Marked i Caen, Normandiet

Marked i Caen
Marked i Caen

Jeg har lige været en tur i Normandiet som nævnt i et tidligere indlæg. På feriens sidste dag havde vi besluttet os til at tage en tur til Caen. Vi ville se Château de Caen, have en crêpe til frokost og iøvrigt opleve byen som det tog Montgommery en lille måneds tid at få erobret under anden verdenskrig.

Specielt Château de Caen så vi frem til efter at have set Bayeux tapetet tidligere på ugen. Slottet er bygget af Wilhelm erobreren ganske få år før han indtog England. Desuden har Richard Løvehjerte og Henry den anden af england været der. Ganske imponerende.

Château de Caen
Château de Caen

Vi ankom i solskin og blæst, blev overrumplet flere gange af byger der dog veg bort hurtigt igen. Vi vandrede nysgerrigt omkring og prøvede at finde slottet da vi pludselig stod på en afspærret gade der var lavet om til et marked.

Hviket herligt held, så vi daffede rundt på må og få og lod sanse indtrykkende fylde os.

Marked i Caen
Marked i Caen
Marked i Caen
Marked i Caen

Det var sidste dag på ferien, ellers havde jeg brugt længere tid der og var kommet hjem med flere ting. Men lidt blev det til. Min fader havde snakket om Confit de Canard siden vi var ankommet til Frankrig, så da jeg så en stand der solgte lækkerierne fik jeg hurtigt pungen frem.
Det var faktisk den længste samtale på Fransk jeg har haft i mange år. Usikker, famlende men hjulpet pænt af “andemandens” nysgerrighed. Men jeg endte op med et stort glas Confit de  Canard og regner snart med at høre fra de hjemmelige kødgryder om hvordan det smagte.

Franske lækkeriere på rad og række
Franske lækkerier på rad og række


Udgivet

i

af

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *