Jeg fik en sjælden trang til en kop te. En simpel ting: Earl Grey og en smule vanilje sukker. Vanilje sukkeren er selvfølgelig hjemmelavet. Stængerne tilovers efter du har fjernet kornene proppes i en stor beholder og der hældes over med sukker så det dækker. Derefter bliver det bare bedre og bedre.
Pludseligt slog det mig – et par dråber cognac ville gå godt med te’en og ikke mindst vanilje sukkeren. Jeg havde en bundskraber tilbage fra min frugtsalats opskrift, så med en galant håndbevægelse røg der er par dråber i. Kun lige til at give lidt smag.
De tre ting gik ganske godt sammen, nok til at jeg vil dele det her. For de ekstra tørstige, så kan du selv styre mængden af cognac:)
Skriv et svar