Aftensmad på budget – familie på fire for 50,- om dagen.

Råvarer

[divider]

Det sker at jeg ser Luksusfælden på TV3. Det er et program som handler om nogle som på en eller anden måde ikke kan få deres økonomi til at hænge sammen. Som regel er det fordi de har optaget en masse kviklån, og på en eller anden måde har et umådeligt overforbrug på en eller flere ting. Det som man ofte ser er at de bruger rigtig mange penge på madbudgettet. Så jeg tænkte at det kunne da være sjovt at give sig selv et lille benspænd, og se om man kunne lave god aftensmad til 4 personer for 50 kroner om dagen i en måned.

[divider]

Vi er 4 personer i vores husstand. Mig, min kone, og vores 2 børn på 9 og 11 år, og min plan er at lave varieret mad til os, uden at vi skal gå sultne i seng. Jeg vil lave regnskab, som man (og ikke mindst migselv) løbende kan følge med i, og forsøge at beskrive hvorfor jeg har valgt at bruge de ingredienser jeg har puttet i retten, samt hvor de er købt henne. Jeg tror dog de fleste vil blive købt i den lokale Rema 1000, da det er nemmest, og de er billige med tingene. Jeg tror ikke nødvendigvis prisen på 50,- pr. aftensmad bliver det store problem. Problemet bliver mere at få variation ind i retterne, så vi ikke kommer til at leve af pasta og kødsovs hver dag.

[divider]

Morten mener det er småtingene (krydderierne og smagsgivere) som er synderne på prisen, hvis man skal købe dem ind, så jeg vil forsøge at tælle alting så godt med som jeg nu kan, når jeg tager af vores eksisterende beholdning i huset. Det er jo ikke sjovt hvis jeg snyder på vægtskålen.

[divider]

Jeg starter den 1. marts, og slutter den 31. marts (31 dage = 1550 kr). Jeg vil opdatere dagligt, de dage hvor vi spiser hjemme.

[divider]

Status er pt. Godt mod 🙂 og 1550,- tilbage.

[divider]

 


Udgivet

i

af

Kommentarer

7 svar til “Aftensmad på budget – familie på fire for 50,- om dagen.”

  1. Dorthe Avatar
    Dorthe

    Det bli’r spændende at følge… Man kan komme langt, med fornuft og omtanke… 🙂

  2. Lars Kiilerich Avatar

    Jeg tror det store problem for mig bliver at få grønt nok med i diæten til den pris.

  3. Pia Avatar
    Pia

    Glæder mig til at se, hvad du finder på !

  4. Lars Kiilerich Avatar

    Det gør jeg også.. om jeg har repertoire til en måned af billigretter 😀

  5. Mace Avatar
    Mace

    Hvad skete der med de daglige opdateringer?

  6. Lars Kiilerich Avatar

    De blev væk. Jeg skal nok lige få tastet dem ind, og gøre status en af de nærmeste dage.

    /Lars

    1. Heidi Avatar
      Heidi

      Godt at høre du vil opdatere.
      Har også siddet og ventet spændt på dine måltider 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *