En ordentlig mundfuld – Blogger med menninger

I løbet af de sidste par måneder har madblogverden været fyldt af debat om vores rolle som bloggere i forhold til de mennesker der læser vores blog.

Skal vi være ansvarlige formidlere med budskab? Er fokus på mad og nydelse nok/ansvarligt? En meget spændende debat som Ivan, som står bagved bloggen http://mund-fuld.blogspot.dk/, og undertegnede deltog i –  ud fra forskellige, og tit retorisk modstridende udgangspunkter.

Ivan er provokatør, debattør og madblogger. En usædvanlig blanding blandt danske madbloggere, der normalt laver opskrifter (som vi gør) og skriver om deres katte (hvad vi ikke gør).

Lars og jeg har, i snart fire år, skrevet om mad i opskriftsform på Grydeskeen.dk med fokus på opskrift og teknik. Inden for det sidste årstid har vi besluttet os til at gå igang med at lave video, men her skal fokus ikke være på opskrifter. Det klarer vores billederige indlæg fornemt.
I stedet for vil vi bruge video som format til at fortælle de spændende historier vi møder og har mødt gennem vores blog-virken.
Video er et fantastisk medie til at formidle engagement og lidenskab. Et engagement og en lidenskab der skinner klart igennem i vores videoer om Erling fra Villerslev Skaldyr og i vores mini-doku om Mikkel fra Friis-Holm Chokolade.

Midt i vores ophedede debat i et lukket madbloggerforum på facebook begyndte Lars og jeg at snakke om at lave et portræt af Ivan. En forsigtig føler senere var det en aftale. Grydeskeens udskældte kamerafører tog afsted til Fyn, hvor det blev til en dag med masser af debat, grin og vekslende vejr.

Fødevareindustrien er et fokus for Ivan. Hvad indflydelse har den på vores sundhed, samt på kvaliteten af det vi propper i os? Hvad betyder produktionsformer for slutresultatet, fra jord til bord. Bare lige for at vende et slagord på hovedet.

Eller sagt med Ivans ord:

“Vi kan bruge nok så megen energi på at skælde føde vareindustrien ud. De er ligeglade, de ser sig som producenter af goder til dig, de kæmper for din frihed til at æde dig ihjel. De hjælper dig på vej til et langsomt selvmord, mens de tjener penge på det.

Alle disse ord på en enkelt blog; det er fødevareindustrien ikke bange for. Nej; de er bange for dig!”

Husk at besøge hans blog, nu og fremover – den er tankevækkende interessant: http://mund-fuld.blogspot.dk/

 


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

4 svar til “En ordentlig mundfuld – Blogger med menninger”

  1. Anders Damm Avatar

    Keep it comin’ – det er høj klasse!

    Super godt arbejde.

  2. Morten Avatar

    Tak tak.. will do:)

  3. Hottie Von Dottie Avatar

    Jeg blev lidt paf over det citat – men jeg kan faktisk godt se, at det giver mening.
    De er mere bange for din pengepung end din madblog.

    Det er lidt kedeligt, at deres verden består af den slags værdier – men det tror jeg ikke man kan gøre så meget ved i et markedsbaseret samfund. Men vi har faktisk magt som forbrugere – ved at boykotte – og derefter skrive om det på bloggen 😉

  4. Nada Avatar

    Meget velfungerende, at det er Ivan der taler, og at I ikke interviewer ham. Elsker hans jordbundethed, åbenmundethed og det kække grin:-)

    Ville ønske jeg kunne etablere et par plantekasser og holde høns i den velfriserede baggård …

Skriv et svar til Anders Damm Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *