Garganelli pasta med stærke kødboller, bacon, tomat, basilikum og forårsløg

Garganelli pasta med stærke kødboller, bacon, tomat, basilikum og forårsløg

Jeg er pjattet med hjemmelavet pasta. Efter jeg har fået min pasta maskine sidste år så bliver der lavet en hel del pasta.
Det er hurtigt, nemt og ret sjovt.

Garganelli pasta med stærke kødboller, bacon, tomat, basilikum og forårsløg
Garganelli pasta med stærke kødboller, bacon, tomat, basilikum og forårsløg

Denne gang ville jeg prøve at lave en anden form end tagliatelle (en bred båndpasta). En tur på nettet efter “pasta shapes” fik mig til at ville lave Garganelli.

Garganelli er kort fortalt en lille skive pasta der rullet til et rør.  Jeg havde aften før taget en lille pakket hakket oksekød op af fryseren, i køkkent lå der tomater, forårsløg og hvidløg. I vindueskarmen stod mit forsøg udi gartners verden. Min basilikum.

Basilikum fra vindueskarmen
Basilikum fra vindueskarmen

Først plukkede jeg en stor håndfuld af basilikum og lagde det i min blender med en et par æggeblommer og lidt tipo 00 mel. Det er en fin hvede mel der egner sig godt til pasta. Men har du ikke det kan du sagtens bruge almindeligt hvedemel. Det er bare ikke helt det samme.
Jeg sørgede for ikke at putte for meget mel ned i blenderen, fordi jeg ikke ville risikere at få det for tørt. Som altid når mel er involveret så gælder det om at bruge lidt af gange og så tilsætte mere undervejs.
Det sikre at du styrer processen.

Frisk basilikum, æggeblomme og tipo 00 mel blendes
Frisk basilikum, æggeblomme og tipo 00 mel blendes

Massen blev hældt ud på bordet og æltet med mere mel indtil det så sådan her ud.

Pasta dejen før den ligges på køl i en time
Pasta dejen før den ligges på køl i en time

Den ser meget tør ud, men når den først har fået lov til at stå i køleskabet i en times tid vil væden være trængt godt ind i dejen.

Pasta dejen efter den har hvilet i en time i køleskab
Pasta dejen efter den har hvilet i en time i køleskab

Billedet ovenover viser hvordan dejen ser ud efter en time i køleskabet.

Frem med pastamaskinen eller kagerullen. Jeg kørte min dej igennem maskinen på breddeste indstilling. Foldede dejen og kørte den igennem igen.

Pastaen rulles igennem pastamaskinen og foldes. Dette gentages nogle gange indtil dejen begynder at reagere
Pastaen rulles igennem pastamaskinen og foldes. Dette gentages nogle gange indtil dejen begynder at reagere

Da jeg var tilfreds med dejens konsistens kørte jeg den tyndt ud på maskine.  Jeg fortrækker at tage det trinvist ved at gøre den lidt tyndere hvergang.

Pasta dejen rulles ud i tynde baner
Pasta dejen rulles ud i tynde baner

Jeg trimmede stykkerne så de blev lige brede og skar dem derefter ud på tværs til ensartede rektangler.  Jeg havde et bæger pasteuriseret æggeblomme i køleskabet jeg ville bruge til at smøre med.

Smør lidt æggeblomme på det ene hjørne af pasta skiven
Smør lidt æggeblomme på det ene hjørne af pasta skiven

Jeg smurte et en smule æggeblomme i det ene hjørne. Jeg startede så i det modsatte hjørne hvor jeg placerede en rund spisepind og rullede dejen om den.  Når jeg kom til hjørnet hvor der var smurt æggeblomme på fik hjørnet et lille tryk så røret ville foreblive samlet.

HUSK at gnid din spisepind i mel før du ruller, Så er den lettest at få af .

Pasten rulles forsigtig om en pind til en Garganelli
Pasten rulles forsigtig om en pind til en Garganelli

Gentag indtil du løber tør for pasta dej. Helt klassisk blev mine første ikke ret gode og lige før jeg løb tør for dej var de blevet ganske hæderlige.

Jeg lagde mine på et fad drysset med mel og lod dem ligge og tørre mens jeg forbredte resten af måltidet.

Garganelli pasta
Garganelli pasta

Jeg satte en gryde med vand og salt på komfuret og tændte op under det så vandet kunne være parat til at koge når kødbollerne og baconen var parat.

En gang bacon blev hakket fint og sprødstegt.

Bacon skæres ud i små tern
Bacon skæres ud i små tern
Bacon tern
Bacon tern

Imens bacon stegte formede jeg en masse små kødboller. Her er jeg altid forsigtig med at presse dem for hårdt sammen, det giver mere en kanonkugle fornemmelse.

De røg på den varme pande der stadige havde bacon fedtet i sig. Ned til dem røg der er par tørrede chilier og jeg dryssede efter med salt og peber. De tørrede chilier giver faktisk en masse smag til kødet på den her måde.

Kødbollerne steges med et par tørrede chili
Kødbollerne steges med et par tørrede chili

Sørg for at vende dem tit og ofte så de bliver jævnt stegt.

Imens de stegte forberedte jeg tomater ved at skære dem i både og et forårsløg blev skåret fint.

Tomater skæres i både og forårsløg i skiver
Tomater skæres i både og forårsløg i skiver

Vandet kogte og jeg lod Garganelli pastaen dumpe forsigtigt ned i vandet. De skal ikke have ret lang tid.

Mens de kogte rev jeg hurtigt noget frisk parmesan og et halv fed hvidløg på et fint rivejern.

Hvidløg rives på et fint Microplane rivejern
Hvidløg rives på et fint Microplane rivejern

Da pastaen var kogt, hældte jeg vandte fra. I en skål sammen med pasten røg der en lille klump smør, den revne parmesan og det revne hvidløg. Det hele vendes forsigtigt så pastaen ikke går i stykker.

Jeg hakkede et par blade basilikum fra vindueskarmen til pynt.

Det hele ligges med spredt hånd på en tallerken.

Garganelli pasta med stærke kødboller, bacon, tomat, basilikum og forårsløg
Garganelli pasta med stærke kødboller, bacon, tomat, basilikum og forårsløg


Udgivet

i

af

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *