For lang tid siden læste jeg det her indlæg på khymos.org om frugt med kulsyre og siden har jeg gået og haft løst til at prøve noget lignende.
Kulsyre i bær, og så bare serveret klassik med fløde fra Osted Mejeri (og den er bare god!)

Så jeg fik bestilt nogle kulsyre patroner, og med dem ankommet fik jeg købt jordbær, blåbær og fløde.

Bær blev skyllet, jordbær udvalgt så de var ens i størrelse og halveret.

Drysset med sukker

Overhældt med lidt af min hjemmelavede vanilje ekstrakt og blidt rystet så det hele fordeles jævnt.

Lagt ned i min ISI syphon, 2 kulsyre patroner tilsat og forsigtigt sat i køleskabet i 3½ time.

Vær meget forsigtig når du lukker kulsyren ud. Du vil ikke have nogle af frugterne til at sætte sig fast i ventilen. Vi arbejder med ting under højt tryk og jeg har ihvertefald ikke lyst til at skrue låget af min syphon mens den er under tryk. Så ikke noget med at ryste eller vende den på hovedet.
Håndter den forsigtigt, hold den stille og luk det trykket ud stille og roligt.
Tag frugten ud, bliv overrasket over boblerne. Hæld lidt fløde i en tallerken, læg bær på og server.

Det var en sjov oplevelse – lidt som at spise bær med danskvand – bare med flødesmag. Ganske sjov gimmick:)
Skriv et svar