Nu og da valfarter jeg til Malmö hvor en af mine gode venner bor. Udover det altid gode selskab, så er det en madmæssig fornøjelse at kommer på besøg hos broderfolket. Der er simpelt hen lysår til forskel på de råvarer der findes lige på den anden side af sundet og så dem der findes i discountmarkederne hertil lands. Jeg skal ikke sige om alle supermarkeder i Malmö er så velforsynede som det jeg plejer at besøge, men dem jeg har besøgt hinsides gør mig fortrøstningsfuld.
I fiskeafdelingen så jeg friske østers og da min ven og hans kæreste ikke havde smagt østers før – ja, så var der dømt oplevelse før hovedretten
Mine værter var en smule nervøse for at smage østers første gang, men også med en forventningsglæde. Personligt tror jeg at det skyldes at østers kulturelt er gjort til en ikonisk begivenhed. Karen Blixen spiste dem regelmæssigt, vi har alle set dem bliver slubret med fornøjelse af folk klædt i sort og hvidt.
Hvilket er ironisk når arkæologer har fundet store banker af østersskaller fra jernalderen og bagud. Yop, vi stammer fra et østersspisende folk!
Jeg prøvede østers for første gang i 2009 i Normandiet, de blev serveret åbnede. Hvilket i 2010 satte mig i den fornøjelige situation, hvor jeg stod som den erfarne (under 10 østers spist sammenlagt), men pinligt klar over at jeg aldrig havde prøvet at åbne en selv.
Mens vi glad bestilte 3 østers – en til hver – fløj alt hvad jeg havde hørt, læst og fået fortalt om åbningen af østers. Jeg må indrømme at mit blik flakkede et par gange mens ingen kiggede.
Min nervøsitet forsvandt dog da det rendte mig hu at jeg havde set en udsendelse hvor de blev åbnede med en skruetrækker og ikke et fancy specielt værktøj. Hvor svært kan det være.
Jeg blandede en hurtig vinaigrette af trøffelolie og en blid hvidvins eddike i forholdet 2 til 1. Med det parat lagde jeg en østers på et viskestykke med den flade side øverst (så indholdet ikke røg ud) og tog det eneste stykke værktøj jeg kunne finde der virkede brugbart – en kartoffelskræller.
Jeg lokaliserede med et heldigt blik hvad der lignede åbning mellem de to skaller og vrikkede forsigtigt kartoffelskrælleren derind. Med et svagt vrik åbnede den sig velvilligt.
På den øverste skal sad der lidt østers og forsigtig tog jeg det af med spidsen af kartoffelskrælleren. Derefter blev den åbne østers placeret på et fad med salt (skulle have været knust is, men der var ikke noget. Hakket frosset oksekød har ikke samme charme), de skulle heller ikke stå mere end et minuts penge før de skulle spises.
De to sidste tog ingen tid af åbne.
En smule af vinaigretten blev blidt fordelt i de åbne østers. Værtsparret så lidt nervøse ud, så jeg tog teten og fik spist min østers. Igen blev jeg slået af den klare smag af hav som østers har, vinaigretten med den svage smag af trøffel og syren fra hvidvinseddiken passede godt ind i den overordnede oplevelse.
Det var en fornøjelse at se mine to værter smage østers for første gang. Først nervøst, for så at glædestrålende kigge på hinanden – det smager godt! En god start på en god aften.
Skriv et svar