Honning kyllingelår med tomatsalat og oregano yoghurt

Få mest ud af en frisk kylling – Afsnit 7, Honning kyllingelår med tomatsalat og oregano yoghurt

Honning kyllingelår med tomatsalat og oregano yoghurt
Honning kyllingelår med tomatsalat og oregano yoghurt

Sidste og syvende afsnit i min serie om hvad jeg kan få ud af hel kylling.  Det sidste der var tilbage var et par kyllingelår. Normalt ikke mit favorit kød på en kylling.

Jeg havde for et stykke tid siden på markedet i Roskilde købt et lille glas nyslynget honning fra Søbakkegaard og blev inspireret af hvordan jeg brugte honning til sidst da jeg lavede porchettea. Desuden er det ved at være lang tid siden at jeg har fået en god tomatsalat så det skulle være tilbehøret.

Først skulle et af de små kneb lige sættes igang. Når noget skal være sprødt er det altid en god ide at salte det først. Det trækker vand ud af skindet og får det til at boble op når det blive stegt. Som sagt og tænkt, så gjort. Kylligelårerne blev drysset pænt med salt.

Kyllingelår saltes godt
Kyllingelår saltes godt

Mens de stod og hyggede sig, smutte jeg lige en tur i haven og plukkede lidt oregano. Blomsterne var sprunget ud og de kan sagtens spise. Et lille velsmagende kønt indslag.
Bladende fra oreganonen blev hakket fint og blandet i lidt græsk yoghurt til en lille frisk og syrlig dressing. Lad den i begyndelsen og lad den stå og trække mens du laver resten

Oregano fra haven med blomster fra samme
Oregano fra haven med blomster fra samme
Hakket oregano blandes i græsk yoghurt
Hakket oregano blandes i græsk yoghurt

Panden blev sat over for fuld blus og fik lov til at blive godt varm.  Imens skyldede jeg hurtigt saltet af kyllingelårerne og duppede dem tørre bagefter.

De blev stegt sprøde og færdige i smør blandet med tørret fennikel fra en ny nordisk krydderurte serie der bare smager af ingenting.  Fennikelfrø havde givet en meget bedre smag, for det tørrede pjat gav ingen smag, men det ser da godt ud på billeder.
Jeg smagte faktisk på det efter jeg var begyndt at stege og der er vitterlig ingen smag i – ren smagsløgs grøn pulver til en flad 20’er. Nordisk køkken er nu blevet salg gas.

Steg kyllingelår i meget smør med fennikel og let knust hvidløg
Steg kyllingelår i meget smør med fennikel og let knust hvidløg

Jeg havde købt en blok feta. Rigtig feta – ikke middelhavsost, men feta fra grækenland. Der iøvrigt bliver lavet på samme måde som middelhavsost, så…

Jeg skar et stykke ud så det var lige så bredt som de cherry tomater jeg havde liggende.

Først skær fetaen ud på den lange led så den passer til en cherry tomat
Først skær fetaen ud på den lange led så den passer til en cherry tomat

Så skar jeg en 4 mm tyk skive af den blok af feta.

Derefter skæres fetaen ud så den bliver cirka 4 mm tyk
Derefter skæres fetaen ud så den bliver cirka 4 mm tyk

I mens var kyllingen blevet stegt godt sprød og mens den stadig lun lå og dryppede af lod jeg en teskefuld nyslynget honning dryppe over kyllingelårene. Lad dem ligge og hygge sig mens du laver tomatsalaten færdig.
Varmen fra kyllingen får det meste af honningen til at glide af , så der kun lige er en god smag tilbage.

Dryp flydende honning over de stegte kyllinge lår
Dryp flydende honning over de stegte kyllinge lår

Jeg havde en smule topløg tilbage fra markedsturen til Roskilde og de blev skåret ud i ringe og en cherrytomat blev skåret ud i skiver.

Lig tomaterne oven op fetaen, pynt med de små løgringe..

Lig tomaterne oven på fetaen og pynt med løg. Jeg brugte topløg fordi jeg havde dem i køkkenet
Lig tomaterne oven på fetaen og pynt med løg. Jeg brugte topløg fordi jeg havde dem i køkkenet

Oreganoblomsterne blev plukket.

Oregano blomster
Oregano blomster

En smule balsamisk eddike blev dryppet oven på tomatsalaten. Oregano dressingen blev smurt på tallerken og de to kyllinge lår lagt oven på.
Det hele pyntes pænt med oregano blomster.

Honning kyllingelår med tomatsalat og oregano yoghurt
Honning kyllingelår med tomatsalat og oregano yoghurt

Hele ideen med at lave tomatsalaten på den her måde var at vise at med en lidt anderledes anretning kan man hurtigt få en almindelig ret til at ligne en million. Normalt havde jeg bare blandet de tre ting sammen og lagt dem i en dynge – men ved lige at gøre mig lidt umage fik jeg gjort retten en hel del mere indbydende.
De små og velsmagende oregano blomster hjælp også gevaldigt.

Honningen stod rigtig godt kyllingelårerne – den søde smag fik lige rundet af og fremhævet smagen af stegt kylling – god ret.


Udgivet

i

,

af

Kommentarer

3 svar til “Få mest ud af en frisk kylling – Afsnit 7, Honning kyllingelår med tomatsalat og oregano yoghurt”

  1. Mikkel Bækgaard Avatar

    Fede og inspirerende indlæg, som jeg nu har linket til fra et lignende indlæg på min blog: http://mikkelbaekgaard.dk/2012/02/en-kylling-fire-maltider/

  2. Morten Avatar

    Hej Mikkel

    Selv tak:) – Det er utroligt hvad man kan få ud af en hel kylling.

    Har du set det her indlæg over på madkultur.dk? http://www.madkultur.dk/?p=965

    Mogens skriver dels om kyllingers forhold generelt – og kommer ind på hvad han fik ud af en hel kylling..

  3. cepe Avatar
    cepe

    Vedr. fotoet i forb. med “Steg kyllingelår i meget smør med fennikel og let knust hvidløg”.

    Det er muligt, at tørret fennikel ikke smagte af noget som helst.

    Men fotoet! Måske lidt ved skæbnens gunst, det er helt fantastisk – du burde printe det ud, og hænge det op et eller andet sted i huset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *