Efter min tur til Fanø stod jeg som den lykkelige ejer af en pose fuld af salturt og resterne af et helt stykke Fanøskinke. Min første tanke var at lave brændende kærlighed. Denne klassiske danske ret, som jeg går ud fra har sine rødder i bondekøkkenet.
Her var min mulighed for at tage en traditionel ret og lige give den ekstra smag på baggrund af nogle rigtig gode råvarer.
Den er ret simpel – kartofler, Fanø skinke (eller bacon), forårsløg og salturt. Lidt smør og mælk til kartoffelmosen og voilà!
Først satte jeg kartoflerne over. Jeg havde en stak aspargeskartofler til overs. Nok ikke den bedste kartoffel til mos, men det var hvad jeg havde. De blev skåret i halve, dækket med vand i en gryde og bragt til at koge. Uden salt, for det tilsættes senere.

Jeg skar tre-fem millimeter tykke skiver af Fanø Skinken. Skindet og den hårde yderkant blev trimmet af og gemt i fryseren til senere anvendelse, det vil være perfekt som smagsgiver i en sammenkogt ret af en slags.
De tre skiver blev skåret i mundrette stykker.

Fanø skinketernene blev lagt på en middelvarm pande og fik lov til langsomt at stege sig sprødt.

Stegningen trak det salte frem i Fanø skinken, så jeg vidste at jeg skulle være påpasselig med hvor meget jeg saltede kartoffelmosen.
Mens de stegte færdig hakkede jeg er par forårsløg i skiver. Skyllede salturten godt under rindende vand for at få sandet ud af dem. Salturten blev hakket fint.



Kartoflerne var blevet møre mens jeg forberedte salturten og forårsløgene. Jeg havde besluttet mig til at lave kartoffelmosen på den besværlige måde ved at køre kartoflerne gennem en si.
Et eller to stykker kartofler af gangen køres gennem en si. Helst sådan at kartoflen ikke arbejdes for meget med. Færdig med det, røg der lidt smør, lidt mælk og salturt ned i mosen og det røres hurtigt sammen.


Smag på den og smag til med salt.
Kast forårsløgene på panden sammen med Fanø skinken og lad forårsløgene lige begynde at få farve og blive varme.

Skovl det op på en tallerken og pynt med lidt salturt.

Hold da bøtte, hvor det smagte godt. Fanø skinken klarede sprødstegningen godt og gav en helt anderledes smagsprofil end bacon ville have gjort. Mere kompleks.
Men det var salturten i kartoffelmosen jeg var spændt på hvordan virkede. Den var med til give en friskhed til kartoffelmosend der lige løftede den over en almindelig mos.
I det hele taget en meget vellykket ret.
Skriv et svar