I påsken var jeg i Nordjylland og besøge mine forældre. En af mange aktiviteter var et besøg i Skagen.
Nu er det ved at være rigtig mange år siden jeg sidst har været i Skagen, så udover Michael og Anna Anchers hus og besøg på Grenen, var det lidt spændende at se hvor turistet byen var blevet.
Dog var min plan fra starten at tage en tur forbi Slagter Munch. Jeg har smagt hans Skagensskinke før, og så frem til at opleve den igen og hvad butikken ellers kunne byde på.
Det var lige efter Påsken og Skagen havde en forpustet stemning over sig fra sæsonens første overståede invasion af folk fra nær og fjern.
For os der har boet i Nordjylland har Skagen ikke den tiltrækning som byen af en eller anden grund har i mere velbeslåede dele af København og omegn.
For mange turister, for lidt af hvad Nordjylland virkeligt har at byde på – højt til himlen og plads omkring en.
Men tidspunktet var godt valgt, invasionsstyrkerne var rejst hjem til deres trommerum og vi få, stadig ramt af ferie, havde byen for os selv.
Uden at lave grydeskeen.dk om til en rejseblog var det dog alligevel slående at starte på grenen.
Omgivet af betalingsparking, souvenir med issalg, tyske bunkere, hav, strand og Drachmans grav, alt imens supertankere lå rundt om toppen af Skagen og omlastede olie til mindre tankskibe der skal sejle det ind i østersøen. En forrygende blanding af nutid, fortid og måske et billede på fremtiden.
Michael og Anna Anchers hus ligger smukt ikke ret langt fra Brøndums hotel og endnu tættere på Slagter Munch. En slags tre-i-en med hotel, gastronomi og kunst blandet med historie.
Mest slående for mig, var at blandt de brugskunst overdyngede små huse der hørte mere hjemme i Nordsjælland end i en fiskeby, sad der en træt ældre herre i mørkt slidt tøj ved siden af sin knallert på en bænk og fik sig en velfortjent lur.
Et syn der desværre er med til at definere Skagen for mig.
Fyldt af kunst og forundring gik jeg rask mod turens sidste oplevlse – Slagter Munch.
En meget nydelig og velordnet butik. Det var klart de røgede og spegede varer der fangede min opmærksomhed, men havde trukket et nummer da jeg kom ind i butikken, så jeg følte et vist pres på at få besluttet mig til hvad jeg ville have. Der var nemlig en kontinuerlig strøm af kunder der kom ind mens jeg gik og snusede.
Jeg endte op med en god omgang af Skagen skinken, en omgang bacon, en Læsø Krat Ud pølse og et stykke røget lammeinderlår. Min moder fik bestemt sig for en pate, der viste sig at være ualmindelig god.
Det jeg var mest spændt på at prøve var det røgede lammeinderlår. En stykke kød jeg ikke kan huske at have prøvet røget før. Den var meget hårdt tørret og det var med spænding at kniven blev sat til den. I kan lige frem se på billedet hvor fast den var.
Det kom bag på mig hvor intens smagen var. Mange vil sikkert ikke være så begejstret for den kraftige smag af lam (NEJ, den smagte ikke af uld, men af lam), men så meget bedre for os der kan lide det – mere til os:)
Smagsprøver på de andre ting blev lagt på en tallerken til en lille snack og smagsprøve inden vi en time senere skulle have aftensmad.
Læsø Krat Ud pølsen ligger i nederste venstre hjørne. En klassisk smørbar pølse med en god krydring og som I kan se på billedet var den ikke blendet til smadder. God konsistens. Lige til højre for den ligger pateen min moder købte. Jeg kan ikke huske hvad den hed, men jeg vil godt sige at det var noget så sjældent som en mindeværdig pate. Tilpas fugtig, tilpas konsistens og en smag der fik blomsterne til at springe ud.
Jeg var glad for at jeg havde smagt det røgede lamme inderlår inden vi tog hul på tallerken. Den skulle helt klart spises til sidst, så kraftig i smagen var den.
Skagen skinken er en lufttørret dansk skinke, der får lov til at hænge og modne i et år. Nu har jeg for ikke så lang tid siden været et smut i Barcelona og igen smagt deres fantastiske sortfods lufttørrede skinker, så jeg så frem til opleve Skagen skinken.
Den første skive jeg smagte var meget kold og det tog en del af smagen fra den. Den er nemlig meget delikat i smagen, så den vandt meget ved at komme op til stue temperatur for at fremhæve smagen. Smagen trådte også endnu mere frem uden at blive overvældende når den blev tygget.
En god oplevelse.
Næste morgen var det tid til at prøve baconen. Den så meget anderledes ud end bacon normalt gør, men den opførte sig på samme måde på panden.
Da stykkerne var blevet sprøde, stegte jeg et spejlæg til. Det var en ok bacon, men jeg faldt ikke sammen af begejstring. Men bacon er heldigvis altid godt, så alt blev gnuflet med god fornøjelse.
Skriv et svar