Stegte sild i eddike

Stegte sild på rugbrød

Det har i mange år været tradition i min familie at lave sild til jul. En af favoritterne har altid været stegte sild i eddike, de er så nemme at lave, og de kan nemt varieres med forskellige krydderier.

Sildene steges

Stegte sild i eddike

10-12 dobbelte sildefileter
2 dl rugmel
salt og peber
smør til stegning
4,5 dl eddike
3 dl sukker
1,5 dl vand
1 løg i skiver
5-10 peberkorn
evt nelliker, anis, kanel, appelsinskal til yderligere krydring.

Klar til konservering

Fremgangsmåde

Hæld rugmel i en dyb tallerken og krydr godt med salt og peber, og rør rundt.

Tag sildefileterne (som stadig skal være fugtige) fold dem ud, og vend dem i raspen på begge sider. Fold dem sammen, og steg dem ca 3 minutter på hver side på en pande med smør ved moderat varme. Pas på med at vende dem for tidligt, så kan skindet hænge i.

Eddike hældes over

Læg de nu stegte sild tæt i en beholder, sammen med løg og peber (og evt andre krydderier).

Imens fisken køler lidt af tages eddike, vand og sukker i en gryde og varmes op til sukkeret er opløst. Hvis det er meget varmt skal det køle lidt af igen.

Derpå hældes lagen over fisken til det dækker, og det hele stilles på køl.

De kan spises når de er kolde, men jeg kan bedst lide at de har trukket en dags tid eller mere.

Spiser du dem til julefrokosten på rugbrød kan vi anbefale en snaps til, som er lidt sød. F.eks.  O.P.Andersons Aquavit, som efter svensk tradition er en anelse sødere end dem fra De Danske Spritfabrikker.

Velbekomme!

Stegte sild i eddike og SNAPS

Relaterede indlæg:

, , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

Pin It on Pinterest

Share This