Bornholms Mosteri – saftsuseme i orden

Bornholms mosteri
Bornholms mosteri

Jeg havde den fornøjelse, gennem mit arbejde, at komme med på et internt afbud til en pressetur til Bornholm og et af stederne vi stoppede var hos Bornholms Mosteri. Hvad spændende nyt er det ved et sted der laver saft, most og cider? Ikke andet end at det smager hammerende godt!
Selve mosteriet ligger meget diskret i en industribygning i Rønne på Bornholm. Indgangen gemt i en gård ved siden af et motioncenter. Indenfor mødte vi et meget traditionelt lille kontormiljø, hvor vi i det tilstødende mødelokale blev taget imod af Morten Hansen fra Borholms Mosteri.

Morten Hansen fra Bornholms Mosteri fortæller om deres historie
Morten Hansen fra Bornholms Mosteri fortæller om deres historie

Kort fortalt startede Bornholms Mosteri som et projekt under Bornholms kommune med hensigten at skabe arbejdspladser til mennesker der normalt ville stå udenfor det normale arbejdsmarked.

Bordet i mødelokalet var fyldt med med deres udvalg. Hindbær, applesin, hindbær, æble, solbær, rabarber, de var der alle sammen. Blandet med et par forskellige ciders.

Et udsnit af Bornholms Mosteri sortiment
Et udsnit af Bornholms Mosteris sortiment

Den første saft der fangede mig var rabarbersaft. Ikke en smag jeg normalt er stor fan af, men denne her lavet på en art rabarber fra fyn fik mig omvendt.
Let syrlig, men stadig med sødme..mmm

Rabarber saft fra Bornholms Mosteri
Rabarber saft fra Bornholms Mosteri

Jeg har som knægt drukket min portion af æblemost fra Rynkeby. Altid det samme og over tid kedelig og forladt.  Så jeg blev nysgerrig da det gik op for mig at de faktisk lavede tre forskellige typer æblemost.

Hver især lavet på på hver sin sort. En på Ingrid Marie, en på Holsteiner Cox og en på Discovery. En  meget spændende tilgang i et marked for saft der i stor udstrækning består af blandingsprodukter, der bare smager ens.

Der var klar forskel i smagen og der blev smagt flere gange på de forskellige. Det var lige før der gik vinsmagning i den.

Æblemost lavet på tre forskellige æblesorter, men klar forskel i smagen
Æblemost lavet på tre forskellige æblesorter, men klar forskel i smagen
Ingrid Marie Æblemost
Ingrid Marie æblemost

Den eneste af deres produkter der ikke er lavet på frisk frugt er deres appelsin, hvilket også kunne smages. Den var kedelig i forhold til de andre.
Men deres produkter har kun 4-6% sukker i som jeg forstod det, hvilket inden for den verden er meget mindre saft end most fra discountmarkederne.

Men generelt er jeg glad for deres produkter. Desværre skal der ledes lidt efter dem, specielt udenfor Bornholms kyster og så koster de omkring kroner 25 per flaske. Hvilket er småpebret, men værd at bruge som et alkohol frit alternativ at servere til en middag.
Jeg har fundet dem i København hos Bornholmerbutikken i Torvehallerne i København – oh ja, og de sælges i kantinen på mit arbejde:)

Kassevis af saft
Kassevis af saft

Udgivet

i

af

Kommentarer

4 svar til “Bornholms Mosteri – saftsuseme i orden”

  1. inge/Delikate Danmark Avatar

    Safterne fra Bornholms Mosteri er virkelig lækre – men når du angiver stykprisen til 25 kroner, er det vel cafepriser, ikke? Jeg købte et par varianter i går i stormagasinet Salling (butikker i Århus og Aalborg). Her er de lige nu på tilbud til 2 flasker for 25 kroner. Normalpris 13,95 per flaske 🙂

  2. Morten Avatar

    Det var hvad jeg betalte i butikken. Det var også vel dyrt:)

  3. Piskeriset Avatar

    Spændende læsning – og jeg må lige tilføje, at det er virkelig smukke billeder!
    Jeg er ikke 100% sikker, men jeg synes, jeg så dem hos Magasin for 1-2 år siden. Tør dog ikke sige, om de kan købes der i dag, for det er længe siden, jeg sidst har været der.

  4. Nada Avatar

    Har dem endnu til gode … men mums hvor ser de gode ud!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *