Tag: texturas
-
Astrids jordbærdrømme
En god kollega, Astrid, har haft den uheldsvangre skæbne at en bil gerne ville i kontakt med hende og lykkedes med det. Hun er ved godt mod og i en mailudveksling der pludselig kom til at involvere grydeskeen.dk som sygelæsning, havde jeg meldt mig på banen til at skrive om jordbær. Så for denne gang […]
-
Texturas eksperiment: Bøf med stegte rodfrugter og balsamicoskum
Tid til endnu en opskrift fra mit besøg i Sveriges land og endnu et eksperiment med mit Texturas sæt. Min chokoladeskum var den første skum jeg lavede med sættet og det var tid til at gå fra dessertens land til hovedretternes kontinent.
-
Texturas eksperiment 03: Vaniljeis med æble/pære kaviar og lakridsrod sirup
Tid til at lege med mit Texturas sæt i det søde køkken. Lars er den lykkelige ejer af en god ismaskine. En af dem der kan det hele på den halve tid. Nej, jeg er slet ikke misundelig! Jeg har aldrig været den store dessert mand. Jovel! Smelt chokolade i vandbad, rør smør og æggeblomme […]
-
Eksperiment: Sous vide svineskank med ovnstegte tomater, jordskokker og svampe
At lave noget sous vide, betyder en tilberedning hvor råvarerne først er vakumpakket i en plastikpose og derefter puttet i et vandbad med en hel præcis temperatur. Teknikken kræver en del specielt og meget dyrt udstyr, så den er fortrinvis for professionelle.
-
Texturas eksperiment 02: Frossen chokoladeskum
Skum er en af klassikerne indenfor molekylær gastronomi, og har været brugt i mange år af kokke der arbejder med disse teknikker. Jeg har valgt at starte med at bruge skum som hovedelementet i en dessert.
-
Texturas eksperiment 01: Tomatsalat med hjemmelavet feta
Det har været overvældende at skulle gå igang med at eksperimentere og lege med mit nye Texturas sæt (link her). I modsætning til når jeg normalt er i køkkenet er det med elementer jeg kender, varme, kulde, fugtighed, tørhed, surt, sødt og alle de ting vi normalt associerer med at fremtrylle velsmag, så er dette er ukendt område.
-
Texturas – Sferificatión minikit
Igennem rigtig lang tid har jeg læst, set og hørt om molekulær gastronimi. Navne som Ferran Adrià (El Bulli) og Heston Blumenthal (The Fat Duck) blev citeret og nævnt igen og igen. Ikke mindst blev de rost til skyerne for deres kreativitet og mest imponerende var at i alle artikler løb begejstringen over. En begejstring gav sig udtryk i en overrasket benovelse over at opleve noget nyt, der smagte godt og rev anmeldere og besøgende med sig.