Når man nu har en pastamaskine stående, så skal den jo også bruges engangimellem. For når man først har prøvet hjemmelavet pasta, så er der ingen vej tilbage. Ja, det tager lang tid at lave pasta, og det er også kun noget jeg normalt laver i weekenden. Denne opskrift er min version af en opskrift jeg fandt i en af Jamie Olivers mange kogebøger.
Efter lang tid og overvågning er min parmesan nu ikke længere.
Parmesanen overlevede den eksploderende vandflaske, men jeg har den episode mistænkt for at være med til at fremskynde ostens endeligt.
Langsomt men sikkert, og uden at jeg kunne fjerne det begyndte der at udvikle sig små sorte pletter på den side der havde været hårdest ramt af vandet fra flasken.
Jeg prøvede at gnide den i eddike, kogt vand og andre ting for at stoppe de fordømte prikker. Men jeg kunne se over tid at den ikke stod til at redde.
Inden i så den fin ud og den lugtede stadig ok. Men istedet for at tage chancer så røg den altså ud. Ærgeligt!!
Nuvel, det er en god grund til at prøve at lave en ny snart!
Da jeg sidste år begyndte at lære at lave ost, var det oste der ikke skulle lagres meget som jeg forsøgte med i begyndelsen. Min første ost der skulle lagres var en gorgonzola. Jeg faldt tilfældigt over et billede af dette, mit første forsøg udi lagring af oste.
Første forsøg på hjemmelavet gorgonzola
Ost er en klassisk måde at ende et måltid på. Store osteborde bliver hevet rundt til almen fryd på de bedre restaurationer, og Frankrig bryster sig af at have firehundrede forskellige oste.
Åh ost! Hvid, fast, blød, blå, stærk, mild, gammel, frisk, ung og bare dejlig. For nogle år siden var jeg på Horizonten i Køge med nogle venner og vi fik serveret en brie der var skåret over på langs og så blidt fyldt med fine skiver af trøffel. De to halvdele lagt sammen igen, pakket ind i film og så lagret i køleskabet i et døgn. Det smagte himmelsk!
Da jeg så fornyligt holdt en lille middag skulle jeg beslutte mig til hvordan den skulle rundes af. Jeg fik lyst til at eksperimentere med teknikken.
Hvidskimmelost som brie og lignende er den perfekt bund for at prøve det her. Jeg dristede mig til at købe en gedeost og en brie i den bedre af de mange discountbutikker her i stormetropolen ud fra tanken, at gik det galt ville jeg ikke ærgre mig over det så kraftigt.
Jeg stod en fredag og snakkede med en god kollega om hvordan man kunne lave en nem hovedret. Som han formulerede det så elegant: “Noget der bare lige kan rodes sammen og smides i ovnen”.
Så det skulle være nemt at forberede, let at tilberede, og smage godt. Store krav, men på ingen måde umuligt.
Lørdag havde jeg fundet mig et par lammeculotter i den lokale SuperBrugsen, til en fornuftig penge. Mit eneste problem var jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle gøre ved dem. I køleskabet lå en pakke Samsø kartofler og hyggede sig, sammen med resterne af en bakke blandede tomater. Du ved en af de her moderne pakninger med flere forskellige sorter i.
Selv om jeg er glad for at se et bredere udvalg af tomater i de danske discount butikker, så gør det mig en anelse fortvivlet at der skal gøres stads af det. Burde det ikke være naturligt at en velassoteret discountbutik giver deres kunder valgmuligheder? De har ihvertfald forskellige øl nok! Hvor om alt var, jeg havde nogle tomater i overskud.
Lige uden for køkkenvinduet stod krydderurterne i fuldt flor, og jeg har fortiden et flip med rosmarin. Hvordan kunne jeg let få smag til lammeculotten, kartofler og tomater?
Read more »
But the others wait in Casablanca… and wait… and wait… and wait. Kan det blive bedre end at starte det her indlæg med et citat fra min favoritfilm over alle – Casablanca!. Det føltes som lang tid. Det var lang tid, at vente en enkelt uge på at fetaen var parat til at blive brugt første gang. Hver gang jeg åbnede køleskabet stod den bare der, øverst ude til venstre og drillede mig. Hver gang drønede det rundt i hovedet på mig, hvad skal jeg lave med den første gang.
Tomatsalat stod selvfølgelig øverst på listen og selvom jeg prøvede at komme på andet – så vendte jeg tilbage til den hver eneste gang. Den er let at lave, smager fantastisk og fetaen bliver ikke overdøvet.
Feta – eller middelhavsost eller hvad man nu kalder den efter EF-Domstolen gav Fetaen “Beskyttet Oprindelses Betegnelse’ – er en herlig spise. Det var faktisk den første ost jeg prøvede at lave selv sidste år, hvilket passede fantastisk med at min udlejer var på ferie og drivhuset jeg skulle passe var fyldt med tomater. Fjorten dage med sol og tomatsalat med feta. Hvilken sommer!
Nu sommeren er gået på hæld kunne jeg ikke modstod fristelsen til at genskabe den smag.
Fredag aften vel ankommet hjemme efter at have hjulpet en god ven med at flytte. Alt for mange ture op til femte sal med flyttekasser fyldt med bøger havde sat sine spor. Trætheden havde sat sine spor og tørsten krævede sin ret.
Jeg har normalt fem glasflasker liggende i køleskabet med vand. Herligt koldt vand når det er varmt eller til saftevand. Mine tanker havde kredset omkring dem under togturen hjem. Åh et herligt glas koldt saftevand, drukket i sofaen foran en god film. Oh herlige afslapning.
Jeg åbnede køleskabet og foran mig lå en sprængt flaske. Nedeunder den stod bakken med parmesanhjulet. Bakken var fyldt til underkanten af hjulet med is og halvdelen af osten var dækket af is og glaskår! Men en venlig tanke til fysikundervisningen der trods alt ligger alt for mange år siden, fik hurtigt opklaret grunden.
Jeg havde fyldt flasken helt op med vand og lukket patentproppen. Køleskabet havde så frosset omkring halvdelen af vandet. Da vand udvider sig når det bliver koldt havde det sprunget flasken og det iskolde vand var blevet til is efter det havde plasket ned over osten.
Vand blev kogt i elkedlen. En tallerken blev skoldet og osten blev sat over på den og omhyggeligt fik jeg fjernet de få glasskår der lå på den.
Derefter blev den skyllet grundigt. To ekstra bakker blev også skoldet og osten lagt til tørring i dem.
Køleskabet fik derefter den store rengøringstur.
Hold da op! Sikke et chok! Nu to dage efter ser det heldigvis ud til osten er kommet godt igennem dramaet. Men det blev ikke til meget afslapning den aften.
Men osten overlevede!
Ricotta er et fantastisk biprodukt af ostefremstillingen. Når du er færdig med at lave en ost, for eksempel flødeost, feta, fast- eller skimmelost, har du en hel del ostevalle tilbage, det er den der bruges til at lave ricotta. Italy.dk har en god artikel om ricotta. Italy.dk er i øvrigt et fantastisk site til folk der kan lide italiensk mad.
Jeg laver som regel ost af 8-10 liter mælk. Hæld en liter sødmælk (jeg har prøvet med double creme (ekstra cremet fløde) og det gav en ricotta med en rundere smag) i vallen.
Ostevallen bringes til kogepunktet (jeg varmer altid min ost i en gryde, så for mig er det bare at tænde for komfuret). Lad være med at skrue helt op, da der er en del sukker i vallen. Den brænder let på af den grund. Der skal ikke røres ret meget rundt. Read more »
Jeg tog en tur ud til Osted Ost & Mejeri der ligger syd for Roskilde for at købe mælken til mit osteri denne omgang. Jeg har prøvet at lave det på almindelig mælk fra discountbutikkerne med udmærket resultat, men de gange jeg har smagt Osteds mælk har den lige smagt af lidt mere. Så med tanke på at den smag må få en indflydelse på den færdige ost. Deres mælk er ikke homogeniseret iøvrigt.
“22 liter mælk”, lød mit svar på hvad de kunne hjælpe mig med i butikken. Hvilket gav mig et underligt blik, men jeg fik venligst stillet en sækkevogn til rådighed, så jeg kunne få det ud til den lånte bil.
Derhjemme havde jeg brugt formiddagen på at få gjort hovedrent i køkkenet. Ost skal i mange tilfælde lagres i lang tid, så det gælder om at holde det hele så rent som muligt. Alt der skulle bruges blev vasket godt og grundigt. For så inden brug at blive skoldet med kogende vand. Selv tallerkenen jeg brugte til at ligge piskeris og andet på havde fået den tur.
Hvad skal man bruge for at lave ost? Read more »
Loading ...
Posting tweet...
