Blommemarmelade
Blommemarmelade! Nammenam. Nu er blommesæsonen godt igang, og jeg har (som sædvanligt) valgt at lave en større portion blommemarmelade. Blommemarmelade tiltaler mig nok især fordi det ikke har den sukkersøde smag som jordbær- og hindbærmarmelade tit har. Når vi har blommemarmelade i huset, så bliver det spist med en hastighed, som var det gratis Nutella i en sultende børnehave.
Blommemarmelade (ca 4 liter)
Opskriften er taget fra Den grønne Syltebog, som alle burde have på hylden. Den er et sandt studie i at sylte, og er alle 38,- værd.
Ingredienser:
3 kg blommer
200 g (2 dl) vand
1300 g sukker
1 brev (25g) rød Melatin
Inden du starter, find nogle glas til at opbevare marmeladen i, her kan man f.eks bruge gamle rødbedeglas, sildeglas, sennepsglas, glas med patentlåg, eller lign. Vask glassene grundigt, og skold dem med kogende vand.
Har du købt Melatin uden konserveringsmiddel, så kan du skylle glassene med Atamon, så marmeladen holder bedre.
Skyl blommerne, og fjern stenene ved at halvere blommerne. Kog blommerne under låg i ca 10-15 minutter sammen med vandet, indtil alle blommerne kan være nede i lagen. Rør størstedelen af sukkeret i blommerne. Lad ca. 100 gram være til senere. Kog blommerne og sukkeret endnu 10 minutter. Bland melatin og resten af sukkeret, og blandes i blommerne under omrøring, og koges endnu 2 minutter.
Kan du ikke så godt lide klumper i din marmelade, så er der her mulighed for at trække stavblenderen og give marmeladen en tur, indtil den ønskede mængde klumper er tilbage.
Hæld marmeladen på glassene, og luk dem med det samme. Har man glas med ‘klik-låg’ vil de blive suget nedaf når marmeladen bliver kold, og det er en sikkerhed for at glasset er rigtigt lukket.
Nyd marmeladen på pandekagerne til desserten, eller på friskt brød med smør:
Lignende indlæg:
Hjemmelavet solbær saft med et stref af jordbær (0)
Synes du om dette indlæg?





April 19th, 2009 at 08:21
Smager dejligt! Brug evt. frisklavet æblejuice i stedet for vand (jeg brugte ca. 4dl), det fungerer godt
August 17th, 2009 at 06:10
Det var desværre lidt for meget melatin til min smag – hele herligheden endte med at blive til gele i stedet for marmelade :S
August 17th, 2009 at 09:43
Det lyder ikke godt, jeg lavede den som der står, og som man kan se på det nederste billede, så er det ikke gele.
Der er mange fakturer som kan spille ind, f.eks kan det være selve pektin indholdet i frugten, hvor længe det koges, og hvor hurtigt det bliver kølet ned i glassene.
Hvis man vil teste hvor geleret marmeladen bliver (inden man hæder for meget Melatin i), kan man tage en skefuld og smøre tyndt ud på en tallerken, så den køler ned. Så kan man vurdere om der skal mere Melatin i på den måde.
August 29th, 2009 at 01:10
De tre kg blommer – er det med eller uden sten?
August 29th, 2009 at 01:53
God pointe. Det er uden sten.
August 30th, 2009 at 01:21
hvor lang tid kan det holde sig på køl?
August 30th, 2009 at 07:11
Sukkeret virker som konserveringsmiddel i sig selv, men da der ikke er så meget sukker i den her opskrift, bliver der brugt konserveringsmiddel også, for at forlænge holdbarheden.
Da marmeladen er lavet med konserveringsmiddel, så bør den nemt kunne holde sig et halvt år uden at være på køl, hvis låget slutter helt tæt. Vi har aldrig problemer med vores marmelade, og det holder ofte til næste års blommesæson starter.
Hvis du er ængstelig over holdbarheden, så kan du henkoge/pasteurisere marmeladen og glas efter påfyldning, så “burde” den kunne holde sig næsten uendeligt.
September 14th, 2009 at 09:57
Hvis man nu kigger bag på brevet rød Melatin, står der hele brevet er til 4-6 kg frugt .Så hvis man nu bare bruger halvdelen ,måske lidt mere , får man nok den ønskede fasthed …
)
September 14th, 2009 at 12:55
Hvor mange glas bliver der ud af sådan en portion?
September 14th, 2009 at 11:31
Tanja:
Der bliver ca. 4 liter marmelade ialt, så det kommer jo an på hvor store dine glas er.
September 24th, 2009 at 06:11
[...] Jeg havde fulgt en opskrift fra Den Grønne Syltebog, som jeg tilfældigt faldt over på en anden blog. I kommentarfeltet havde en anden læser skrevet, at hans marmelade næsten blev hele geleagtig på [...]
September 24th, 2009 at 11:29
Kære Lars,
Jeg har i dag lavet blommemarmelade efter at have set den på din blog. Jeg tror bestemt, at jeg må anskaffe med den lille grønne syltebog. Jeg havde jo læst kommentarerne herinde under din blommemarmelade, så jeg bestemte mig for ikke at komme et helt brev melatin i. Det skulle jeg dog ikke have gjort. Den blev for flydende, så nu må jeg nok give den endnu et opkog og tilføje lidt ekstra melatin og sukker. Ellers smagte den fantastisk – så tak fordi du lagde opskriften på nettet.
De bedste hilsner Nadia
foodfanatic´s last blog ..Blommemarmelade
September 24th, 2009 at 11:56
Hej Nadia,
Den lille grønne er helt fantastisk, det er helt vildt alle de opskrifter der er i den, selvom den er så lille.
Godt at se du er begyndt at blogge igen, det havde jeg slet ikke opdaget.
September 25th, 2009 at 07:21
Hej Lars,
Har faktisk forsøgt at anskaffe den i dag, men den er tilsyneladende svær at opdrive. Husker dog at have set den i mit barndomshjem, så må lige lede lidt rundt i min mors gemmer.
Læste du min blog tidligere? Er blevet lidt bedre til at opdatere, men den slags er jo tidskrævende. Til gengæld får jeg lavet en masse lækkert mad.
Mvh Nadia
foodfanatic´s last blog ..Blommemarmelade
September 27th, 2009 at 07:52
Du kan købe bogen online hos f.eks Saxo (se link længere oppe). Men ellers burde den være til at finde i en velassoteret boghandel.
Mht din blog, så har jeg aldrig været trofast læser, men er da kommet den vej forbi indimellem.
September 29th, 2009 at 08:04
Hvis marmeladen er blevet for sød, er der så nogle tips?
Mvh. Tina
September 29th, 2009 at 08:20
…
og hvis jeg nu vil supplere op med mere blommemarmelade, kan jeg så vente til dagen efter med at koge noget, uden sukker, og herefter blande det i?
\Tina
September 29th, 2009 at 09:01
@Tina:
Hvis marmeladen er blevet for sød, kunne man f.eks blande noget citronsyre, eller citronsaft i, for at give noget mere modspil til det søde. Det vil måske gøre marmeladen lidt tykkere, da Melatinen virker bedre, når marmeladen er mere syrlig.
Mht at koge flere blommer, og blande med, burde nok kunne lade sig gøre, men jeg ville nok koge det hele sammen, og komme en ny omgang konserveringsmiddel i, så man er sikker på at det holder. Det er ikke noget jeg har erfaring med, men held og lykke med det.
September 30th, 2009 at 08:27
Hej igen.
Tak for det gode råd. Og hurtig service!!!
Det virkede fint med at koge en ny portion blommer og blande i.
Jeg har først konserveret marmeladen idag, så det var ikke noget problem.
Nu er der 4½ liter lækker marmelade, OG nybagte boller – mmmmm…
Mvh. Tina
October 1st, 2009 at 12:08
Hej til alle.
Jeg har lige lavet 10 pund Victoria marmelade. UHMMMMMMMMMM sikke en lækkerbisken. Jeg kom 3 spsk brun rom i pr.pund samt 1 spsk. vanillasukker pr.pund. Det kan varmt anbefales. Hele familien elsker det selv dem der ikke spiser hele bær i marmeladen. Prøv det det blir´et hit
Med venlig hilsen
Solveig