Sardinsalat med topløg og spicy origano

Hjemmelavet sardinpostej er en af de der simple forretter eller aperitif der er hamrende let at lave og bare smager af mere.

Sardinsalat med topløg og spicy origano

Sardinsalat med topløg og spicy origano

Første gang jeg mødtes med Faster Phillip (en madblogger, ikke familie hehe) lave vi en hel del spændende mad og fik fyret en hel del dårlige vittigheder af. Alt i alt en hyggelig aften hvor der blev brudt brød. En af de ting vi lavede var sardinpostej. Min Bamix, en dåse sardiner, vin var alt der skulle til for at vi lavede vores egen sardinpostej.

Siden jeg var knægt har jeg været pjattet med Biggans sildepostej eller som det hedder på svensk – böckling pastej. I ved den i den sølvfarvede tube som altid ligger og putter sig i køledisken  ved siden af den røgede laks og de grønlandske rejer.

Jeg sad en sommeraften og fik lyst til en let snack istedet for aftensmad og da jeg lige har været forbi Den Franske Vinhandel i Roskilde og købe mig et par dåser Pay Pay sardiner i olie skulle der laves sardinpostej.

Åben en dåse sardiner.

Sardiner i olie

Sardiner i olie

Knus en gang tørret grøn-,  sortpeber og lidt fennikel (krydderi, ikke planten).

Fennikel, sort - og grøn peber

Fennikel, sort - og grøn peber

Bland krydderierne sammen med sardinerne (plus olien) i en skål du kan bruge din stavblender i. Giv den et pænt skvæt citronsaft. Hellere for lidt end for meget på det her tidspunkt. Du kan altid smage den til med mere citronsaft.
Du kan også bruge en blender eller en foodprocessor. Tilsæt lidt rapsolie.

Gør sardinerne i olie parat til at blive blendet sammen med fennikel, grøn- og sort peber

Gør sardinerne i olie parat til at blive blendet sammen med fennikel, grøn- og sort peber

Blend det hele.

Blend det hele til sardinpostej

Blend det hele til sardinpostej

Voila – sardin postej.

Jeg skar nogle tynde skiver af et fast lyst brød – mit var lavet på rug. Det blev smurt med rapsolie så jeg kunne stege det sprødt.

Smør tynde skiver brød med rapsolie på begge sider

Smør tynde skiver brød med rapsolie på begge sider

Rist brødet. Det gør ikke noget det ikke er ensartet stegt eller ristet

Rist brødet. Det gør ikke noget det ikke er ensartet stegt eller ristet

Nu til anretning for den ser lidt kedelig ud, så den skal præsenteres ordentlig. Jeg havde på markedet i Roskilde købt nogle topløg.  Et af dem blev skåret i tynde skiver.

Topløg

Topløg

Topløg ringe

Topløg ringe

Jeg havde også på markedet i Roskilde købt en spicy origano og den blev valgt som det grønne indslag.

Spicy origano

Spicy origano

Skær de sprødstegte brød ud i trekanter så det passer til en teskefuld sardinpostej. Placer sardinpostejen i en brede ende og pynt med et par blade af den spicy origano og lidt ringe af topløg.

Sardinsalat med topløg og spicy origano

Sardinsalat med topløg og spicy origano

Relaterede indlæg:

, , , , , ,

5 Responses to Sardinsalat med topløg og spicy origano

  1. Faster Philip 1. august 2011 at 10:17 #

    Ja tak for sidst =)

    Den ser jo ligeså god ud som sidst min ven!

    Vi må snart mødes til en brydning!!

    De bedsteste hilsner

    Faster Phiilp

  2. Morten 1. august 2011 at 10:44 #

    Det smagte også lige så godt – snart må vi mødes!:)

  3. Klidmoster 1. august 2011 at 10:45 #

    Orv, labert.

  4. Signe 1. august 2011 at 10:54 #

    Jeg har også altid været vild med den sildepostej!
    Det lyder nu meget godt, selvom jeg ikke er den store fan af fisk på dåse 🙂

  5. Morten 1. august 2011 at 11:12 #

    @Klid – meget:)

    @Signe – Der er rigtig mange spanske dåseprodukter som Pay Pay der er helt i top kvalitetsmæssigt:)

Skriv et svar

Pin It on Pinterest

Share This