Folk enten elsker eller hader tatar. For nogle er tanken om det rå oksekød eller den rå æggeblomme frastødende, men for os andre er det en delikatesse ud over alle grænser.
Den måde de fleste i dag får tatar på, er ved at gå til slagteren eller discountbutikken hvor slagteren kører et stykke oksekød igennem en kødhakker. Givet det bliver fint, men det får ikke den rigtige cremede konsistens som tatar skal have.
For mange år siden lærte jeg af min moder, der er uddannet smørrebrødsjomfru om den traditionelle måde at lave tatar på. Tatar skal ikke hakkes, det skal skrabes af oksemørbrad, fillet eller inderlår.
Køb et stykke af de tre slags oksekød, læg det på et skærebræt og brug en skarp kniv til at skrabe kødet. Hold kniven vinkelret på kødet (på fibrenes retning) og skrab mod dig selv. På knivsbladet sætter kødet du skraber af sig, det er tataren. Blød, cremet og utrolig lækkert.
Den eneste peberrod der er værd at købe er hel peberrod. Den skrabede, strimlede og hvad de nu har kunne finde på smager helt forkert og som regel for stærkt.
Faktisk er det med peberrod som med tatar – det skal også skrabes. Det lyder som hårdt arbejde men det går forrygende let. Skræl peberrodden og skrab peberrodden med knivsbladet væk fra dig. Det giver nogle herlige små og ikke særlig stærke flager. Frys den hele peberrod bagefter og tag den frem når du skal bruge peberrod fremover. Den kan også skrabes mens den er frossen.
Et lille løg blev hakket fint og lidt kapers blev drænet. Det springende punkt for mange er den rå æggeblomme. Hvis man føler sig usikker overfor en rå æggeblomme, så brug endeligt en pasteurieret æggeblomme istedet.
Normalt bliver tataren anrettet på rugbrød, men jeg valgte en skive ristet hvidt brød. Det smagte fantastisk.
Skriv et svar til Morten Annuller svar