Sønderhaven gårdmejeri og deres oste


Det nordiske køkken, nordiske råvarer og alt godt der kan samles fra naturen, er noget af det der bliver skrevet rigtig meget om i disse dage. Hvilket er godt og velsmagende.

Jeg er til gengæld en del mere fascineret af at der er ved at være gang i en del spændende lokale mejerier der laver, og eksperimenterer med at lave oste.
Oste er noget af det mest fascinerede når det kommer til at forvandle et simpelt produkt til noget meget mere spændende. Derfor er det med stor glæde at jeg kan se en tendens til at der bliver flere og flere der eksperimenterer med at lave oste der ikke bare er den traditionelle skæreost. For eksempel kan man i Magasins Mad & Vin oste afdeling få rigtig mange dansk producerede oste der er helt på linje med hvad vi er vant til fra lande som Frankrig og Italien. Arlas Unika oste, Osted mejeri og Knuthenlund er gode eksponenter for den her.

En spændende tendens der på grund af de store investeringer, den lange lagringstid af produkterne, og det svære ved få udbredt kendskab og produkterne til danske resturanter butikker og kunder, ikke har fået den opmærksomhed som det fortjener.

Jeg har selv leget en smule med at lave ost (læs mere her) med svingende succes, men det har dog givet mig en smule indsigt og en stor interesse for processen. Så jeg reagerede med stor nysgerrighed da min forældre fornyligt under et besøg hos dem i det nordjyske fortalte at der da lå et lille mejeri syd for Hjørring der hedder Sønderhaven gårdmejeri.


Vis stort kort

Dagen efter blev kursen sat mod Serritslev, og mødet med nye oste. Det første vi mødte var et stort skilt der venligt guidede os i den rigtige retning og kort tid efter kom vi til gårdbutikken.

Vi blev venligt taget imod af Preben  som det viste sig er den ene af de to bag mejeriet. Vi gik straks igang med at pege, prøvesmage og bestemme os til hvor store stykker vi skulle have af hver enkelt ost.
På et tidspunkt fik jeg spurgt om jeg det var i orden at tage nogle billeder og når jeg nu var igang spurgte Preben venligt om det kunne tænkes om jeg kunne tænke mig at hjælpe dem med at tage lidt billeder af deres oste.
Som spurgt blev der gjort – og inden nogle af os fik set os om, blev der flyttet borde, hentet oste og jeg knipsede løs. Jeg blev som altid når jeg laver produktbilleder, grebet af en umoden lyst til at sige noget i retning af  “mindre skorpe, det er ost folk vil se..”
Men dels var jeg i nyt og venligt selskab og dels var mine forældre til stede, så jeg nøjes med et lade den ene mundvig kravle lidt op af.

De har deres egen besætning på hundrede køer der leverer mælken til mejeriet, så bliver det ikke meget mere lokalt.

Det blev også til en tur rundt på mejeriet og se hvor de laver og modner deres oste. Deres mejerist svarede engageret på mine spørgsmål om deres oste og det blev til en del billeder undervejs. Senere på dagen drog vi tilbage for at aflevere billederne til dem og denne gang tog Preben sig tiden til at give en rundtur blandt deres besætning.
I det hele taget en god oplevelse – men lad mig straks vende tilbage til det vigtigste. Deres oste.

I køledisken lå der en pænt stort udvalg af oste for et lille mejeri. Dem der først fangede øjet var ostene fra deres serie Montmartre. Derefter blev mit blik draget hen imod nogle oste der ved første øjekast ikke var særligt fremtrædende  – men de havde det der diskrete udtryk som kun oste der er vellagret og kræset for.

Prøvesmagninger gik igang. Mellem mine forældre og jeg endte vi med et stykke af alle ostene (undtaget skæreostene, de må vente til næste gang jeg kommer til nordjylland).

En ting var jeg helt sikker på og det var at jeg skulle prøve deres mælk og smør. Så der blev købt en sødmælk, en kærnemælk og en pakke smør. Smørret var saltet med Læsøsalt. Sødmælken blev drukket så snart jeg kom hjem, den føltes ikke så fed som andre der laves hos mindre mejerier, men god var den.

Smøret var fast i det, med en god flødesmag. Favoritten i det lille hus i Nordjylland var dog kærnemælken. Det var virkelig overskudet fra smørproduktionen og det kunne smages. Den var lidt syrlig og med en cremet fed smag der bare røg lige ind ind på smagsløgene.  Hvis du kun har smagt kærnemælk fra de grønne kartoner i discountmarkederne, ja så er du gået glip af en god smagsoplevelse.

Sønderhavens gårdmejeris mælk og smør

Sønderhavens gårdmejeris mælk og smør

Jeg har altid haft en forkærlighed for kommenoste. En som jeg heldigvis ikke deler med størstedelen af den danske befolkning. Mine øjne blev store af forventningens glæde da jeg så et stort rundt ostehjul med kommen. Det var ikke en almindelig skæreost, men mere over i retningen af en Gouda. En af de bedste kommenoste jeg har smagt. Ost og kommen var fint balanceret i smagen og jeg ville med stor glæde servere den på et ostebord. Spændende, og ikke noget jeg har set før.

De havde også Montmartre uden kommen og den var dejlig rund i smagen, igen med en bagved liggende fløde smag der drillede på det bageste af tungen (jeg kan ved alle oste ikke finde billedet af den).

De har også en de kalder Vendsysselsosten. Igen vil jeg tro at den er i Gouda familien. Kraftig i smagen med en diskret nødesmag og fast.  

Deres Commendante er en hård ost der i konsistens og smag er meget over i en ung parmesan, men lidt kraftigere i den rene ostesmag. Klart en jeg skal prøve at rive over en hjemmelavet pasta her en af dagene.

Rødkit oste har aldrig været blandt mine favorit oste. Der er et eller andet ved rødkit der ikke passer sammen med mine smagsløg, så det var lidt modvilligt at jeg blev overtalt til at prøvesmage deres version. Men heldigvis havde jeg ikke det stædige træk med den dag, for her er den første af slagsen jeg kan lide.
Cremet, velafrundet med et hint af fløde fortrød jeg allerede da jeg var kommet hjem at jeg ikke fik fat på et større stykke.

De have en ost der var lagret på en kornsort, og om jeg kan huske hvad den hed eller hvad det var for en kornsort. Men det er en af de oste som jeg ikke har lyst til at dele med andre, for at kunne have den for mig selv.

Den lugter af hø, korn og smager helt unikt. Hvis der var nogle der fortalte mig at det var en top fransk ost, så ville jeg tro på dem. For dulen da, at sidde her og skrive om den mens jeg nipper til et lille stykke er næsten for meget.
Den var ikke så intens i korn smagen som Arla Unikas af tilsvarende koncept. Sjovt at have smagt to forskellige oste lavet ud fra samme tankegang.

Min fader kan godt lide sine oste meget kraftige i smagen og han fik købt det sidste af den her ost. Jeg mener at det var Rød sol i mjød. En kraftig ost, næsten på kanten af en gammel ost i smagen, men mere nuaneret i sine smage.

Det var en fornøjelse at besøge et mejeri der ikke bare laver skæreost og andre traditionelle produkter. Specielt med den variationer og det udvalg der var. Meget velsmagende og spændende oste. Næste gang jeg kommer til det nordjydske skal jeg forbi igen og have fyldt op, det er helt sikkert.

Hvis du på et tidspunkt skal op i det nordjyske så vil jeg godt anbefale en smut tur forbi Sønderhaven Gårdmejeri, det er det værd.

Relaterede indlæg:

, , , , , , , , ,

2 Responses to Sønderhaven gårdmejeri og deres oste

  1. Frederik Kreutzer 9. maj 2011 at 10:24 #

    Super fede billeder og beskrivelser der gør at man bare må smage disse oste.

    Den vej drejes bilen næste gang jeg er nord på.

    Hyg dig
    Frederik

  2. Morten 9. maj 2011 at 14:01 #

    Hej Frederik

    Det er værd at tage en omvej, hvis du spørger mig:)

    mvh

    Morten

Skriv et svar

Pin It on Pinterest

Share This