Jeg var i lørdags inviteret til at deltage som gæstedommer i Nation Cup 2011 for unge kokke. Kort fortalt skulle de indbudte gæstedommere være med til at vælge publikums favorit. Det var Region Midtjylland og organisationen F.O.O.D der stod som arrangører. Det var finale dagen hvor den endelige afgørelse skulle falde efter at det engelske, spanske og danske hold havde mødt hinanden to gange før.
Arrangementet blev afholdt i Arlas hovedkvarter i Århus.
De tre hold fik stillet de samme råvarer til rådighed. Opgaven var så at komponere en forret, hovedret og dessert. Forret og dessert skulle anrettes til både dommere og gæstedommere. En del af opgaven var at anrette forret og dessert til de mange spisende gæster og dommere. Hovedretten blev anrettet til de fem dommere og blev serveret fra fad til os andre. En del af opgaven i den sammenhæng var få lavet en hovedret der både kunne anrettes og serveres fra fad.
Fra vi ankom til anretningen begyndte lige bag ved hvor vi skulle spise var der hektisk aktivitet. Den blev ikke mindre af der skulle anrettes så mange tallerkner.
Det var en oplevelse at se de tre hold arbejde koncenteret og fokuseret på at deres retter ud til os. Deres engagement var smittende.
Det spanske hold havde vundet lodtrækningen om at starte i køkkenet først. Deres forret var et spændende indspark på en forret og jeg synes at den var vellykket i sine milde og delikate smag. Specielt den lufttørrede skinke der var rullet rundt om fisken var lige tilpas i sin smag til at kunne supplere fisken.
Der var kun tyve minutter mellem retterne og en længere pause mellem forret, hovedret og dessert. Så det fremad i rask tempo og det gjalt om at følge med. Både for kokkene, og os der skulle smage på deres retter.
Den engelske forret var en del mere kompliceret end det simple navn de havde givet den. Kartoflen var en gnocci med nødder i og den var et hit. Et eller andet sted i retten var der en anis smag som ramte lige i mine smagsløg. Den kunne jeg godt spise igen.
Det danske hold begyndte at anrette meget tidligt da de havde en del elementer der skulle anrettes meget kolde, så de kunne serveres med den rette temperatur. Der var strafpoint for hver minut de gik over deadline, så det kunne hurtigt blive dyrt, hvis planlægningen ikke var på plads.
Specielt den syltede rødtunge ramte lige ned i mine smagsløg. Jeg er normalt ikke den store blomkålsfan men her lykkes det godt at lege med konsistens og smag som fik mig til at spise retten med stort velbehag.
På den spanske hovedret var det specielt spinaten oven på svinekammen der holdt retten op. Kartoflen og gulerods orange pureen var ikke så dominerende smagsmæssigt. Men den der spinat, hit med opskriften siger jeg bare.
Det engelske hold have holdt sig til ideen om en traditionel “sunday roast”. Deres flæskesvær var lige i øjet og køddet var vel tilberedt. Desværre fik vi ved vores bord ikke ret meget tilbehør i forhold det store stykke kød.
Den danske hovedret var en del mere ambitiøs end de to andre holds og for mig mere visuelt flot. Her virkede det som om at der var en god tanke bagved at retten skulle kunne anrettes på en tallerken og serveres fra fad så alle fik samme oplevelse.
Gulerødderne var tilberedt med forskellige teknikker og var en fornøjelse.
Med desserterne som næste ret, blev kompleksiteten lige skruet en tak op. Den spanske dessert var en flot komponeret ret. Guldnødderne var et flot og smagsfuldt indslag. Min favorit, på trods af jeg aldrig har været den store hindbærnyder, var deres chokolade og hindbærkage fantastisk. Chokolade smagen delte ligeligt smags oplevelsen med hindbær. Det var nemlig ikke en choklade hindbær kage – men en chokolade OG hindbærkage. De to smage optrådte hver for sig og gik alligevel op i en større helhed.
Den engelske dessert var endnu en stor dessert oplevelse. Markant anderledes i sit visuelle udtryk. Vor den spanske dessert var stram og komponeret var den engelske dessert mere løssluppen.
Det samme gjorde sig gældende i smagen. De forskellige og løst anrettede elementer på tallerken fik mig i legehumør.
Det siges at vi først spiser med øjet, og det er helt rigtigt. Den danske dessert var meget nordisk i sin anretning med mange elementer. Det var et godt trick at en fra holdet gik rundt og lagde en skefuld karamelsovs på tallerken. Det gav følelsen af overskud og ikke mindst fornemmelsen af at der var tænkt på selve oplevelsen. Der blev ventet med forventnings spænding på at det blev ens tur til at få en skefuld.
Igen blev vi præsenteret for en fremragende dessert der hang godt sammen. Den absolutte favorit var et hindbær fyldt med saltet karamel. Det var en af de smagsoplevelser der stadig står klart i hukommelsen som speciel og bragte nydelse frem på alles læber.
Efter maden blev stemmerne talt sammen og det var tid til at få kåret konkurrencens vindere. Det var let at se konkurrencen var vigtig for de tre hold.
Det spanske hold fik en flot tredjeplads og de var klart ikke glade for det resultat.
Slaget om første og anden pladsen stod mellem det engelske og danske hold og det var marginalerne der bestemte udfaldet. Danskerne vandt med et point over England – 1668 mod 1667 point.
Det danske hold vandt også dagens publikumspris.
Alt i alt var det en stor oplevelse at se de unge kokke i aktion og med chancen for at lyde gammel og mild – så synes jeg at alle tre hold gjorde en god statur. Det var tydeligt at se og smage de forskellige kulturer i retterne og alle tre hold fortjener stor tak for en stor indsats og god oplevelse.
Skriv et svar