Søren fra Gastromad.dk havde inviteret mig på (og andre der ikke kunne - synd for dem) til Fanø for at lede efter salturt.
Salturt er enårig plante der vokser i saltholdige miljøer ved lavtvandede områder som jeg forstår det. Den er kendt for gastronomisk for at smage mildt af salt og er i disse nordiske pluk selv tider en af de planter der popper op ved navns nævnelse blandt madnørder. Den er i sæson i juli og august, så jo det er et lille stykke tid siden.
Før jeg kom til Fanø havde jeg kun hørt om salturt, så det var ret spændende at skulle opleve og smage den.
Fanø ligger en kort færgetur væk fra Esbjerg og det var i et begyndende regnvejr at vi ankom til Fanø. Efter en hurtig proviantering ved henholdsvis slagteren og bageren begyndte vi en rask travetur ud på Fanøs kyster.
Lad mig bare sige at der var vådt og det regnede. Ikke så slemt, men nok til at give lidt ekstra liv og friskhed. Der var højt humør på turen og der blev endda tid til en smut tur forbi flak stillingen "Fanø Nord" som var en del af det tyske anti luft forsvar af Esbjerg under besættelsen. Min historiske interesse gør at jeg ikke kan dy mig for at skulle et smut forbi. Omvejen var nu ikke så stor og da det samtidig var det højeste punkt i området gav det os en flot udsigt med de regntunge skyers kraftfulde fremdrift over os.
På billedet nedeunder kan du udover min vært og guide Søren lige ane "Fanø Nord" til højre i horisonten.
Værten, Søren fra Gastromad.dk
Vi var i et område hvor højvandet kom op til, men uden at det var strand. Salturt stod rankt, spredt foran os og frem kom saks og poser.
Salturt
Sjovt nok stoppede regnen da vi fandt salturt. Et fint træk der gjorde at vi kunne hive kameraerne frem. Yop, det havde regnet så meget at de havde været pakket væk.
Det er det grønne på salturten der kan spises og det var med spænding at jeg smagte det for første gang. Jeg havde hørt at det smagte salt og forventede et eller andet sted at blive ramt smagsmæssigt som når man spiser ren salt.
I begyndelsen var der en friskhed som blev efterfulgt af mild salt - mere ala ren hav.
En mildere version af den havsmag man får når man spiser østers.
Det smagte rigtigt godt!
Med poserne fyldt med salturt, vendte vi snuden mod Nordby. Hvilket var præcist det tidspunkt hvor vejrguderne besluttede sig for give os en ekstra intens oplevelse.
Vinden tog til og var tæt på storm. Regnen piskede mod os næsten parellet med jorden. Hvilket skal siges ikke slog os ud. Tværtimod blev det hele taget med smil, kække bemærkninger og en anerkendelse af at man kan ikke blive vådere end våd. Mit eget lille ordsprog.
Selvfølglig stoppede regnen, den kraftige blæst og de mørke skyer da vi ramte Nordby. Hvilket bare gjorde den efterfølgende frokost og besøget hos Slagter Christiansen, Fanø slagteren. Mere der om på torsdag i mit næste indlæg.
Frokost blev iøvrigt holdt på Sylvesters. Et herligt lille sted (og tørt) hvor vi kunne tørre og dryppe af over en velfortjent frokost.
Jeg fik Bakskuld, som for dem som mig der ikke er stødt på det før er en saltet, røget og tørret issing. Jeg fik den serveret smørstegt og med et par skiver rugbrød til.
Vis stort kort
En delikatesse der vakte min begejstring - kan klart anbefales hvis du får muligheden for at smage denne vestjydske ret.
Bakskuld
Vores ophold på Sylvester var i det hele taget en god oplevelse med god betjening, god mad og ikke mindst en god stemning.
Derefter var det snuden hjem ad og vejrguderne lyksaliggjorde os med et glimt i øjet med denne udsigt, hvor vi i regn havde stræbt os frem og tilbage.
Vejret som det så ud på vejen hjem, det er så typisk
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.Ok
Super tur vi havde Morten, og tak for det. Rigtig godt indlæg du har skrevet om turen.
/Søren
I lige måde:)
..nå der var vokset flere op 🙂
Fint indlæg – og en rigtig god ide med “mad i Danmark” tema !!!!!
Erland – Søren tog bare mig med til der hvor de gode salturt stod:)
Tak og ja ikke:)