Den Franske Vinhandel i Roskilde

Der en butik i Roskilde jeg altid kigger ind hos når jeg er byen – Den Franske Vinhandel. Den ligger på Skomagergade 3 lige ved siden af Stændertorvet og tæt på Roskilde Domkirke.

Den Franske Vinhandel i Roskilde
Den Franske Vinhandel i Roskilde

Det er en butik af den gamle skole. Her er der ikke et minimalistisk nordisk design, men et overvældende udbud af varer og en naturlig venlig kompetent betjening.

Butikken blev startet i 1878 og har siden da kun haft fem ejere og den nuværende ejer er endda udlært i butikken. I en tid hvor alle kaffe latte drikkerne med en kommunikations uddannelse snakker om at forbrugerne vil have autencitet, nærhed og hvor vigtigt det er at fortælle forbrugeren en historie – så har Den Franske Vinhandel det bare helt automatisk. Charme, venlighed, stort udbud og alle dem der har betjent mig gennem tiderne har været tæske dygtige og venlige.

Kort sagt en butik jeg vender tilbage til og kommer altid tilfreds ud derfra med et eller andet i posen.

De maler også kaffebønner fra eget brænderi
De maler også kaffebønner fra eget brænderi

De rister selv deres kaffe og den bliver malet på maskiner i butikken. Der er te i løs vægt, chokolader, specialiteter fra alle mulige steder. Vin, hedvin, alkohol og øl i et imponerende udvalg.
Kort sagt et sted der er godt at ose og lade sig lokke/inspirerer.

Der er ikke meget ledig gulvplads - det er næsten overvældende
Der er ikke meget ledig gulvplads – det er næsten overvældende

Der er ikke meget plads i butikken, da den her fyldt fra gulv til loft med den ene lækkerbidsken efter den anden. Så kommer du forbi på et tidspunkt hvor der er mange mennesker, ja så er der frem med den gode opdragelse og huske at du ikke står i kø i et supermarked. Nu er du et sted hvor venlighed og høflighed er påkrævet. Glem storby attituden og lad dig og dine sanser rive med.

Jeg har flere handlet vin derinde. Jeg har fortalt om min menu og deres valg af vin har aldrig skuffet mig eller mine gæster.  Det er iøvrigt et af de få steder jeg har kunne finde Pay Pay dåser med sardiner – de smager helt fantastisk.

Så hvis du kommer forbi Roskilde, så gør det til en god vane at kigge forbi.

 

 


Udgivet

i

af

Kommentarer

3 svar til “Den Franske Vinhandel i Roskilde”

  1. Piskeriset Avatar

    Enig – det er en rigtig hyggelig butik. Man skal dog IKKE have for mange pakkenelliker med sig, når man går derind, for butikken er tætpakket selv uden andre kunder 🙂

  2. Morten Avatar

    Var derinde på et tidspunkt hvor der var en der havde slæbt en barnevogn med derind…der var ikke meget plads der lidt i klokken 12 en lørdag:)

  3. Lasse Avatar

    Har også været der flere gange. Jeg er dog lidt i tvivl om hvor dybgående deres viden om det de sælger er… jeg tror ikke det er som andre butikker der er på rejser til diverse steder de får vin fra – men det gælder nok for de fleste.

    Jeg har iøvrigt også smidt et par håndfulde kontanter derinde…

Skriv et svar til Morten Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *