I sommers var jeg på en tur på Læsø sammen med mine kære forældre efter de opdagede at jeg aldrig havde været på ø’en. Selvfølgelig skulle vi også prøve Læsøs gastronomiske muligheder og Læsø Salt stod øverst på listen.
Ikke så lang tid efter at Læsø Saltsyderi åbnede for mange år siden, var mine forældre forbi, og næste gang jeg var hjemme smagte jeg for første gang Læsø salt.
Jeg var solgt med det samme, udover at være noget andet end den rene salt vi kan købe i discount markederne så smagte det også godt.
Der er mange der vil sige at de ikke kan smage forskel mellem almindeligt køkkensalt og de andre salte der findes – men jeg finder at Læsø salt er mere mildt i det, og har flere smagsnoter end du finder i rent salt.
Sydesalten indeholder ca. 5% mineraler, sporstoffer og jod, som giver flere smagsnuancer.
Jeg bruger det altid til at komme oven på maden, fordi saltets særegenskaber bliver helt væk hvis du bruger det til at salte retter med.
Saltes historie på Læsø er ganske spændende for en historienørd som mig. Helt fra 1500 tallet er der blevet sydet salt på Læsø og der er ikke uden grund at salt har været kendt som det hvide guld.
Wikipedia har hen god artikel om saltsydningens historie på Læsø som du kan læse her
Ellers så fortæller Poul Christensen der var har været med til at grundlægge saltsyderiet med stor rutine om salt og Læsø flere gange om dagen.
Jeg synes dog der var en anelse blaserthed i forhold til gæsterne og deres spørgsmål, hvilket trækker ned for oplevelsen af stedet. Men det ændrer heldigvis ikke ved smagen.
Selve centeret er meget åbent i sin opbygnnig og der er gode muligheder for komme helt tæt på processen og de forskellige bygninger.
Der selvfølgelig også en butik, hvor man kan købe salt i lange baner og vi endte med et kilo. Så skulle der være salt nok til de næste par år.
Skriv et svar