Ros landmændene – det lønner sig

Billede af Loozrboy CC Licenced (klik for at se andre billeder af Loozrboy)

På Roskilde Dyrskue i 2011 blev en gruppe madbloggere og jeg guidet rundt af Mogens der havde været landmand hele sit liv. En mand der tydeligt var stolt af sig fag og landbruget generelt, men også med vrede i stemmen følte sig harm over de motiver som hans kollegaer og fag blev og bliver udsat for.

Det konventionelle landbrug er stadig utrolig vigtigt som fødevarekilde. Blandt madskribenter, bloggere og andre godt folk der interesserer sig for mad og fødevarer glemmes det konventionelle landbrug tit for de økologiske. Vores allesammens manglende viden om hvordan landbruget virker og ikke mindst de problemstillinger der er for den konventionelle landmand er med til at give en unuanceret offentligt debat. At de er griske, ligeglade, gældsatte og forurenende er nok det som de fleste kan uddrage af den offentlige debat. Der var engang at landbruget var en kilde til stolthed i Danmark.

Jeg (Morten) har fulgt Felix blog og facebookside siden jeg hørte ham tale på en Mad+Mediers konference i 2012 og det har været oplysende og med til at give mig et mere nuanceret billed af både landbruget og fødevaredebatten.
Det er derfor mig en stor glæde at præsentere Felix Stark som vores første gæsteskribent.

Jeg kender dog stadig ikke forskellen på halm og hø..

På opfordring fra Morten kommer her en kort introduktion til det danske landbrug set med mine øjne. Jeg tror, Morten synes, det kunne være interessant, fordi han har hørt mig holde oplægget ”At kommunikere til uvidende men kritiske læsere” Oplægget blev holdt på Mad + Mediers konference, hvor jeg var blevet bedt om at fortælle om, hvordan det var at kommunikere kritiske historier om fødevareerhvervet, når man er ansat i fødevareerhvervets hovedorganisation Landbrug & Fødevarer www.lf.dk

I oplægget argumenterer jeg for, at der er meget kritik af landbruget, der kommer fra folk, der ikke ved meget om, hvad der egentlig foregår på landet. Og jeg startede oplægget med at spørge, hvor mange af deltagerne, der kendte forskel på halm og hø. Det var ca. en tredjedel af tilhørerne, som altså var madskribenter, der traditionelt er negativt indstillet overfor det konventionelle landbrug, der kendte forskel. Jeg kunne, tror jeg, have stillet flere og mere detaljerede spørgsmål om, hvad danske landmænd går og fordriver tiden med, og dybden af uvidenheden ville sandsynligvis være blevet tydeligere.

Det er ærgeligt, synes jeg, at kritikken af erhvervet er baseret på overfladisk viden. Det er ikke, fordi der ikke er noget at kritisere ved det danske landbrug, men der er også meget at være stolt af, og det er min overbevisning, at vi får mere ud af at rose erhvervet og tale det op, for derigennem kan vi gøre det til at attraktivt erhverv, som ressourcestærke unge vil søge mod og derved gøre det mere innovativt, bæredygtigt og dyrevelfærdsvenligt. Derfor har jeg startet bloggen felixstarks.blogspot.dk, som snart bør blive udvidet med en hjemmeside. Jeg undskylder uoverskueligheden på bloggen og håber I vil bære over med den. Ved hjælp af bloggen prøver jeg at sparke til en forbrugerbevægelse, som gerne skal sætte gang i en udvikling af landbruget og forbruget, som kan gøre danskerne stolte af det danske fødevareerhverv. Man støtter bevægelsen ved at ”synes godt om” Verdens rigeste landmænd”http://www.facebook.com/VerdensRigesteLandmaend
Og hvad mener jeg så om det danske landbrug, som det ser ud i dag? Og hvilke fakta om det, kan være med til at belyse erhvervet?

Grundlæggende har erhvervet et stort problem med rekrutteringen. Hvis man kigger på landbruget i det meste af verden, er udøverne folk, der er født ind i det. De arver et stykke jord og gør, som deres fædre har gjort. Det samme har længe været tilfældet i Danmark, men i dag flygter de fleste børn af landmænd ind til byerne for at få sig en uddannelse i andre brancher. Især de ressourcestærke, for der er ingen prestige forbundet med at være landmand, og langt hen ad vejen også dårlig økonomi. De sidste 20 år (før krisen), steg jordpriserne på landet endnu hurtigere end priserne på boliger i byen, og derfor kunne mange landmænd leve for lånte penge, men indtjeningen på driften har ikke været god i mange år.

Det er mit indtryk, at det især er svineproduktionen i Danmark, der er under beskydning fra kritikere. Men jeg tror ikke, de danske svineproducenter har haft mange alternativer. Prisen på svinekød i butikkerne er ikke steget i kroner og øre i de sidste 25 år, og antallet af producenter er raslet ned, mens produktionen af svin har været konstant eller stigende. Svineproducenterne har i dag reelt kun en aftager af svinene, Danish Crown, som omsætter for ca. 50 milliarder om året. Tican er næststørste slagteri med en omsætning på ca. fem mia. og aftager kun en brøkdel af svinene. Disse slagterier afsætter svinekød på verdensmarkedet, hvor tre ting er afgørende: Pris, fødevaresikkerhed og ensartethed. Krav, der alle taler for en udbygning af en industrialiseret svineproduktion, som ikke har særlig mange kønne billeder i sig.

Jeg hører ikke til dem, der mener, at industrialiseret landbrug nødvendigvis er skidt. Vi har svinene for at slå dem ihjel og spise dem, og når det er formålet, kan jeg ikke se, at det er forkert at fede dem op hurtigt. Men de skal ikke have det skidt, mens de vokser, og der kan gøres meget for at bedre danske svins forhold. Netop derfor mener jeg, det er helt afgørende, at vi får nye folk ind i erhvervet, der kan tænke nye tanker og lave om på nogle af de vaner og indgroede forestillinger om verden, som i stor udstrækning findes i landbruget. Men der kommer ikke ressourcestærke folk ind, før vi begynder at tænke på madproducenterne som et aktiv i stedet for en belastning. Og langt hen ad vejen, synes jeg også, der tegnes et for negativt billede af de eksisterende landmænd. Jeg er ikke endnu stødt på et folkefærd, der er så dedikerede til deres arbejde. Mange af dem holder stort set ikke ferie, de er nøjsomme i deres levevis, og de knokler røven ud af bukserne.

Det, synes jeg, de fortjener ros for.

Felix Stark
http://felixstarks.blogspot.dk
https://www.facebook.com/VerdensRigesteLandmaend

Relaterede indlæg:

, , ,

11 Responses to Ros landmændene – det lønner sig

  1. Søren Kvist 7. maj 2013 at 21:53 #

    Nu er jeg også én af dem, der har fulgt Felix både på FB og bloggen. Og jeg er ikke i tvivl om, at Felix synes, at det er lidt op ad bakke med sådan nogle som mig. Den slags der har et lidt overfladisk syn på landbruget, altid er kritiske og aldrig tilfredse. Og måske har han ret. Måske er det mig, der er helt galt afmarcheret. Det kan jo være, at jeg bare er en økohippitosse med hang til at give dyr alt for høje tanker.

    Måske er det ikke landbruget, der er skyld i den redelighed, de er endt i? Måske er det bare samfundets skyld. Der er jo snart ikke noget, man ikke kan give samfundet skylden for. Havde vi bare stået ved kassen og forlangt at få lov til at betale mere for dette stykke kød, eller forlangt en bedre kvalitet. Selvom landbruget højlydt skriger, at vi har verdens bedste kvalitet, kunne vi jo have valgt ikke at høre efter og forlangt mere – selvfølgelig mod passende betaling. Måske man skulle have fanget landbrugslobbyisterne, før de gjorde det nemmere at være stor og umuligt at være lille. Måske hvis man havde forlangt, at landmænd ikke måtte låne på lige fod med andre under opsvinget, så kunne det være, at der ikke var så stor en krise i dag?

    Kan der fornemmes en smule ironi i ovenstående, så kan det være fordi, jeg synes, at landbruget…….. ligger som det har redt. Grådighed, mislykkede spekulationer, manglende kontrol med deres egne stalde, ansættelse af billig østeuropæisk arbejdskraft. En evig muggen over miljøforbedringer. Elendig respons på krav om forbedringer af dyrevelfærd – du kender selv resten.

    Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Den dag landbruget viser velvilje og gør en helhjertet indsats, inviterer jeg alle de østjyske svinebaroner på økologisk æblemost. Man får nemlig hjerneskadede børn af det konventionelle!.. En udmelding i den forgangne uges medier, jeg ikke synes, at Martin havde ret meget at sige til.

    Hvis du – Felix – seriøst tror, at vi først er nødt til at forherlige landbruget, som det er i dag, for at lokke en ny generation til der så kan tage stilling til, om der skal ændres nogle ting, så kommer du til at vente i uendeligt mange år. Så lang tid har vi bare ikke. Naturen, miljøet og menneskeheden kræver handling nu, og det er der bare ikke en disse af i den tilgang.

    Vi skal påskønne dem, der gør en indsats, dem der bruger mindre gift, dem der lader dyrene gå frit på marken, dem der bruger alternative metoder i stedet for bunker af antibiotika. Dem der er rigtige landmænd. De skal bæres i guldstol, så de andre kan se, det betaler sig. Og finder de ikke det så attraktivt, at de vil stræbe mod dette, så må de stå for skud, når debatten raser mod dem.

    Morten, jeg beklager, hvis det ikke var den debat, du ønskede ved at få et indlæg fra Felix, men nu fik I den lige alligevel.

  2. Morten Ildal 7. maj 2013 at 22:38 #

    Søren, intet at beklage fra min side:)

  3. Felix Bekkersgaard Stark 8. maj 2013 at 08:28 #

    Hej igen Søren

    Vi har jo diskuteret godt og længe på facebook og jeg synes det er dejligt at vi får bredt debatten ud. Jeg vil ikke gentage diskussionen her. Blot konstatere at mit projekt handler om at bygge bro og skabe en udvikling flere kan være tilfredse med. Der findes forskellige typer landmænd og mennesker i al almindelighed. Man kan ikke være enig med dem alle. Men de fleste danskere kan blive enige om at de gerne vil have et landbrug og fødevareerhverv de kan være stolte af. Jeg prøver at give dem mulighed for at skubbe i den retning.
    Mvh Felix

  4. Søren Kvist 8. maj 2013 at 10:43 #

    Felix, jeg er slet ikke i tvivl om din mission, jeg kan bare ikke rigtigt følge dig på vejen der hen. At bygge bro til landbruget er uendeligt vigtigt, men uden velvilje fra landbruget så er det bare en vej, der tager alt for lang tid. Jeg er enig i, at et oprør skal komme neden fra. Det er forbrugerne og supermarkederne, der skal sætte dagsordenen, og så ville det jo være dejligt, hvis landbruget rent faktisk lyttede i stedet for at være ligeglade og fortsætte deres produktion, der i bund og grund er møntet på eksport.

    Lige nu er grisenoteringen svinehøj, og der tjenes rent faktisk penge. Tror du, det afføder ret mange, der overvejer at eksperimentere med mere plads til dyrene – så man kan undgå halebid, rodemateriale som loven foreskriver, mælkesyrebakterier i stedet for antibiotika, fritgående dyr, bedre betalt arbejdskraft der har højere dyreetiske værdier end de østeuropæiske? Eller tror du, at de tænker større stalde med flere dyreenheder, mere jord, måske en ny og endnu større traktor, råd til effektivisering? Deres formand Martin er i hvert fald stor fortaler for det sidste! Tror du, at højere tanker fra forbrugerne ville få landmanden til at vælge det første frem for det sidste? Langt de fleste grisebaroner er forretningsfolk og ikke “gammeldags” landmænd – de kommer ikke selv i staldene, de har øje for én ting! Og det er dem, der sidder på de væsentlige poster i repræsentantskabet hos DC, det er dem, der sidder i bestyrelserne, det er dem, de andre gerne vil være, og dem der sætter dagsordenen. Hvordan vil du ændre på disse mennesker? Det er kun loven, der kan få dem til at makke ret, og det kniber endda gevaldigt. Min sympati eller ros får de aldrig!

    Nu da det lugter lidt af, at en lille del af støttemidlerne skal gives differentieret, og måske til dem der gør en indsats for miljøet og naturen for ikke at nævne folkesundheden, så går landboforeninger og formænd fuldstændig i selvsving.. Der er ingen velvilje at spore, kun en smule spin og en fandens masse ynk. Det er så langt fra noget, Danmark kan være stolt af. At de i landbruget selv er for stolte til at indrømme, at der er noget helt galt med deres handlinger og tankegange understreger kun.. ingen velvilje.

  5. Lone Vitus 8. maj 2013 at 11:15 #

    Flosklen om at kunne kende forskel på hø og halm er slidt op – og i øvrigt et kikset billede på folkets uvidenhed. Er det at kende fagudtrykkene for forskellige fodermidler til dyr afgørende for, hvorvidt dit publikum har viden om f.eks. giftstoffers optagelse i grundvandet, slagmærker på svin, gyllekørsel på frossen jord o.s.v. ?

    Og hvis du for alvor mener, at det er en adgangsbillet til at føre berettiget kritik, så lad mig her dele den dyrebare viden – hø er tørret græs, halm er tørrede kornstrå. Nu er vi alle lige.

    Du skriver bl.a. ” Det er mit indtryk, at det især er svineproduktionen i Danmark, der er under beskydning fra kritikere. Men jeg tror ikke, de danske svineproducenter har haft mange alternativer. Prisen på svinekød i butikkerne er ikke steget i kroner og øre i de sidste 25 år, og antallet af producenter er raslet ned, mens produktionen af svin har været konstant eller stigende. Svineproducenterne har i dag reelt kun en aftager af svinene, Danish Crown, som omsætter for ca. 50 milliarder om året.”

    Må jeg her fra mit indebrændte hjørne tilføje, at det er svineproducenterne, der ejer DC. Det er deres eget selskab, og afregningsprisen samt strategien som sådan er styret af et direkte valgt repræsentantskab.

    Jeg er enig med dig i, at landbruget skal flyttes i en ny og bedre retning – som er anerkendelse værdig. Jeg er ikke enig i, at unge landbrugsinteresserede mennesker med nye idéer og mere horisont vil vælge vejen, hvis vi skaber en god stemning om det eksisterende system.

    Ingen rosende ord herfra – før der er grund til det !

  6. Birgit Bak 8. maj 2013 at 23:46 #

    @ Felix Bekkersgaard Stark, først tænkte jeg, jamen manden er jo undskyldt, for han har arbejdet i industrilandbrugets højborg; men des mere jeg læser, af det som du skriver her og der, des mindre kan jeg sympatisere med dine argumenter og konklusioner. Du beskriver dit mål så klart og dog………….. for hvad er det egentlig, du ønsker at opnå?

    Det er uomtvisteligt, at dansk landbrugsindustri bare har skabt større og større enheder, siden man fik Marshall-hjælpen lige efter 2. Verdenskrig. Det er også uomtvisteligt, at DK er det land i Verden, der har mest jord under intensiv plov, og som producerer flest lidende staldsvin pr. kvadratmeter land og indbygger. Det er også uomtvisteligt, at der er et stigende antal vandboringer, der må lukkes, pga. pesticider i drikkevandet, og det er vel at mærke uden for de store byer. Det er endvidere bevist, at dansk landbrugs forbrug af soja fra den anden side af kloden, er skyld i at mennesker der sulter, fordi der ikke mere er areal til deres fødevareproduktion, og at de bliver alvorligt syge, fordi man der stadig bruger de skrappeste sprøjtemidler. Der er absolut heller ingen tvivl om, at de multiresistente bakterier, som er i hastig fremmarch i danske svinestalde, er opstået som følge af overforbrug af antibiotika, og at det nu begynder at koste menneskeliv. Der er heller ingen tvivl om, at landbrugets enorme gæld på over 300 mia. kr., er opstået, fordi landbrugets egne rådgivere, i samarbejde med bankerne, har anbefalet landmændene at købe jord til 3- 4 gange det, som man vil kunne forrente, selv med højværdiafgrøder. Der er heller ingen tvivl om, at den eneste grund til, at man fra statens side ikke lader falde, hvad ikke selv kan stå, er fordi at man er bange for, hvor mange banker, der vil ryge med i farten.

    Der kan skrives romaner om, hvad landbruget selv er skyld i, og det vil vist være lige rigeligt som kommentar i denne streng. Når jeg så stålfast siger “landbruget”, er det alene af den grund, at den enkelte landmand selv har valgt, at lade sin organisations lobbyister arbejde sig frem til der, hvor de står i dag. Så kan man have nok så ondt af den naivitet, som mange af disse landmænd har lagt og lægger for dagen, og som koster dem dyrt. Men, hvis de har nerver til at stifte gæld for mange millioner med rådgiver og banks samtykke, så må de også have nerver til at kunne tåle at få sandheden at vide.

    Men, at du vil bygge bro til en synkende Titanic, forekommer fuldkommen vanvittigt. Hvad er der overhovedet at bygge på? Intet – absolut intet! Og, som andre i denne tråd skriver, så tjener det intet formål at forsøge og anerkende noget, som strider imod almenvellets interesser. Det er ikke tid for at pleje snævre særinteresser, men derimod tid for at sadle om, og ændre fødevareprodutionen til noget, som er bæredygtigt i ordets oprindelige forstand. Noget, hvor man sikre den biologiske mangfoldighed både i vilde og domesticerede arter, samt behandler dyr og planter skånsomt og opdrætter disse under hensyntagen til biotopens beskaffenhed, altså kort og godt begynder at tænke økologisk, ikke som et varemærke, men som MÅDEN man sikrer fødevarer også til kommende generationer. Det er da også hvad verdens fødevareorganisation FAO anbefaler i op til flere rapporter.

    At bruge de unge som ofre på det konventionelle landbrugs alter, tjener da slet intet formål. Problemet er nemlig ikke de unge, eller de “stakkels” landbrugsindustriers dårlige image. Problemet er, at landbrugsskolerne for de flestes vedkommende er filtret godt og grundigt ind i landbrugsindustriens egne organisationer. Derfor, vil det være sådan, at så længe landbrugets top holder hånden over industrien, så vil disse skoler køre en stærkt forældet undervisningsform.
    Jeg er flere gange stødt på “papnæser”, som er uddannede landmænd, men som krafte… ikke engang ved, hvad begrebet lipofil kemisk forbindelse eller cocktaileffekt dækker over. Det er de samme “uddannede” landmænd, som har åh så ondt af, at vi er nogle, der synes, at nok er nok. De fortæller os gladeligt, at kemien sleeet ikke er farlig……………….. båååååt!
    Det allerværste er, at det eneste, som de reeelt kan finde ud af at producere, er bulkvarer. Det er meget få konventionelle landmænd, som er innovative. Hvis du vil have det, så skal du ud på de mindre og alsidige brug. Det er også her, hvor du kan få indflydelse på, hvad der skal produceres, da der er meget mere networking og lyst til at prøve nyt. Så, lad falde, hvad ikke selv kan stå og lad os i stedet få opbygget et smørhul en rigtig “food valley”, hvor grundholdningen er, at maden skal produceres efter “læren om naturens husholdning.”

  7. Felix Bekkersgaard Stark 14. maj 2013 at 08:26 #

    @Birgit
    Der er flere af de ting, du nævner som uomtvistelige, der i høj grad er omtvistede. Jeg vil ikke ind i en diskussion af enkeltpunkterne, for det har jeg ikke den faglige viden til. Men jeg vil gerne anfægte det synspunkt, at det konventionelle landbrug ikke har en samfundsværdi, og at der ikke er noget at bygge på.
    Selv Kjeld Hansen, som jeg tænker, du kender, ville ikke fornægte, at landbruget og fødevareproduktionen i Danmark har bidraget væsentligt til opbygningen af det danske velfærdssamfund. Eksportindtægterne fra det udgør stadig en væsentlig del af dansk økonomi, og selv om der altså sidder et folketing med flertal for økologisk produktion tages der fortsat hensyn til det konventionelle. Af samme årsag.
    Det betyder, at når du sender dine børn i skole, kommer på hospitalet, går til læge, kører på vejene så gør du det for penge, der delvist er tjent på konventionelt landbrug, og der er ikke udsigt til, at de samme penge kan tjenes på økologi. Danish Crown og Arla hører til blandt verdens største økologiske producenter, og de gør hvad de kan for at udvide det lukrative (for det meste) marked.
    Men igen. Ja der er udfordringer ved det eksisterende landbrug. Og jeg vil gerne have det gjort bedre ifht natur, klima, dyrevelfærd og meget andet. Jeg taler ikke revolution, for det sker ikke. Jeg taler forandring, fordi det er muligt. Og jeg har brug for de kloge unge til at skabe den.

  8. Birgit Bak 14. maj 2013 at 15:27 #

    @Felix, det er så verdens dårligste argument eller retter fravær af samme. Du forfægter mine synspunkter, og så siger du i samme åndedrag, at du ikke har den faglige viden……………… De punkter, som jeg fremhæver, har en bred faglig vifte at falde tilbage på, og som journalist og tidligere medarbejder ved agroindustrien, burde du vel også kunne modargumentere……………………….

    Den eneste værdi, som konventionelt landbrug reelt har, er den rene handelsværdi, hvis jord, bygninger og maskiner skal sælges. Igen, hvis du mener noget andet, så skriv dog, hvori værdien består.
    Mht. Kjeld Hansen, så synes jeg måske, at du skulle tage og konsultere ham direkte, i stedet for at lægge ham ord i munden, som nok ikke lige passer til hans meget dybdegående journalistik. Ligesom han, mener jeg, at velfærdssamfundet snarere er skabt på trods af landbrugets og dets i sidste århundrede faste støtteparti i Folketinget, nemlig Venstre. Så hvis du stadig mener, at landbruget har bidraget væsentligt til opbygningen af velfærdssamfundet, vil det ærligt talt klæde dig at komme med nogle ordentligt underbyggede eksempler.

    Så beskriver du malende hvorledes “ekportindtægterne” udgør en væsentlig del af dansk økonomi. Jamen, Vorherre til hest da! Det hjælper jo ikke stort, at eksportere “røven ud af bukserne”, hvis man ender op med, at have røde tal på bundlinien i forhold til det land, som man lever og opererer i. Man betaler altså ingen skat til samfundet, hvis man har minusindtægter! Mht. Folketingets forsatte hensyntagen til dette forkælede erhverv, har du igen fået noget galt i halsen. Den eneste grund til, at man ikke lader falde, hvad ikke selv kan stå, er fordi at man er hamrende ræd for, hvor mange banker, der vil ryge med. Forklaring: Landbrugsjordens vurderingspriser er i flere årtier bare steget og steget til nu astronomiske højder. Det er de, på trods af, at man også i flere årtier har vidst, at jorden aldrig vil kunne forrente sig, med de afgrøder, som man har satset på, da disse er afhængige af verdensmarkedets bulkpriser. Men uddannede landbrugskonsulenter har sammen med bankernes konsulenter vejledt (man kunne fristes til at sige vildledt) den enkelte landmand, så han har belånt sin virksomhed over evne op til flere gange. Alt sammen er sket med tidligere politikeres velsignelse, bl.a. pga. en meget stærk landbrugslobby, udspringende fra en meeeeget rig organisation, som du nødvendigvis burde kende. Så derfor toner man økologien ned, på trods af, at udvikling af fødevareproduktion efter “læren om naturens husholdning”, er eneste farbare vej. Det sidste har verdensfødevareorganisationen FAO da også indset for flere år siden.

    Så altså, at jeg sender mine børn i skole, kan komme gratis på hospitalet og til læge, kører gratis på vejene (dog oversprøjtet med gylle på denne årstid) osv., er noget, som er mig forundt på trods af det konventionelle landbrug.

    Så når vi til et punkt, hvor det virkelig kammer over for dig. Du postulerer, at man ikke kan tjene penge på økologi………………… herre jemeni, hvor har du dog alle dine udokumenterede postulater fra? Er det bogen med de gode konventionelle undskyldninger, du har rodet frem af skuffen? Hvordan kan du da overhovedet rode Arla og DC ind i det? Det er jo logisk, at kæmpestore virksomheder har en begrænset mulighed for at sælge main-stream “ikke-giftige mm.” varer. Den økologiske forbruger kigger jo netop også på størrelsen af leverandøren og oprindelsen af den mad, som puttes i munden………… Hvis vi alle skulle levere til to mastedonter + de to store supermarkedskæder, så ville det jo ikke være økologi i ordets begrebligste forstand. Det vil da naturligvis være bedre, pga. den giftfrie dyrkningsform og dyrenes større velbefindende, men det vil ikke skabe flere spændende fødevarer til slutbrugeren, og det vil ikke være indbegrebet af “læren om naturens husholdning”, der jo netop handler om biotoptilpasset og divers fødevareproduktion.

    Du har brug for “de kloge unge”, skriver du. Jamen, de vil også gerne, rigtig mange af dem. Desværre er en del underlagt fars og mors drøm om overtagelse og udvidelse af eksisterende bedrift; og det kan jeg så godt forstå, at de flygter fra. De, der ikke i forvejen er ud af landmandsfamilie, har ret svært ved at begå sig på landbrugsskolerne, hvor grunduddannelsen er så gammeldags og konventionelt orienteret, så der ikke er plads til meget spræl. Så hvad enten, at du lyster det eller ej, så er det en revolution i ordets grundlæggende betydning, som skal til.

  9. Felix Bekkersgaard Stark 14. maj 2013 at 21:58 #

    Kære Birgit

    Jeg blander DC og Arla ind i sagen, fordi disse to virksomheder aftager og sælger størstedelen af landmændenes produktion. De omsætter tilsammen for omtrent 100 mia. kr., og hvis man lægger DLG oveni bliver det til 150 mia. kr., og de beskæftiger mange menneskere og genererer en meget stor portion arbejde til andre mennesker (blandt andet i banker ja). Både Arla og DC vil gerne sælge mere økologi. Arla så gerne, at de i lange tider har betalt de økologiske mælkebønder den ekstrapris, som økologien koster, selv om de havde overskud af økologisk mælk og var nødt til at blande den økologiske mælk sammen med den konventionelle. Med tab som følge.
    Disse selskaber er ganske rigtigt landmandsejede, og de er afhængige af råvarer for at kunne lave den store produktion, de fortsat har i Danmark. Selskaberne har pligt til at aftage de produkter, landmændene producerer. Men problemet for f.eks. det mindre slagteri Tican (omsætning ca. 5 mia. kr.) har problemer med at skaffe råvarer nok. Så store problemer, at de overvejede selv at producere slagtesvin, men det blev stemt ned af landmandsbestyrelsen. Hvis de ikke får nok råvarer, må de skære produktionen ned, afskedige medarbejdere og i sidste ende lukke (i takt med nedlæggelsen af svineproducenterne).

    Nu er jeg jo relativt meget under angreb i dine svar. Så må jeg måske i stedet stille modspørgsmålet: Hvis Arla og DC som nogle af verdens største og velvillige (og magtfulde – i særdeleshed i Landbrug & Fødevarer) økologiske fødevareproducenter ikke kan øge deres salg af økologi hurtigere, end de gør, hvordan skal mindre selskaber så gøre det? Og hvordan skal Danmark skaffe de eksportindtægter og arbejdspladser, der mistes, hvis vi revolutionerer landbruget og omlægger til økologi fra dag til dag?
    Mvh Felix

  10. Felix Bekkersgaard Stark 14. maj 2013 at 22:55 #

    Ubarmhjertige djævle
    Konventionelle landmænd i mine kritikeres bevidsthed blevet til en stor masse af ubarmhjertige djævle, der har kørt sig selv, naturen og vores mad i sænk.
    http://felixstarks.blogspot.dk/#!/2013/05/ubarmhjertige-djvle.html

Trackbacks/Pingbacks

  1. Ubarmhjertige djævle | Verdens rigeste landmandVerdens rigeste landmand - 19. marts 2014

    […] give mig plads til et indlæg om verdens rigeste landmænd. Det er sket under overskriften “Ros landmændene – det lønner sig.” Det har fået et par af mine faste kritikere og enkelt ny til at skrive lange svarindlæg, […]

Skriv et svar

Pin It on Pinterest

Share This