Endelig var der overskud til at lave noget ordentlig mad og det var et stykke parmigiano reggiano hjemtaget af mine forældre fra Italiens land der fik den tilbage.
Jeg var lige ankommet hjem fra arbejde da der lå en fin lille pakke fra forældrerne med et stykke ost der straks blev prøvesmagt.
Smagen var meget kraftigere end noget jeg har smagt her til lands. Nøddeagtig, intens og med den karakteristiske smag helt i top.
Resten af ugen gik jeg og prøvede opskrifter af i hovedet. Det skulle være en hvor osten fik lov til at bestemme smagsmæssigt, men uden det kun var pasta og ost i.
Fredag aften slog det mig. Hjemmelavet pasta, den der gode kogte skinke fra slagteren, lidt revet hvidløg, hakket persille og en lille klat smør.
Simpelt, let at tilberede og jeg var sikker på at det ville lade osten komme til sin ret.
Lørdag var det tid til at deltage i den almindelige folkevandring mod det civiliserede samfunds jagtmarker. Først en tur til slagteren efter skinken og æg, så i det ny renoverede discountmarked efter persille og til sidst i den lokale (og billige) grønthandler efter hvidløg.
Hjemme stod der noget italiensk tipo 00 mel (betegnelsen viser hvor fint malet melet er. 00 betyder det er rigtig fint og dermed velegnet til pasta lavet på æg) og i køleskabet var der som sædvanlig en god klat smør.
En time eller to før maden skulle laves smuttede jeg en tur i køkkenet for at lave pasta dejen. Lars har udemærket beskrevet hjemmelavet pasta i hans indlæg om hjemmelavet parpadelle med grønne asparges.
Jeg har sjovt nok ikke en pastamaskine og foretrækker at bruge en skål til at lave min dej i. Men ellers er det samme princip. 2 æggeblommer blandes med mel og sættes på køl i minium en time.
Så var det bare at slappe af og nyde weekenden indtil sulten meldte sig.
I køkkenet blev skinken skåret i mindre skiver. Her kan kreativiten få lov til at blomstre frit!:)
Parmigiano reggiano blev revet.
Hvidløg pillet så det er parat til at blive revet.
Persillen plukkes, vaskes og hakkes.
En grydefuld godt saltet vand kom på komfuret for fuld blus.
Mens jeg ventede på at vandet begyndte at koge, vurderede jeg at det var tid nok til at rulle min pasta ud tyndt og skære den til.
Pastaen koges indtil den er fast, men stadig har lidt bid. Når jeg laver hjemmelavet pasta, så tager tit og ofte undervejse en snas pasta og smager den. Den bedste måde at finde ud af om den er færdig.
Med en tang blev pastaen taget op og lagt i en skål. Der må godt komme lidt vand med, det gør det hele lidt mere cremet.
Nu gælder det om at være hurtig, da det er varmen fra pastaen der “tilbereder” de forskellige ting vi lader dale ned i den. I med en lille klat smør, den revne ost, riv cirka et halvt hvidløg per person, skinken og til sidst den hakkede persille.
Rør rundt og server med det samme.
Osten var klart den dominerede smag, men ikke så kraftig at de andre ting ikke slog igennem. En ret så simpel at alt kunne smages og ikke mindst nydes med velbehag.
Skriv et svar