MAD 2012: Tolstrup æbler og den mest fantastiske æblemost


Der var en stand på MAD 2012  (mad messe for Danske fødevareproducenter) der tidligt fangende mit øje. Der stod stor flok mennesker ved standen, og når de kastede nakken tilbage for at drikke deres smagsprøve lyste deres øjne og deres ansigter op. De kiggede glad på folkene bag ved standen og dem omkring sig og gav udtryk for at de smagte noget helt specielt.

Det var Tolstrup Æbler der delte ud af deres æblemost. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, det var bogstaveligt som at drikke æble. Det var den reneste æblesmag jeg har oplevet i en most og når man havde drukket bare en lille slurk havde man samme fornemmelse i munden som når man har spist et æble.

De laver sorts-ren most, hvor de fem forskellige de laver hver er lavet på én sort. Mange andre af de moste jeg har mødt har været blandingsmost og efter at have smagt Tolstrup Æbler Rød Aroma most er jeg helt solgt på most lavet af en sort.

Jeg faldt i snak med dem og blev tilbudt at smage en anden most lavet på Discovery som de kun havde et par flasker med af på anden dagen til messen. Øj.. Det er alt hvad jeg har sige om den… Øj..

Jeg vil gå så langt som at sige at deres most er værd at rejse efter, så er du i nærheden af Horsens så er det med at kigge forbi og prøve.

Lis Andersen stillede venligst op til et interview om deres æbler og most som du kan se ovenfor.


Udgivet

i

,

af

Kommentarer

Ét svar til “MAD 2012: Tolstrup æbler og den mest fantastiske æblemost”

  1. Signe Avatar
    Signe

    Hvor har du bare fanget stemningen og entusiasmen på MAD, Morten. Skønt at se 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *