Makrelsalat er min første smagsoplevelse hvor det hele gik op i en højere helhed.
Jeg har vel gået i tredje eller fjerde klasse. Min moder havde bagt et brød i en høj springform med en bolle på toppen af brødet. Toppen af bollen blev skåret af, smurt med en smule smør og hjemmelavet makrelsalt var prikken over i’et.
Det var første gang jeg oplevede at mad blev til mere end hver enkelt ting der blev brugt. Brød, markelsalaten, smøret alt gik op i en højere helhed.. Jeg husker det stadig tydeligt og har siden lavet et utal af makrelsalater for at genopleve lige præcis den rette kombination af varmt brød, smør og makrelsalat.
Det sker vel en, maximum to gange om året at jeg lige rammer den helt rigtige balance mellem det hele – og selv om jeg vel efterhånden har spist en halvstor stime af makrel er det aldrig lykkes mig at kunne genskabe lige præcis den smags oplevelse når jeg har lyst. Der er et element at held i det, der gør det her til min hvide hval.
Men selv når min makrelsalat ikke rammer lige præcist i barndommens minder, så er den stadig god og der er igennem årerne kommet en lille håndfuld regler jeg følger slavisk når jeg laver makrelsalat.
Makrelsalat skal laves af en af de gode købe mayonaiser. Har aldrig haft held med at bruge hjemmelavet mayo og de der helt hvide nogle giver en avdr bismag. Så find en af dem i pose til en cirka en rund tier.
Jeg bruger altid makrel i tomat i de firkantede dåser. Jeg kan ikke smage forskel på mærkerne – men ved at de runde ikke har nok tomatsovs og at kødet ikke trævler på den rigtige måde.
Frisk knust peber er den hemmelige ingrediens. Rigeligt med frisk knust peber – den skal lige brænde på tungen.
Sidst men ikke mindst har jeg altid lavet den i en tupperware jeg har nuppet fra min moder. Jeg ved det ikke har nogen betydning for smagen, men det giver lige stemningen for mig. Den her kan du roligt springe over.
Det er netop de store stykker fisk i de firkantede dåser der i sidste ende er med til at give den rigtige konsistens.
Mayonaise, frisk knust peber og makrelsalaten puttes i en skål.
Næste trick er at bruge en gaffel til at få makrelstykkerne brudt helt ned. Den må ikke have store eller små stykker, men nærmest være lind i konsistensen. Smag til med frisk knust peber og mayonaise til den har en god smag og en tyktflydende konsistens.
Læg mærke til hvordan skålens farve matcher makrelsalaten. Det er de små detaljer hehe.
Den er lige lidt flydende men kan holde sig selv på plads. Den rigtige konsistens.
Istedet for nybagt brød (hvilket er bedst) så går et ristet stykke brød godt til. Personligt er jeg mest til at spise den på franskbrød og ikke for fancy.
Brødristeren er iøvrigt den jeg er vokset op med. En mine forældre fik i gave som jeg husker det meget tidligt i deres ægteskab. Jeg har altid sagt at når de engang købte en ny brødrister så skulle den gamle bare afleveres hos mig.
En dag kom posten så med den til mig. Udover det nok er den flotteste brødrister jeg har set eller ejet, så bruger den vel en 500 kilowatt i sekundet til at riste brødende med gode gammeldags glødetråde.
Den er lige med til at give nostalgien et ekstra nøk – så for mig er det perfekt.
Smør en smule smør på brøddet og læg makrelsalat efter smag ovenpå. Slut af med lidt frisk knust peber.
Mmm makrelsalat… den ramte ikke helt mindet – men det giver bare mere grund til at blive ved med at forsøge at genskabe lige det smags øjeblik fra min barndom.
Skriv et svar