Der var dømt gæster til middag og den hjemmelavede bacon skulle vises frem. Det var lang tid siden jeg har lavet en svinemørbrad, så da slagteren foreslog sådan en krabat slog jeg til. Gris passer vel til gris!
Det slog mig på vej mod et af de utallige discount markeder i stormetropolen at æbler og grisebasse passer godt sammen. Det eneste man skal huske på er at det ikke er en dessert vi er igang med at lave. I discount markedet blev der indkøbt et par æbler. Udvalget var ikke så stort så det blev nogle af den røde slags. Så lang tid der ikke er for meget frugt slik over æblet går det.
I grønt afdelingen lå der også en bakke Lammefjords aspargeskartofler, der røg ned i kurven. En gang blandet salat røg også med hjem.
Jeg har for mange år siden fundet ud af at soya er rigtig godt til gris. Det mørner og salter, så da jeg faldt over en flaske japansk soya fra en velkendt soya producent blev jeg inspireret til at gå klassisk i teknikken men med en lille asiatisk twist på smagen.
Så der røg også lidt frisk ingefær og en lime i kurven.
Det første jeg gjorde var at lægge svinemørbraden i en marinade af japansk soya, fint revet ingefær og saften fra en lime. Derefter fyldte jeg op med lige så meget vand som marinade. Her skal du smage til så marinaden ikke bliver for salt. Jeg havde ikke helt lavet nok til at dække, så jeg huskede at vende mørbraden flere gange undervejs.
Næste skridt var at starte på sovsen. Æblerne blev skrællet, kernehuset fjernet og derefter skåret i tern. I en lille kasserolle smeltede jeg en venlig klat smør for mellem varme og lod æblerne få varme uden at de tager farve.
Da æblerne var blevet møre, blev der tilsat et skævt hvidvin. Hvor meget er et skvæt? Lad mig i citere Roald Als fra hans kogebog “Kvinderne ud af køkkenet” – “ikke for meget og ikke for lidt”. En smule æblecider eddike røg også derned efter samme princip.
Vinen og eddiken er med til at saucen ikke bliver for sød og at den vil passe til en hovedret.
Derefter blendes saucen og sættes tilbage på blusset for svag varme så den kan holde sig varm. Det at den får lov til at stå gør også at smagen får lov til at udvikle sig.
For at få hjemmelavede franske kartofler til at blive en succes hjemme kræver det at du kan få skåret skiverne ud i samme tykkelse. Ikke bare tæt på samme tykkelse, men samme præcis den samme tykkelse.
Det gør at at de bliver stegt ens i olien. Forskellige tykkelser betyder at tiden de skal være i olien ikke er ens og det gør det rigtig svært at få et godt resultat.
Jeg brugte et mandolin jern til at få dem ensartet. For at gøre det lidt frækt skar jeg dem ud på den korte led, så det ville blive små franske kartofler.
Mens de blev mandolineret (er der noget federe end at opfinde sine egne ord?, havde jeg sat en stor sautepande over, fyldt halvt med en billig rapsolie på fuld blus.
En sidste ting at huske. Lav dem i små portioner af gangen. Hvis du laver dem for store, falder temperaturen for meget i olien og du ender med et alt for fedtet resultat.
En skive per person af den hjemmelavede bacon blev skåret og stegt sprødt på en varm pande.
Imens baconen stegte var det tid til at få skåret den marinerede svinemørbrad i skiver. Klassisk ville man have banket dem flade før man steger dem, men jeg syntes det er for let at få dem stegt for meget når man gør det, så jeg valgte at lade være. Læg mærke til på billedet nedeunder hvordan marinaden er trængt ind i kødet.
Mørbradbøfferne krydders med salt og peber og steges i lidt smør på varm pande. De må godt være svagt rosa når de serveres.
Køddet fik efter stegning lov til at hvile på en tallerken. Olien var stadig varm og de små franske kartofler fik lige en tur i olien igen. Imens smagte jeg saucen til med lidt salt og en klat smør.
Salaten blev hurtigt vent i en vinaigrette lavet på 1 del æblecider eddike og 2 dele olivenolie. Smagt til med lidt vand og salt.
Lige efter de franske kartofler var dryppet af blev de vendt i en skål med lidt trøffelsalt. Almindeligt salt kan sagtens bruges istedet.
Det hele anrettes på varm tallerken.
En af de bedre smags kombinationer jeg har lavet. Den let asiastisk inspirede marinade stod rigtig godt til den mere klassiske sur-søde æblesovs og fik det hele til at gå op i en højere helhed. Trøffelsaltet og de knasende kartofler var lige med til at give prikken over i’et.
Skriv et svar