Kasper Bergholt der har bergholt.net og madbevægelsen gjorde opmærksom på facebook at dinbaghave.dk holdt trøffelfest d. 30 oktober på Victor Borges plads på Østerbro. Straks blev min interesse fanget.
Jeg har tit brugt trøffelprodukter som olie eller salt, men jeg har aldrig prøvet friske trøfler. Straks fik jeg startet browseren op og nærlæst om hvor og hvordan.
Det skulle være første gang at privatpersoner fik muligheden for at købe trøfler fra Gotland i Danmark, så det tog mig ikke mange splitsekunder at få bestilt en enkelt. Jeg skal snart lave forret sammen med Kristian fra kokkekniven.com til en madblogger middag.
Hvad kunne være mere perfekt en at tage en trøffel med?
Du kan læse mere om trøflerne hos Rasmus Holmgaards blog hipsomhap.
Dinbaghave.dk har iøvrigt en stor stjerne hos mig siden jeg stødte på dem på anden dagen af madbloggersymposiumet (som jeg stadig mangler at få skrevet om..skam dig Morten!), så jeg vil skamløst reklamere for dem og det helt uden beregning.
Det grønt jeg kan få i diverse discountmarkeder og alt for ens grønthandlere rundt omkring får mig ikke lige frem til at juble. Bare et eksempel – overalt er vi oversvømmet af hvidløg fra Kina, Argentina og guderne må vide hvor. Hos dinbaghave.dk får man hvidløg dyrket i Danmark og der kan vi snakke om hvidløg. Saftige, intense i deres duft og smag.
Ja, jeg føler mig snydt af dansk detailhandel!
Jeg fik stillet vækkeuret tidligt lørdag morgen og fik fanget et tog fra stormetropolen. På Victor Borges plads var der stillet fire telte op. Et med vin fra Skål, et med små hapsere med trøffel og to med et fint udbud af grønt
Der var pænt besøgt uden at der var overfyldt og sammen med folkets fine køkultur var det en fornøjelse at deltage.
Med sædvanlig nysgerrighed var det smagsprøverne der tiltrak mig først. Forrest på bordet stod der en enkelt fin trøffel under glas på lidt risotto ris og så ualmindelig pyntelig ud.
Den venlige unge dame bagved delte i et fornuftigt tempo smagsprøver ud. Der var to af slagsen, en med kylling og en jordskokke suppe – begge med revet trøffel over.
Begge smagte rigtig godt og stod godt til trøflen.
Med lidt guf i maven var det tid til at få afhentet den bestilte trøffel, og få kigget lidt på hvad de ellers havde at at tilbyde. Igen stillede jeg mig i en kø, hvor tempoet gav tid til at betragte de travle folk bag disken og ikke mindst se på de flotte råvarer.
Jeg endte om med et bundt karroter, en masse forskellige radiser, et bundt timian, lidt spæd bredbladet persille, tre hvidløg, en peberod, et rødløg og et almindeligt løg.
På vej hjem kom jeg forbi Peter Beier Chokolade på Østerbro og så straks muligheden for at runde den planlagte trøffelmiddag samme aften af med lidt udvalgte chokolade trøfler.
Det blev til fire forskellige slags og hvis min hukommelse render mig i hu var det: en med lakrids, en med passionfrugt, en med rom og karamel og den sidste er smuttet fra hukommelsen.
Hjemme i stormetropolen blev et hvidløg blendet med en håndfuld af den spæde bredbladet persille, sukker og lidt creme fraiche til en dip. En karrot og alle de forskellige radiser blev vasket og skåret ud. Jeg havde lidt kiks som lige så godt kunne bruges som eftermiddags snack.
Imens gik jeg nød snacksne gik jeg igang med at forberede aftens tre retters trøffelmenu. Det bestod kun i at lave en pasta dej og ligge den i køleskabet indtil gæsterne kom.
Bagefter kunne jeg hygge mig med at tage et par billeder af trøflen.
Skriv et svar