Jeg havde en pose med pasta penne i skabet. De blev hurtigt udset til at blive brugt. Først satte jeg en gryde med vand og lidt salt over at koge til pastaen.
Derefter gik jeg igang med at forme kødbollerne. Jeg lavede dem ikke ret store, en stor teskefuld. De blev drysset med salt og peber.
Er de bare ikke flotte?
Da jeg var ved at være to tredjedele igennem af den alt for store mængde kød jeg havde, satte jeg en pande over for fuld blus.
Da panden var godt varm blev de stegt i mindre portioner. De skal bare lige brunes på begge sider.
Op i en skål med dem når de er blevet flot brune. Jeg fik en inspiration da jeg så på vandet der var ved at koge på blusset ved siden af.
Op med en af mine metalskåle oven på gryden med varme vand… Perfekt til at holde dem varme indtil de skulle på panden med sovsen.
Ok, så smart var det heller ikke til den her ret, men ellers til retter hvor jeg steger ting af flere omgang for så tilsidst at blande dem sammen er det et godt trick.
Da alt kødet var stegt, røg tomaterne på panden sammen med en klump smør og et hakket hvidløg. De blev lige drysset med lidt fint salt.
Hele humlen her er at tomaterne ikke skal steges. De skal bare lige varmes igennem i smørret og hvidløgssmagen skal ud i smørret.
Så panden af varmen og ryst dem rundt indtil de begynder at blive bløde.
Så skal de blendes. Så op med hele moletjavsen i en skål og frem med stavblenderen.
Når alt er godt smadret, så er det frem med en si. Sie det ned oven på kødbollerne.
Resultatet er en let cremet tomatsovs. Heromkring er det på tide at få dumpet pastaen i vandet, hvis du bruger en tørret af slagsen.
Sæt panden over igen på blusset og lad den lige komme i kog. Skru ned på svag varme og lad den stå og småsimre.
Her begynder magien for alvor – kødet giver smag til tomatsovsen. Tomatsovsen “steger” kødet færdigt og imens bliver går tomaterne fra rimelig rå i smagen til blød, sød og dejlig.. OK, lidt for meget rim i den sætning.
Når pasten er færdig så bland den sammen med kødbollerne og tomatsovsen. Husk at her må du godt skynde dig lidt. Folket er ved at være sultent, og det hele skal være varmt når det serveres.
Læg mærke til på billedet nedeunder hvordan sovsen ikke rigtig hænger fast på pasten.
Riv en god gang parmesan ned i herlighederner og rør rundt.
Parmesanen er lige med til at gøre det mere cremet og binder tomatsovsen til kødbollerne og pasten. Plus den fremhæver og runder hele smagen af.
Jeg valgte at drysse med lidt frisk knust peber på til sidst for lige at give oplevelsen lidt kant.
Skriv et svar