Prop kyllinge brystet i en frysepose og bank det fladt

Neutralmarineret – nej vel?

Jeg er stor tilhænger af kød, og discountmarkedernes fif med at sælge det såkaldte neutralmarinerede kød til os forbrugere har aldrig været min kop te. Så min glæde var stor da jeg faldt over den her artikel hos Politiken. Den ligger iøvrigt i god tråd med et indlæg jeg læste på kokkekniven.com om samme emne.

Neutralmarineret betyder helt simpelt at kødet er blevet pumpet med vand.  Jeg er jyde nok til at følge mig snydt når jeg skal betale køds kilopris for vand. Derudover vil jeg som menneske gerne have at varer, netop er det – nemlig rå.

Fødevareminister Henrik Høegh har netop i folketinget sagt han vil arbejde for et andet ord for neutralmarineret – hvilket er bedre end ingenting. Jeg kan dog ikke finde på et bedre og mere retvisende ord end “vandpumpet”.
Det er hvad det er, og det fortæller os som forbrugere lige præcis hvad der er sket med det kød vi bliver tilbudt i butikkerne.

Men mon ikke vi ender op med endnu et Orwellsk ord der stadig gør det svært for os at afkode, og lettere for discountmarkederne at blive ved med at sælge deres vandpumpede sjask!
Der er nemlig ikke noget som udvist handlingskraft der ender ud i status quo, en klassiker i dansk fødevarepolitik.

For dem der gerne vil vide mere så er her linket til en udemærket rapport fra Center for Bioetik og Risikovurdering (CeBRA) Klik her.


Udgivet

i

af

Kommentarer

6 svar til “Neutralmarineret – nej vel?”

  1. Julie Avatar

    Åh hvor har du ret! Er så fandens træt af dels neutralmarineret kød, og dels alle de andre latterlige måder at maskere forfærdelig “mad” på! En ting er hvor håbløst det er at betale for vand og dextrose, noget andet er at jeg heller ikke er interesseret i at betale for andet end de gode RÅvarer.

    Jeg er heldigvis ret godt inden i mad, biologi og kemi gennem dels min uddannelse og dels min private interesse for mad og ernæring, men det værste synes jeg næsten, er hvor mange mennesker der ikke har overskud eller viden til at gennemskue hvor der bliver iblandet alt mulig skidt i maden. Og derfor ikke ved hvorfor det er smart at vælge neutralmarineret fra… Åha, kunne tale om det her i meget lang tid 🙂 Men godt emne!!
    .-= Julie´s last blog ..No-bake cold cashew-chocolate-cookies =-.

  2. Morten Avatar

    Jeg er faktisk begyndt at købe mindre kød og så købe det hos min slagter istedet. Min lokale andels discount er begyndt at gøre en dyd ud af optøet “frisk kød” der sælges med klistermærke “må ikke fryses” og så en ordenlig stak neutralmarineret vand med kylling…

    Suk….

  3. Charlotte Rosenstand Avatar

    Det er en ulækker tanke. Så også Operation X om emnet. Jeg stemmer for at kalde det, hvad det er: nemlig vandpumpet.

  4. lise Avatar

    Puha herhjemme er det bandlyst alt det der “fup”kød, jeg VIL ikke have det. Og jeg vil vove en påstand om at jeg kan smage det, hvis jeg får det serveret ude.

    Så hellere mindre kød til samme pris.
    .-= lise´s last blog ..Jubiii… =-.

  5. Lavendel Avatar

    Jamen – hvorfor gør de det?? I min høje alder er man jo nødt til at iføre sig læsebriller når man køber ind!!Er klart til (egne) grønsager, men ind imellem sniger der sig da kød med i indkøbskurven, men IKKE det vandfyldte. Mange hilsner Lavendel

  6. Morten Avatar

    Rart at høre at jeg ikke er den eneste der mener at vand til køds kilopris ikke er iorden.
    Hverken kvalitetsmæssigt eller økonomisk! 🙂

Skriv et svar til Morten Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *