Her i vores tredje interview fra messen MAD 2012 i Århus snakker jeg med Odd Castmar-Jensen, som sammen med sin kone Marianne laver mjød under navnet Mjødgård.
Jeg har en oplevelse med mjød fra da jeg gik i gymnasiet, hvor vi var en flok der købte en flaske mjød for at lege vikinger og puhaføjda hvor det ikke smagte godt. Jeg må indrømme at jeg ikke har smagt mjød siden, den oplevelse tog lysten fra mig.
Så det var med mistro i hjertet at jeg tog imod en smagsprøve fra Odd Castmar-Jensen. Det var slet ikke hvad jeg havde forventet. Det var sødt, komplekst og havde nogle af de egenskaber som en sherry eller portvin – bare helt uden at være det, og inden jeg fik set mig om var jeg blevet indviklet i en snak om mjød.
Det viste sig at Odd delte erfaring og minde med mig om mjød, hvor han havde prøvet det samme mærke som mig uden at være imponeret.
Hvor min oplevelse fik mig til ikke at drikke mjød i rigtig mange år, så fik det ham og hans kone til at begynde at lave det selv og lave en mjød der smager godt.
Hvilket vi andre så kan nyde godt af og mange tak for det:)
Skriv et svar