[box type=”info” style=”rounded”]Sponsoret: Rasmus fra http://feinschmeckeren.dk/ manglede en medspiser på no.2 der havde inviteret ham – Jeg havde fornøjelsen af at komme med som testspiser[/box]
Som der står i infoboksen ovenover, havde jeg fornøjelsen at være Rasmus’ (fra feinschmeckeren.dk) medspiser på AOC nye lillesøster for nogle uger siden, og jeg overlader ham trygt den uddybende anmeldelse på det gastronomiske og det spirituøse. I kan læse Rasmus artikel her og jeg står helt bagved alt han skriver.
I det hele taget er feinschmeckeren et godt sted at læse anmeldelser, vi er fan her på ‘Skeen!
Der er nemlig mange andre ting der har indflydelse på den gode oplevelse når vi går ud og spiser, og det var helheden der imponerede mig hos no. 2. Der er nemlig forskel på at være en god kok og være en god restaurantør.
Så med en lille advarsel starter nu en atypisk anmeldelse på ‘Skeen med fokus på mange andre ting end det rent gastronomiske (Den del var lige i øjet..oh yeah baby)
Lokalet er domineret af de store vinduer på tre sider der giver en god udsigt over Københavns havn. Solens gang i løbet aften bliver udnyttet til fulde hvor aftensolens blå lys strømmer ind og giver fornemmelsen af at sidde udenfor.
Den indvendige belysning tager hensyn til dette med et gyldent lys der sammen med stearinlys er med til at skabe intimitet en hjemlig afslappet hygge.
Indretningen er klassisk elegant, men nedtonet så den ikke dominerer oplevelsen. Der er fokus på samvær, maden og den gode oplevelse og det kunne høres og se på gæsterne.
Der var nemlig en velbehagelig summen. Fra hvor vi sad kunne vi se ud over hele restauranten og gæsterne var det tydeligt at se der var dømt hygge. Jeg vil gå så langt som til at sige at gæsterne følte sig hjemme. Det var også sent på aftenen før de første begyndte at gå.
Rummet består af store glas- og træflader, hvilket burde få akustikken til at være aldelse elendig og ubehagelig. Men det var helt styr på den. Selv om der var fuldt hus med masser af snak, klirren, afdæmpet baggrundsmusik og hvad der nu ellers laver støj, så var det muligt at sidde normalt overfor hinanden og kunne føre en samtale med normal stemme.
Nørden i mig var mildest talt imponeret, for det sker ikke af sig selv, men kræver en indsats. Lydisolering, venner, er vejen frem og noget som flere spisesteder burde kigge på.
Det kan virke som en ubetydelig detalje for os som gæster, for hvem besøger en restaurant for deres lydisolering? Igen af os – men det er et klart udtryk for at der er bekymret sig om og lagt energi i detaljerne.
Betjening var effektiv, diskret og lige som den skal være. Selv da vi kunne se at der var mest travlt blev gæsterne betjent flot.
Puha, nok om mine Bo Bedre iagttagelser og lad os kort dvæle ved maden og kigge på lidt foodporn.
Maden overlader jeg som sagt til Rasmus her http://feinschmeckeren.dk/anbefalinger/nummer-2-nordisk-velsmag-og-eminent-udsigt, men jeg vil lige fremhæve to af mine egne favoritter.
Fanø bressaola som var en af vore snacks til at begynde med var en fantastisk oplevelse. Der bliver lavet charcuteri i Danmark af allerhøjeste kvalitet og den her var helt oppe at ringe.
Den anden var desserten; jordbær fra Rokkedyssegård med lakrisrod. Isenvar lavet på fløde og havde fået en tur med flydende nitrogen for at få isen helt blød og jævn og så var der lige et anstrøg af lakrids i isen. Så lidt at det tog en bevidst smagning at finde lakrids nuancen i flødeisen.
Selv om lakrids er ved at være godt overbrugt og sjasket rundt i store mænger i alt fra is til chokolade, så var det her brugt til i helt den rette mængde for at underbygge og fremhæve smagen af jordbær.
Intelligent, kreativt og skide godt tænkt for at sige det helt nede på jorden. Min favorit i løbet af aften.
En god restaurant er en masse små ting gjort helt rigtigt, og det må man sige er lykkes for holdet bag ved no. 2. De har grund til at være stolte.
Skriv et svar