Nogle gang er det ok at lege med de gamle klassiskere og Sauce Tartare en af dem som jeg har lavet i en lettere udgave end den klassiske lavet på mayonaise og jeg tillader mig et par andre friheder som vil gøre den her version til en lille afviger.
Sauce Tartare
At lave mad bliver alt for tit reduceret at følge en opskrift (hvilket er ironisk at skrive i en opskrift, men når bøffen steger..) og jeg har hørt kommentareren.. “jeg manglede lige hvad opskriften sagde og så gjorde jeg i stedet for” som en undskyldning.
Det er faktisk der at madlavning går fra kogekunst til gastronomi hvis jeg må tilkendegive min holdning. Hvordan kan vi i køkkenet fortolke en opskrift så den bliver vores egen, ny, frisk, spændende, katastrofal, bvadr eller underholdende.
Det kan vi ved at gå til opgaven med et åbent sind, sætte os ind i opskrifts grundtanke og ånd. Ud fra det og en vilje til at lege kan vi forhåbentlig skabe noget nyt der er lige så velsmagende som klassikeren og som i længden er med til at holde det originale friskt og langtidsholdbart.
Med den svada af mad filosofi som ikke er ude på at redde verden, vække dommedagsprofetier eller brokke sig indladent over det sidste nye markedsførings stunt i pressen inden for fødevare hopper jeg fluks tilbage til hvad mad, gastronomi virkeligt er om.
Velsmag og nydelse. Oh så dejlig dekadent og åh så ikke frelst.
Jeg foretrækker saltede kapers i forhold til de syltede. De saltede kapers skal stå i blød for at få det værste af saltet ud inden vi skal bruge dem. I det her tilfælde lod jeg dem faktisk kun trække i 5 minutter så de kunne beholde noget af deres salt smag.
Saltet har selvfølgelig taget smag fra kapersne som de har lagt i og det er så med til at give lidt mere smag af kapers.
Et lille gratis tip fra os på skeen til jer .
Istedet for mayo valgte jeg at bruge en 19% creme fraiche. Fed nok til at give en god konsistens uden at gå hen og blive vandet.
Et ikke alt for stort skalotteløg (størrelse og mængde efter smag og behag) hakkes fint og droppes blidt ned i creme fraichen.
Cornichons og de opblødte kapbers hakkes fint sendes samme vej som det hakkede skalotteløg.
Rør rundt det hele.
Tilsæt lidt fint hakket bredbladet persile for smag og ekstra farve.
Det er faktisk med vilje at jeg har droppet den traditonelle Dijon sennep. Jeg var netop ude efter et lettere resultat og syrligheden fra creme fraichen er med til at give den skarphed som Dijon sennepen normalt giver i mayonaise versione,
Smag til med lidt af sylte saften fra corniconsne. Ok da, smag til med lidt salt hvis nødvendigt.
Serveres i dette tilfælde på et stykke smørebrød med varmtrøget laks og nordsø rejer.
- 1 Bæger ( 2½ dl) creme fraice 19%
- 2 Hakkede cornicons
- Hakket bredbladet persille
- 2 tsk opblødte saltede kapers, hakket.
- Syltesaft fra cornicons til at smage til
- Hak cornicons, de opblødte saltede kapers og cortnicons fint.
- Bland det hele i creme fraichen og smag til med syltesaft fra cornicons og salt selvfølgeig
Skriv et svar