Calamondin marmelade

Calamondin citrus

Det skal ikke være nogen hemmelighed. Jeg har en svaghed for citrusfrugter. De smukke frugter med den fantastiske syrlige smag, og river man skallen, så fyldes huset af den herligste sommeragtige duft. Det er jo fantastisk, når citrus jo ikke specielt er sommerfrugter, at kunne fylde huset med duften af frugt om vinteren og foråret.

Jeg havde købt mig en lille Calamondin citrus ude i den lokale Bo Grønt, egentlig mest fordi jeg syntes den var flot.  Da jeg købte planten havde jeg ikke nogen idé om hvordan den smagte. Det har jeg nu.

Frugten er som en lille mandarin, men den er ret syrlig, ikke så meget som en citron, men godt derhenad. Skallen er til gengæld ikke ret bitter, og en lille smule sød. På den måde minder planten lidt om en kumquat, som også har en sød skal.

Jeg har planten i drivhuset fra om foråret, og om sommeren står den ude på terrassen og blomster helt vildt og dufter herligt. Når det bliver koldere igen ryger den i drivhuset. Når det begynder at blive frostvejr, så kommer den i hi i en vinterstue, hvor den står med de grønne frugter, som bliver modne hen over vinteren og starten af foråret.

Når planten kommer tilbage til drivhuset, er det tid til at høste den, og så kan man jo for eksempel lave calamondin marmelade.

IMG_1242

Når frugterne skal plukkes bruger jeg som regel en saks, da skallen er så tynd at der sidder et ordenligt stykke tilbage på planten hvis man bare flår dem af.

Pluk det antal du synes du vil lave marmelade af (i mit tilfælde ca. 800 gram), der skal jo også være nogle tilbage på træet som ungerne (og hunden) kan bruge som snacks.

IMG_1243

Vask frugterne, og skær stilken af dem. Brug en skarp kniv til at skære dem i skiver eller kvarte, jeg skar de små i 3 skiver og de store i 4 eller 5 skiver.

Så kommer det sjove, at pille alle stenene (og dem er der mange af) ud af frugten.

 

IMG_1244

Her er frugten vasket, nippet, skiveskåret og har fået sten fjernet. Der er ca. 700 gram tilbage.

IMG_1247

Smid calamondinen i en gryde pres dem lidt ned og hæld lidt vand ved, sådan det næsten kommer op til toppen. Kog cistrussen i ca. 15 minutter, så skallen bliver blød.

Derefter skal de stå ca. et døgn i køleskab for at trække pektin ud.

IMG_1249

Når de 24 timer er gået tilsættes sukker efter smag (jeg brugte 350-400 gram).

Marmeladen skal nu koges maks. 20 minutter til den begynder at blive lidt tyk og mørk, og skinnende. Herefter hældes den på desinficerende syltetøjsglas og stilles på køl.

Jeg syntes ikke helt min marmelade blev tyk nok, så jeg gav den en teskefuld pektin, og jeg kan sige at det var rigeligt, den blev lidt for tyk da den blev kold.

Den smager dog fantastisk på et stykke brød. Den passer også overordenligt godt til et stykke ost.

IMG_1252 IMG_1253


Udgivet

i

af

Kommentarer

7 svar til “Calamondin marmelade”

  1. Kirsten Nielsen Avatar
    Kirsten Nielsen

    Hej Lars.

    Nu er jeg midt i at lave marmelade, det tegner godt. Jeg har også prøvet noget andet, har taget 350 g af de
    små citrusfrugter, kommet dem i et glas med 350 g rørsukker og 3 1/2 dl vodka, det er nærmest blevet til likør,
    som smager fantastisk, det har kun stået i ca. 3 uger, lader det stå i 1 mdr. inden det bliver siet. Ved ikke om
    det er noget du kan bruge?

    Med Venlig hilsen
    Kirsten N

    1. Wendy Norris Avatar
      Wendy Norris

      hej Kirsten – så lige denne gamle besked
      hvordan endte det med at blive?
      Jeg har lyst til at prøve
      mvh
      Wendy

  2. Tilia Avatar
    Tilia

    Sier du væden fra skrælden eller hælder du marmeladen inkl. skræld på glas?

  3. Kirsten Nielsen Avatar
    Kirsten Nielsen

    Hej Tilia.

    Alt bliver brugt til marmeladen.

  4. Bonnie Grace Avatar
    Bonnie Grace

    Hei er du her enda ?
    Lager marmelade, kaster du vannet som de har ligget i 24 timer og har på nytt når du går videre 🤔😊

    Vennlig hilsen
    Bonnie fra Norge

  5. Lars Kiilerich Avatar

    Hej Bonnie,

    Behold vandet ved, som de har ligget i.

    Mvh
    Lars

  6. Bonnie+Grace Avatar
    Bonnie+Grace

    Tusen Takk for svar
    Sender tilbakemelding når jeg har lykkes 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *