Da jeg sidste år begyndte at lære at lave ost, var det oste der ikke skulle lagres meget som jeg forsøgte med i begyndelsen. Min første ost der skulle lagres var en gorgonzola. Jeg faldt tilfældigt over et billede af dette, mit første forsøg udi lagring af oste.
En af hemmelighederne ved at lave skimmelost er at du kan bruge oste du køber som basis. Jeg havde en billig gorgonzola liggende og tog et lille stykke af skorpen og blendede den med lidt mælk. Blandingen lod jeg stå natten over i køleskabet så kulturen kunne få godt fast i mælken. Dagen efter røg blandingen i resten af mælken.
Gorgonzolaen skulle stå og lagre omkring fem måneder, før den var moden nok og undervejs opdagede jeg hurtigt at den var blevet for blød.
Mange studier på nettet lærte mig at det typisk sker når osten er lukket ned så den ikke kan ånde. For eksempel hvis den står i en plastikbeholder med låg. Hvilket min netop havde gjort.
Konsistensen var måske ikke i top, men for dælen der var smag i den. Den smagte, og så ud, som en kraftig ung gorgonzola. De to oste blev brugt som smøreost på hjemmebagt brød og til sovs.
Hvor fantastisk er det at lave noget der mislykkes, og så stadig kan bruges, og smager godt!
Skriv et svar