecite blev blandet sammen og stavblendet. Derefter blev det sat til at hvile, så Leciten kunne blive fuldstændig opløst.

Kartoffelen og den gule bede blev skåret ud i to ens store kuber og let krydret med salt og peber. Derefter blev de lagt på en meget varm grillpande. Et par hele rosmarin stilke og et par hele knuste hvidløgsfed røg ned ved siden af, i det forfængelige håb at det ville give lidt smag. Da de to kuber var ved at være møre røg de peber-og-salt-krydrede bøffer ned til alle herlighederne. De fik lige på begge sider så de var flot røde hele vejen igennem.

Mens bøfferne hvilede efter deres tur på grillpanden var det tid til at lave skummet. Væsken stod parat, vel udhvilet og parat til at blive lavet til skum. Jeg tog stavblenderen og kørte den rundt i overfladen. Ganske hurtigt begyndte der at danne sig skum. Hele grundtanken ved at lave skum med Lecite, er at skummen kan holde sig. Normalt ville den falde sammen efter ganske få minutter. Skummen fik lov til at passe sig selv mens tallerkenerne blev anrettet.

Kødet blev skåret i tynde skiver og blev lagt på på tallerkenen sammen ved kuberne af kartoffel og gul bede. Et par store skefulde af skummet blev lagt præsentabelt ved siden af. Til sidst, og ikke mindst for kameraet, blev en stængel frisk krydderurt (tror det var oregano) lagt på.

Bøffen var perfekt, noget af det bedste jeg nogenside har smagt og der er røget en del af slagsen gennem systemet. Fuld af smag, saftig, mør og en udsøgt fornøjelse at spise. Grillpanden havde været med til at fremhæve rodfrugternes smag, og jeg må indrømme at der var ikke meget smag fra hvidløgene og rosmarinen der havde været med på panden.
Balsamico skummen var spændende. En let udgave af balsamico der supplerede kødet godt uden af dominere som en “rå” balsamico let kan komme til. Nu vi er i eksperimenternes verden, så må jeg sammenligne det med oplevelsen af chokoladeskummen fra et tidligere indlæg. Chokolade skummen var sjovere. Den gav fornemmelsen af at være is uden at have den samme fylde. Balsamico skummen stod godt til retten og var med til at hæve det samlede indtryk, men var mere anonym i sit udtryk. Den var stadigvæk en god oplevelse, bare ikke så fuldendt.
Skriv et svar