
På Roskilde Dyrskue i 2011 blev en gruppe madbloggere og jeg guidet rundt af Mogens der havde været landmand hele sit liv. En mand der tydeligt var stolt af sig fag og landbruget generelt, men også med vrede i stemmen følte sig harm over de motiver som hans kollegaer og fag blev og bliver udsat for.
Det konventionelle landbrug er stadig utrolig vigtigt som fødevarekilde. Blandt madskribenter, bloggere og andre godt folk der interesserer sig for mad og fødevarer glemmes det konventionelle landbrug tit for de økologiske. Vores allesammens manglende viden om hvordan landbruget virker og ikke mindst de problemstillinger der er for den konventionelle landmand er med til at give en unuanceret offentligt debat. At de er griske, ligeglade, gældsatte og forurenende er nok det som de fleste kan uddrage af den offentlige debat. Der var engang at landbruget var en kilde til stolthed i Danmark.
Jeg (Morten) har fulgt Felix blog og facebookside siden jeg hørte ham tale på en Mad+Mediers konference i 2012 og det har været oplysende og med til at give mig et mere nuanceret billed af både landbruget og fødevaredebatten.
Det er derfor mig en stor glæde at præsentere Felix Stark som vores første gæsteskribent.Jeg kender dog stadig ikke forskellen på halm og hø..
På opfordring fra Morten kommer her en kort introduktion til det danske landbrug set med mine øjne. Jeg tror, Morten synes, det kunne være interessant, fordi han har hørt mig holde oplægget ”At kommunikere til uvidende men kritiske læsere” Oplægget blev holdt på Mad + Mediers konference, hvor jeg var blevet bedt om at fortælle om, hvordan det var at kommunikere kritiske historier om fødevareerhvervet, når man er ansat i fødevareerhvervets hovedorganisation Landbrug & Fødevarer www.lf.dk
I oplægget argumenterer jeg for, at der er meget kritik af landbruget, der kommer fra folk, der ikke ved meget om, hvad der egentlig foregår på landet. Og jeg startede oplægget med at spørge, hvor mange af deltagerne, der kendte forskel på halm og hø. Det var ca. en tredjedel af tilhørerne, som altså var madskribenter, der traditionelt er negativt indstillet overfor det konventionelle landbrug, der kendte forskel. Jeg kunne, tror jeg, have stillet flere og mere detaljerede spørgsmål om, hvad danske landmænd går og fordriver tiden med, og dybden af uvidenheden ville sandsynligvis være blevet tydeligere.
Det er ærgeligt, synes jeg, at kritikken af erhvervet er baseret på overfladisk viden. Det er ikke, fordi der ikke er noget at kritisere ved det danske landbrug, men der er også meget at være stolt af, og det er min overbevisning, at vi får mere ud af at rose erhvervet og tale det op, for derigennem kan vi gøre det til at attraktivt erhverv, som ressourcestærke unge vil søge mod og derved gøre det mere innovativt, bæredygtigt og dyrevelfærdsvenligt. Derfor har jeg startet bloggen felixstarks.blogspot.dk, som snart bør blive udvidet med en hjemmeside. Jeg undskylder uoverskueligheden på bloggen og håber I vil bære over med den. Ved hjælp af bloggen prøver jeg at sparke til en forbrugerbevægelse, som gerne skal sætte gang i en udvikling af landbruget og forbruget, som kan gøre danskerne stolte af det danske fødevareerhverv. Man støtter bevægelsen ved at ”synes godt om” Verdens rigeste landmænd”http://www.facebook.com/VerdensRigesteLandmaend
Og hvad mener jeg så om det danske landbrug, som det ser ud i dag? Og hvilke fakta om det, kan være med til at belyse erhvervet?
Grundlæggende har erhvervet et stort problem med rekrutteringen. Hvis man kigger på landbruget i det meste af verden, er udøverne folk, der er født ind i det. De arver et stykke jord og gør, som deres fædre har gjort. Det samme har længe været tilfældet i Danmark, men i dag flygter de fleste børn af landmænd ind til byerne for at få sig en uddannelse i andre brancher. Især de ressourcestærke, for der er ingen prestige forbundet med at være landmand, og langt hen ad vejen også dårlig økonomi. De sidste 20 år (før krisen), steg jordpriserne på landet endnu hurtigere end priserne på boliger i byen, og derfor kunne mange landmænd leve for lånte penge, men indtjeningen på driften har ikke været god i mange år.
Det er mit indtryk, at det især er svineproduktionen i Danmark, der er under beskydning fra kritikere. Men jeg tror ikke, de danske svineproducenter har haft mange alternativer. Prisen på svinekød i butikkerne er ikke steget i kroner og øre i de sidste 25 år, og antallet af producenter er raslet ned, mens produktionen af svin har været konstant eller stigende. Svineproducenterne har i dag reelt kun en aftager af svinene, Danish Crown, som omsætter for ca. 50 milliarder om året. Tican er næststørste slagteri med en omsætning på ca. fem mia. og aftager kun en brøkdel af svinene. Disse slagterier afsætter svinekød på verdensmarkedet, hvor tre ting er afgørende: Pris, fødevaresikkerhed og ensartethed. Krav, der alle taler for en udbygning af en industrialiseret svineproduktion, som ikke har særlig mange kønne billeder i sig.
Jeg hører ikke til dem, der mener, at industrialiseret landbrug nødvendigvis er skidt. Vi har svinene for at slå dem ihjel og spise dem, og når det er formålet, kan jeg ikke se, at det er forkert at fede dem op hurtigt. Men de skal ikke have det skidt, mens de vokser, og der kan gøres meget for at bedre danske svins forhold. Netop derfor mener jeg, det er helt afgørende, at vi får nye folk ind i erhvervet, der kan tænke nye tanker og lave om på nogle af de vaner og indgroede forestillinger om verden, som i stor udstrækning findes i landbruget. Men der kommer ikke ressourcestærke folk ind, før vi begynder at tænke på madproducenterne som et aktiv i stedet for en belastning. Og langt hen ad vejen, synes jeg også, der tegnes et for negativt billede af de eksisterende landmænd. Jeg er ikke endnu stødt på et folkefærd, der er så dedikerede til deres arbejde. Mange af dem holder stort set ikke ferie, de er nøjsomme i deres levevis, og de knokler røven ud af bukserne.
Det, synes jeg, de fortjener ros for.
Felix Stark
http://felixstarks.blogspot.dk
https://www.facebook.com/VerdensRigesteLandmaend
Skriv et svar