Koldskål med hindbær og tørrede blåbær

Hjemmelavet koldskål med hindbær og tørrede blåbær

Det gik op for mig forleden dag at jeg aldrig har prøvet at lave koldskål.  Jeg ventede gæster,  så hvad kunne være bedre en gang koldskål på en sommerdag?Turen gik til discountbutikken for at handle de nødvendige ting og sager.  Kærnemælk iøvrigt som man finder det i discountmarkederne har ikke noget med rigtig kærnemælk at gøre. Den klasssike kærnemælk er hvad der er tilovers når man kærner smør, og den smager fremragende iøvrigt. Den kærnemælk langt de fleste af os har adgang til er syrnet. Jeg fandt det her link http://www.foodoflife.dk/Leksikon/opslag/kaernemaelk.aspx som går i dybden med hvordan man laver kærnemælk idag. Nu synes jeg det var vildt nok at lave et par kilo smør for at få en rigtig kærnemælk, så der blev indkøbt to “gammeldags” kærnemælk som stod og var ensomme på kølehylden i discountmarkedet.

Koldskål med hindbær og tørrede blåbær
Koldskål med hindbær og tørrede blåbær

Alt i alt blev det til følgende:

2 liter kærnemælk

2 økologiske citroner (usprøjtede så vi kan rive skallen)

1 vanilijestang

1 pakke pasteuriserede æggeblommer

På hylden derhjemme stod der sukker og så skulle alt være klart til en klassisk sommerdessert.

Jeg havde læst mig til at per liter, skulle jeg bruge 4-6 æggeblommer. I et bæger pasteuriseret æggeblomme er der hvad der svarer til to æggeblommer. Der var seks bægere i den bakke jeg havde købt, så regnestykket gik ikke op. Inspirationen faldt over mig – så jeg tømte hele molevitten ned i en skål.

Hæld æggeblommerne i en skål
Hæld æggeblommerne i en skål

Flæk vaniljestangen på langs og med knivsbladet skrab vaniljekorne af. Smid ikke vaniljestangen ud, vi skal bruge den senere.

Skrab vaniliekornene af
Skrab vaniliekornene af

Ned i skålen med herlighederne.

Ned med vanilijekornene til æggeblommerne
Ned med vanilijekornene til æggeblommerne

Tilsæt sukker. Her burde jeg sætte vægt på, men jeg mener det er efter ens personlige smag. Giv den som du synes og kan lide.

Hæld sukker ned til æggeblommerne
Hæld sukker ned til æggeblommerne

Så skal der piskes og det her øjeblik gik det op for mig at jeg kun var den lykkelige ejer af et meget lille piskeris. Så jeg fik aftens motion.

Æggeblomme og sukker kan piskes så det bliver let, luftigt og hvidt. Det er lige hvad vi er ude efter.

Pisk løs
Pisk løs
Indtil det hele bliver hvidt og luftigt
Indtil det hele bliver hvidt og luftigt

Mmmm, de små sorte vaniljekorn der ligger spredt og giver smag.

I med kærnemælken og pisk grundigt igennem, det skal bare blandes.

I med kærnemælken
I med kærnemælken

Vaniljestangen kan med fordel puttes i nu, så den kan give ekstra smag. Ellers læg den i en skål med sukker og sæt den i skabet, så får du vaniljesukker.

Den skrabede vanilijestang kan lige så godt ligge deri og give ekstra smag
Den skrabede vanilijestang kan lige så godt ligge deri og give ekstra smag

Riv skallen fra to økologiske citroner ned i koldskålen, sørg for ikke at få noget af det hvide med da det kan give en bitter smag. Rør godt rundt i det.

Riv skallen af to økologiske citroner i
Riv skallen af to økologiske citroner i

Så smager jeg den meget utraditionelt til med en smule salt. Ikke nok til at jeg kan smage saltet, bare lige en stor knivspids for at hjælpe med smagen.
Klassisk trick fra dessertkøkkenet, og det virker også her.

Giv den en smule salt, bare en knivsspids
Giv den en smule salt, bare en knivsspids

Husk at smage på den både før og efter. Giv den lidt  mere sukker eller citronskal for at få den balanceret.

Jeg var faldet over en bakke friske hindbær og en pose med tørrede blåbær som jeg brugte istedet for den klasssike kammerjunke. Det smagte forfriskende.

Koldskål med hindbær og tørrede blåbær
Koldskål med hindbær og tørrede blåbær

 


Udgivet

i

af

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *