Da jeg var teenager spiste jeg risengrød utroligt ofte. Jeg var hjemme fra arbejde omkring midnat, og efter en aften på arbejde, så skulle der jo noget i skrutten, når man kom hjem. Pama minutris var ofte det jeg lavede, det tog kun et par minutter, og så var der varm mad. jeg havde en halv time på cyklen hjem fra arbejde, så det var ofte rart at få noget varmt at spise om vinteren.
Minutrisene har dog den ulempe at risene er valsede. Dvs. de er helt flade og smadrede, for at de kan blive til grød på ingen tid. Derfor bliver risengrøden man får af minutrisene ikke specielt godt.
Vil man kunne skelne de enktelte riskorn i risengrøden, så skal man bruge hele ris. Stadig er det en hurtig ret, man kan lave på ca en halv time.
Opskriften på risengrød jeg normalt bruger er den fra bagpå Pama pakken:
190g grødris
250g vand
1000g (sød)mælk
3-5g salt
Bland vand og ris sammen i en gryde og kog det i 2 minutter. Hæld mælken i, og bring det i kog, og lad det simre i ca. 35 minutter. Rør tit og ofte i det, så det ikke brænder på.
Serveres med en klat smør ovenpå, og kanelsukker (kanel og sukker blandet sammen) ad libitum.
Som barn fik vi risengrøden med KB Juleøl i december. Jeg får stadig maltøl til, men nu er de lidt stærkere. 🙂
PS. Hvis du laver en rigeligt stor portion, så er der til klatkager dagen efter.
PPS. Skal du bruge risengrøden til Ris à l'amande, så udelad salten når du laver den.
Jeg deler din glæde over risengrødens fortræffeligheder. Jeg har selv spist utrolig meget risengrød som barn og yngre og håber nu at jeg kan give det videre til min egen knægt.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.Ok
Risengrød og maltøl er en superdejlig kombination og kan spises hele året 🙂
Hilsen
Mikkel
red: linkspam gone
Hej Lars,
Jeg deler din glæde over risengrødens fortræffeligheder. Jeg har selv spist utrolig meget risengrød som barn og yngre og håber nu at jeg kan give det videre til min egen knægt.
Tak for en god blog!
Mikael