Vi var så heldige at være blevet inviteret med til Arlas arrangement hvor de præsenterede deres nye råmælksost Lykkebjerg.
Oste er en af mine lideskaber. Det kan godt være jeg ikke er så godt til at huske navne og andet godt om dem, men de smager fantastisk og det er en råvare hvor jeg ikke endnu er løbet tør for nye oplevelser.
Arla Unika som den afdeling hedder som laver deres “specielle” oste, har jeg stiftet bekendtskab med et par gange før og de laver rigtig gode oste.
Så det var med glæde at jeg takkede ja til at deltage. Der var oste, godt selskab og fik jeg sagt ost? Så der var bare med at komme afsted.
Osten er produceret på Tistrup Mejeri der ligger i vest jylland mellem Skjern og Esjberg. Mejeriet er grundlagt i 1883 og er eftersigende verdens ældste andelsmejeri.
Noget jeg fandt interessant er at de har en Tistrup kultur som de bruger til at lave deres skæreost. Jeg har selv leget med at lave oste og kulturen er med til at give en ost sin særpræg.
For eksempel får Roquefort osten sin kultur traditionelt fra en bestemt jordtype i en hule, idag produceres den dog i et laboratorie. I gamle dage lagde man brød på jorden i seks til otte uger indtil det var blevet godt ramt af kulturen. Brødet blev så tørret, knust og brugt i til at lave ost med.
Det er en stor vidunderlig verden vi lever i.
For Roquefort og andre af de klassiske oste betyder det rigtig meget hvor mælken fra osten kommer fra. Terroir som det også bliver kaldt er kendt specielt fra vin fremstilling , hvor jordbundsforhold, lys, nedbør og alt muligt har indflydelse på smagen.
Arla Unika har taget den tanke til sig, så istedet for at bruge en blandingsmælk fra flere gårde har de valgt gården Lykkebjerg der ligger otte kilometer fra mejeriet. Osten lageres iøvrigt mellem 36 og 40 uger.
Hvilket giver spændende muligheder for Lykkebjerg osten. Der er forskel på hvad køerne på marken spiser i forhold til hvilken årstid det er.
Jeg glæder mig til at prøve den på forskellige tidspunkter af året og håber at Arla udover at bare sælge den også tænker på at sælge forskellige versioner af den. Årtidsoste så at sige.
Det kunne da være genialt at stå i en ostebutik og kunne se, smage og købe en forårs, sommer, efterårs og/eller vinter ost.
Til arrangementet afslørede Arla at de åbner en ostebutik i Torvehallerne på Israelsplads i København her til foråret.
Det kan iøvrigt kun glæde mig at det ikke er endnu et spisested der åbner derinde.
Selve arrangementet startede med at Arlas Landedirektør Peter Giørtz-Carlsen holdt en tale om Lykkebjerg og Arla Unikas historie og betydning for Arla som organisation.
Præsidenten for Det Danske Gastronomiske Akademi Jan Krag Jacobsen var den næste bag mikrofonen med en tale om ost i Danmark siden Det Danske Gastronomiske Akademi begyndelse. Til sidst kunne han løfte sløret for at John Gynther der er leder af Arla Unika får en pris fra dem senere på året.
Stort tillykke til John, som udover at kunne noget med oste også er en venlig mand. Grydeskeen bukker dybt og hilser pænt.
John Gynther fik overladt gulvet. Han fik hurtigt mejeristen Lars Nissen fra Tistrup mejeri og ægteparret Grietsje og Sjoerd Koudenburg som ejer og driver gården Lykkebjerg op ved siden af ham.
Stort tillykke med osten til dem alle og jeg glæder mig til at smage mig gennem deres produktion.
Med talerne overstået skulle osten smages af os fremmødte. Kokken Martin Bjørn, der er den nye køkken chef i Brødernes Prices nye resturant i Tivoli have kreeret to tilbehør til Lykkebjerg osten.
En tomatkompot og en baseret på sprød æble, hasslenødder, smørristet boghvede og purløg. Begge gik godt sammen med osten og min favorit var klart tomatkompoten. Begge ting spillede godt op mod osten. Heldigvis måtte man godt tage flere gange 🙂
Jeg kunne ikke dy mig for at spørge Martin om opskriften på tomat kompoten. Mine notater har følgende – tomater, rosmarin, timian, vanilje og en smule sukker koges i god lang tid for svag varme. Vaniljen i den var pivfræk. Det er en ting jeg snart skal prøve at lave.
Martin var iøvrigt venligheden selv midt i travlheden, respekt for det.
Men hvordan smager osten så. Er den værd at hidse sig op over?
Vi fik så venligst en trekant med hjem allesammen og jeg har ofret mig på bloggens vegne og har siddet og gumlet på små stykker af den, mens jeg har skrevet dette indlæg.
Den skal have lov til at komme til rum temperatur før smagen rigtig slår igennem. Men det er et godt råd til alle oste.
Det er en meget smagsmæssig nuanceret ost, hvor de enkelte smagskomponenter glider let fra den ene til anden. Hvor visse oste nærmest springer fra den ene stor smag til den næste, så er Lykkebjerg mere som en god sauce hvor der smagsmæssigt er opbygget flere lag og du kan blive ved med at gå på opdagelse.
Hvilket er noget jeg godt kan lide ved oste. For eksempel er de fleste skæreost som vi alle er vokset op med meget ensidige i deres smagopbygning.
Yop, ost er oplevelse og noget jeg nyder gevaldigt, så bær over med min floromvunden tale.
Lykkebjerg osten er ikke så kraftig og overvældende i smagen, men smagsmæssigt er den helt sigen egen. Der er stref af nødder, en tørhed som modent korn og bagved har jeg overtalt mig selv til en at jeg kan smage en smule fløde der holder smagsoplevelsen sammen.
Jeg har spist en del af den på knækbrød med smør på og det er et match made in heaven…
Det kunne være rigtig spændende at prøve en Lykkebjerg ost der fik lov til at lagre i længere tid end de 36-40 uger. Det tror jeg kunne give en utrolig kraftig og overvældende smagsoplevelse.
Efter smagsprøverne var der auktion over en stak af ostene. Adam Price var auktiarious og det foregik under spøg, skæmt og godt tempo.
Efter en hektisk auktion med masser af latter, høje bud og masser af ost overrakte Arla indtægterne fra auktionen til Fonden til Fremme af Dansk Gastronomi.
Hele kr. 60.000 blev det til som fonden kan bruge til at støtte kokke med videreuddannelse, blandt andet ophold i udlandet og andre aktiviteter. Et godt formål.
Skriv et svar