Helsingør P.X. Sherry Akvavit flot i glas

Resturant Schønnemann – Sublimt smørrebrød

Slagter Jens rørt tatar
Slagter Jens rørt tatar

Faster Philip og undertegnede skulle følges til et par madrelaterede arrangementer en almindelig tirsdag og resturant Schønnemann var stedet hvor vores frokost skulle stå inden dagens travle program.

Resturant Schønnemann serverer smørrebrød hævet op til et niveau, hvor både maden, serveringen og stedet i sig selv får det hele til at gå op i en højere helhed. De er iøvrigt anbefalet af Michelin, hvilket vi som gæster kun skal tage som et anerkendende nik til Schønnemanns køkken.

At de er anbefalet af Michelin, skal ikke misforstås som at det er et snobbet sted. Det er en klassisk frokost restauration med hyggelig stemning, god betjening og bedre mad.

Der er noget med at anmelde en resturant som støder sammen med hele formålet med at besøge en resturant. Jeg går der for at få en ordentlig en på smagsoplevelsen og de to ting går ikke godt i spænd sammen for mig.

En anmeldelse er sådan en ting at gå i dyben med alt muligt om maden, udtale sig fint om vinens årgang, og om den passede til maden.  Det er bare ikke mig. Mad er nydelse, velvære, oplevelse og det skal for mig gerne reflekteres i  besøget.

Så dette er ikke en anmeldelse, men en anbefaling. Billeder og stemninger fra en frokost, hvor resturant Schønnemanns køkken og tjenere igen leverede en fantastisk oplevelse.

Resturant Schønnemann
Resturant Schønnemann

Resturant Schønnemann ligger i kælderen på Hausers plads i indre by i København ikke ret langt fra Nørreport station. Der har den ligget siden 1877. Siden der var ejerskifte i 2007 er der kommet tandsmør på brødet for metaforisk at blive i jargonen. Priser, gode anmeldelser og nok det vigtigste, et ry der går fra mund til mund.
Så fra min mund til denne blog; lad os springe ud i det.

Første gang jeg var på resturant Schønnemann fik jeg snakket lidt med en af tjenerne og det vidste sig at de gør to ting der i min bog, borger viden og faglig stolthed. De skraber, ikke hakker, deres tatar og de skraber også selv deres peberrod.
Det gør en forskel i konsistens og ikke mindst for hvordan peberroden opleves.
Den peberrod man køber i bøtter eller poser er mildest talt lige så ubehagelige som revet parmesan på pose – fyforpyffer siger jeg.

Vi havde bestilt bord til klokken tolv og lidt i tolv begyndte der på en højhellig tirsdag at blive fyldt op med forventningsfulde mennesker. Man kommer til tiden når man har bestilt bord. Klokken 12 var der fyldt i det lille lokale med sand på gulvet.

Allerede inden maden var bestilt begyndte der at brede sig en hyggelig stemning. Tjenerne klarede diskret deres foretagende, gæsterne fik bestilt mad og drikke.

Vi fik bestilt maden og adspurgt om vi ønske en akvavit til svarede vi bekræftigende og lod valget af hvilke ligge hos vores tjener der meget kompetent valgte snapse der passede til den mad vi bestilte.  De har over 80 forskellige snapse, og det var med spænding at vi så frem til vores tjeners valg.

Snaps i lange baner
Snaps i lange baner

Det hele gjort i en høflig, men jovial tone der var med til at få det hele ned på jorden og samtidigt gjort imødekommende og hyggeligt.
Vi spurgte høfligt om vi måtte tage billeder af maden og fik med en generøs armbevægelse svaret “så mange i vil”.
Rigtig god betjening af den gamle skole.

Faster-Phillip startede ud med “Simons favorit”, der er ferskrøget laks med flødestuvet spinat og pocheret æg. Serveret på smørristet franskbrød.  Efter Fasterens ansigst udtryk var det en yderst velsmagende og delikat servering. Dertil fik han en Kronborg påske akvavit  som passede godt til hans smørrebrød.

Simons farvorit.
Simons farvorit.

Mit første stykke var “Kongens have” der simpelt beskrives på deres menukort som “Kartoffelmad med røget mayonaise, ristede løg og purløg.

En fuldstændig rammende beskrivelse der i elegant underdriver hvor velsmagende et stykke smørrebrød der blev stillet foran mig.

Den røgede mayonaise bandt det hele sammen smagsmæssigt og fik mig til at mindes sol og sommer, hvor røgen fra et bålsted eller gril blander sig med aftensolens nedgang under horisonten. Selv den halve cherry tomat gav der så tit pynter et stykke højt belagt gav for en gang skyld menning.
Yop, så simpelt et stykke mad og så stor en oplevelse.

Dertil fik jeg en Lysholm Bacalao, som skulle været udgået af handlen. Schønnemann sidder på de sidste 150+ flasker af den. Et godt valg.

Undskyld det slørede billed og nej det var ikke snapsen, men forventninge om maden der rystede mig:)

Lysholm Bacalao aquavit
Lysholm Bacalao aquavit
Lysholm Bacalao perlende i glas
Lysholm Bacalao perlende i glas

Efter at have hilst på hinanden på klassisk maner flere gange undervejs af den velvoksne store snaps og spist vores smørrebrød, sad vi veltilfredse og udvekslede høflige ord med nabobordet omkring maden.

I det hele taget havde der sænket sig en veltilfreds atmosfære i resturanten, hvor det var tydeligt at alle gæster nu ventede afslappet på det næste stykke smørrebrød.

Fasteren have bestemt sig for at hans næste og sidste stykke skulle være “Jomfruens natmad”. Lad mig lige indskyde at to stykker er rigeligt til at gå mere end mæt derfra. Der er ikke sparet på hverken smag eller størrelse.

Bygget er vel det rette ord til at beskrive “Jomfruens natmad” der består af  hønsesalat, røgede kartofler, bacon og gulerodfrites.

Jomfruens natmad
Jomfruens natmad

Vi fik flere gange undervejs snakket lidt med vores tjener Lars om snaps og andre drikkevarer, så det var med tillid at vi igen lod ham bestemme snapsen.

Philip fik en Gilde Marquavit, Nord-Norges Aquavit til som han anbefalede i strålende vendinger.

Maquavit - Nord-Norges Aquait
Maquavit – Nord-Norges Aquait

Mit sidste stykke var noget jeg havde glædet mig til, “Slagter Jens rørt tatar”. Håndskrabet, som det hør og bør – skam til resturanter der ikke gør dette!

Slagter Jens rørt tatar
Slagter Jens rørt tatar

Jeg fik en norsk snaps til – Simer’s Taffel Aquavit. Igen et godt valg.

Simer's Taffel Aquavit
Simer
Simer's Taffel Aquavit hældes op
Simer

Ok, jeg kan så åbenbart ikke tage billeder af snapsflasker..men drikke indholdet det går fint!

Mætte og i opløftet sindstilstand sad vi og småsludrede om dagens arrangementer vi skulle deltage i, da vores tjener kom med en lille smagsprøve på nok den meste overraskende snaps jeg har smagt.

En Helsingør P.X. Sherry Akvavit.

Helsingør P.X. Sherry Akvavit
Helsingør P.X. Sherry Akvavit
Helsingør P.X. Sherry Akvavit flot i glas
Helsingør P.X. Sherry Akvavit flot i glas

En likøragtig snaps der var det fuldendte punktum på en god frokost.

Vi takkede pænt for god oplevelse, betjening og mad, betalte og gik med et smil ud i den store verden. Enige om at målet må være at over tid at få smagt alt på menu kortet.

Kommentarer

10 svar til “Resturant Schønnemann – Sublimt smørrebrød”

  1. Frederik Kreutzer Avatar

    Så blev man sulten igen… tak for det. Det lyder som et sted der skal prøves..

    Hygge

    Frederik

  2. Morten Avatar

    Det er et sted der skal prøves og et menukort der skal afprøves:)

  3. Piskeriset Avatar

    Det lyder som en rigtig god oplevelse! Det må jeg besøge ved lejlighed 🙂

  4. Morten Avatar

    Jeg er ihvertefald ikke gået skuffet derfra endnu, hvilket er et godt tegn

  5. Hottie Von Dottie Avatar

    OH BOY OH BOY OH BOY som Anders And kan udbryde på raps’k.
    For filan da, hvor ser det godt ud. Især den der kartoffelmad har jeg lige fået en RET godt øje til, så jeg tror da at jeg skal på Schønemann’s, når vejret og pengene byder det.
    Fyforpyffer hvor blev jeg lige lækkersulten. Og jeg har altså LIGE spist lasagne! Ihhh!
    😉

  6. Morten Avatar

    Den kartoffelmad er også god:)

  7. foodfanatic Avatar

    Mmm… har kun været der én gang, og drømmer nu om at tage tilbage.

  8. Morten Avatar

    Du siger bare til, hvis du mangler selskab:)

  9. Mette Lindgaard Avatar
    Mette Lindgaard

    Åh den ligger højt på min liste over steder jeg snart må spise! Det lyder utroligt lækkert!

  10. Ulf Karlsen Avatar
    Ulf Karlsen

    det eneste man mangler på danmarks bedste frokostrestaurant, er danmarks bedste frokostøl, porseguld

Skriv et svar til Morten Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *