
Jeg var et smut i Torvehallerne på Israels plads og var et smut forbi 360° Nord standen. Det er et af de mere interessante steder i torvehallerne, da de kun sælger fra små producenter og der er som regel nye ting at opdage når jeg kommer forbi snusende.
Denne gang faldt jeg over over øl eddiker fra Herslev Bryghus. Her på Grydeskeen er det Lars der er den store øl entusiast, men det her lød for spændende, specielt da jeg stod og skulle lave en ret der ville have godt af en eddike men også smagen af øl. Jeg tog en snak med Martin fra 360° Nord standen og han anbefalede mig den mørke øl eddike til mit formål.
Herslev Bryghus ligger sjovt nok i Herslev nord for Roskilde tæt ved Roskilde Fjord og har natuligvis en række øl de laver.
Jeg synes det er en inspirerende tanke at lave øl eddiker, ja så oplagt at da jeg så den at det faktisk kom bag på mig at vi ikke har et mylder af øl eddiker.
Specielt når man tænker på alle de andre slags eksotiske af slagsen der er til at få i dag.
Hjemme fik jeg hurtigt taget proppen af flasken og smagt på eddiken. Den har den der mørke malt smag som vi kender fra øllebrød, med med en øls kompleksitet, lige rundet af med en sødme der nærmest skjuler det er en eddike.
Den er utrolig lækker.
Der kommer snart en opskrift hvor jeg bruger den Mørke Øl Eddike
Jeg har ikke prøvet de to andre typer de laver, nemlig Hvede Øl Eddike og Malt Øl Eddike, men de står på ønskelisten.

Skriv et svar til Nada Annuller svar