Efter at have været en tur inde ved dinbaghave.dk og hente den bestilte trøffel fra Gotland skulle der laves den store middag. Jeg havde efter konsultation med Søren K. fra mit arbejde sat blikket på to retter med trøflen.
Begge udtænkt til ikke at dominere smagsmæssigt i sig selv, men netop til at gå ind og understøtte og fremme selve trøfle smagen. Søren K.’s input og erfaring udi det kulinariske var lige den inspiration der skulle til.
Gæst var indkaldt til at dele fornøjelsen, en så stor oplevelse kunne ikke opleves alene.
Første ret var et pocheret æg serveret i hjemmelavet sauce hollandaise med trøffel.
I en lille kasserolle dumpede jeg en deciliter hvid balsamico. Her ved jeg at jeg burde sige at det skulle være en god. En typisk bemærkning fra tv kokke der altid glemmer at fortælle hvad sådan en er og ikke mindst hvordan vi som forbrugere kan se på en flaske om det nu er en god en af slagsen. Ja, jeg vil have smagsprøver hos alle der forhandler balsamico!
Ned i kasserollen røg også et halv fed hvidløg der var snittet rigtig tyndt. I morteren knuste jeg en 10 peberkorn og 5 fennikelfrø. Disse røg også ned i kasserollen.
Det hele reduceret for mellem varme indtil det begyndte at tykne.
Jeg må indrømme at mine pocherede æg ikke var en æstetisk vellykket oplevelse. Den ene blev til en blomme med lidt hvidt om og den anden lignede en mindre eksplosion.
Så jeg vil overhovedet ikke forsøge mig på at gøre mig klog eller forklare hvad jeg gjorde. Dertil skal jeg øve mig noget mere.
Saucen blev lavet som en ægte sauce, med stavblender
Efter saucen er blevet godt tyk og cremet smages den til med reduktionen og lidt salt.
Saucen lægges i bunden af en lille fladbundet skål, det pocherede æg oven på og så rives der trøffel over. En dekadent ret som kalder på et hjerteanfald mens man henrykt råber på mere!
Næste ret, hjemmelavet pasta med Parmigiano-Reggiano, smør, fint revet hvidløg og fint revet trøffel fra Gotland.
Det er basalt set den her ret som jeg lavede for et par uger siden: Pasta med parmigiano reggiano, skinke og persille bare uden persille og skinke.
Efter jeg havde blandet smørret, parmigiano-reggiano og fintrevet hvidløg sammen blev det anrettet på to tallerkner og fint revet trøffel kom på til allersidst. Jeg tillader mig at gentage start billedet her.
Det var en utrolig delikat ret der på alle måder var større i helheden end den enkelte råvare. En god oplevelse!
Til dessert havde jeg i et øjeblik af inspireret forudsigelighed ladet mig blive overbevist om at chokoladetrøfler var et godt punktum for aftens tre retters. Så da jeg kom forbi Peter Beier chokolade på Østerbro på vejen hjem fra dinbaghave.dk var det ind og købe fire forskellige slags. En med lakrids, en med passionfrugt, en med rom og karamel og den sidste er smuttet fra hukommelsen.
Det var en god afrunding på en god middag. Specielt den med passionsfrugt har lagt sig veltilpas i smags hukommelsen.
Skriv et svar