Tortellini med ricotta og salviesmør

Når man nu har en pastamaskine stående, så skal den jo også bruges engangimellem. For når man først har prøvet hjemmelavet pasta, så er der ingen vej tilbage. Ja, det tager lang tid at lave pasta, og det er også kun noget jeg normalt laver i weekenden. Denne opskrift er min version af en opskrift jeg fandt i en af Jamie Olivers mange kogebøger. Denne opskrift kan jeg rigtig godt li, fordi fyldet i pastaen smager fortrinligt, og så fordi salviesmørret smager ikke mindre end fantastisk. Salvie er når det er råt meget kraftigt i smagen, men når det er blevet stegt i smør falder smagen til mindre styrke, og smørsovsen og salvien passer rigtig godt til fyldet i tortellinierne. "Senere", skal Jeg nok få lavet en artikel om hvordan man laver hjemmelavet pasta fra bunden, og hvordan man former tortellinier, men indtil videre, så forventer jeg at det er noget man Googler sig til 😉 Ingredienser: (4-6 personer) 400 g ricotta 2 citroner 100 g pecorino 100 g parmesan salt og peber frisk pastadej af 500 g mel 50 g smør salvieblade, "et bundt" Når du har lavet pastadejen, så læg den i folie, og smid den i køleskabet 1-2 timer. Forbered salvien ved at vaske den, og tørre bladene på et viskestykke, så den senere er klar til at blive stegt. Tag pecorinoen og parmesanen, og riv det fint i en skål. Hæld citronskal og ricotta i, og halvdelen af citronsaften, og rør godt rundt. Smag til med salt og peber. Skal fyldet være mere syrligt, så hæld citronsaft i, til du synes det passer i smagen. Fyldet skal smage som du vil have det smager, når det er færdigt. Det ændrer ikke ret meget smag under tilberedningen. Pas på med at fyldet bliver for vådt, det kan gøre det lidt svært at holde tortellinierne i form senere. Lav nu tortellinierne, og stil dem på et meldrysset fad, så de ikke klister fast, og kog dem 3-5 minutter i en stor gryde med rigeligt letsaltet vand. Imens pastaen koger tag da smørren og smelt i en stor pande, uden at det bliver brunt, og steg salvien sprødt ved ikke for høj varme. Smag til med en lille smule citronsaft. Når tortellinierne er færdige, hæld da smørret og salvien over dem, og server straks. Riv evt. lidt parmesan over fadet, lige før servering.  

Relaterede indlæg:

, , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

Pin It on Pinterest

Share This